Seneste nyt - atrium.au.dk

Urimelig omtale af ansatte på Aarhus Universitet

Thu, 10 May 2012 16:46:00 +0200

”Det støder mig voldsomt, at lederskribenten i JP Aarhus i mandags omtalte det administrative personale på Aarhus Universitet som ”parasitter”. Ordvalget er yderst nedsættende og helt urimeligt. Forskning, undervisning, videnformidling og myndighedsbetjening er vores kerneaktiviteter, og skal disse aktiviteter virke, kræver det både velmotiverede og hårdt arbejdende teknisk-administrative medarbejdere, som sørger for, at organisationen fungerer, det være sig inden for hr, it, studieadministration og kommunikation – og det har vi på Aarhus Universitet. Det er korrekt, at vi lige nu er i gang med en meget stor omlægning af både den videnskabelige og den administrative struktur på universitetet efter fusionerne. Den slags omstillinger giver naturligvis altid udfordringer og problemer i organisationen – også for den enkelte medarbejder. Men at JP Aarhus nedgør ihærdige og pligtopfyldende medarbejdere på Aarhus Universitet, som ifølge JP Aarhus har begået den brøde først at uddanne sig på universitetet og derefter at blive ansat, er helt urimeligt. Hvad angår Professor Martin Paldams uvederhæftige kritik vil jeg henvise læserne til torsdagens kronik af dekan Svend Hylleberg.”

SVAR
Udtrykket parasitter var lederskribentens essens af den beskrivelse, der fremgik af den kronik, som lederen forholdt sig til.
Redaktionen, Jyllands-Posten.

Læs dekan Svend Hyllebergs kronik bragt i Jyllands-Posten den 10. maj 2012

Proceskonsulentuddannelse

Thu, 10 May 2012 12:36:00 +0200

AU HR tilbyder ny proceskonsulentuddannelse for AU medarbejdere. Målgruppen er akademiske...

Besparelse hos AU Administration

kommunikation@au.dk — Wed, 09 May 2012 08:25:00 +0200

Udmøntningen af Aarhus Universitets budget for 2012 er faldet endeligt på plads, og for at få enderne til at nå sammen har det været nødvendigt at foretage en mindre reduktion i budgetterne for AU Administration. Det nyligt godkendte 2011-regnskab viste et lille overskud på 48 millioner kroner og den største omsætning i universitetets historie, og en del af dette års underskud udlignes derfor af et tilsvarende overskud på 2011-regnskabet, men det har derudover været nødvendigt at finde besparelser på godt 15 millioner.
– Vi finder pengene i år ved blandt andet at undlade at besætte en række ledige stillinger og skære i en række projekter. Derfor har det ikke været nødvendigt at ty til afskedigelser, siger universitetsdirektør Jørgen Jørgensen og understreger, at besparelsens størrelse skal ses i forhold til Aarhus Universitets samlede budget på cirka seks milliarder kroner.

Skal ramme kerneydelser mindst muligt

Alle ni vicedirektørområder er blevet bedt om at finde 0,7 procent af budgettet på hvert deres område, og to vicedirektørområder har derudover fundet ekstra besparelser: AU Kommunikation og AU Strategi.
– Vi har generelt ønsket at frigøre midler fra administration til forskning og uddannelse. Fokus har været på sikker drift. Derudover har vi foretaget en vurdering af, hvor besparelser vil kunne mærkes mindst muligt på universitetets kerneydelser. Det er baggrunden for de områder, vi har valgt ud, siger Jørgen Jørgensen.

Bedre administrativ prioritering

Universitetsdirektøren er udmærket klar over, at mange ansatte i administrationen i forvejen oplever, at de skal løbe stærkt, og han roser den store indsats, mange TAP’er yder hver dag.
– Et stramt budget betyder, at der fortsat vil være travlhed, og det oplever mange jo i den grad i forvejen. Vi er i gang med en kæmpe omlægning. Alle tidligere administrative enheder skal samles til én, 55 institutter bliver til 26 og 9 hovedområder til 4, og det er ikke så lidt, vi beder vores medarbejdere om. Budgettet skal derfor også ses i sammenhæng med de iværksatte initiativer omkring bedre administrativ prioritering af nye initiativer, så vi bruger medarbejdernes ressourcer på det rigtige i stedet for at bede dem om at løbe endnu stærkere, siger Jørgen Jørgensen.

Fortsat fokus på forskning og uddannelse

Jørgen Jørgensen forklarer, at den sene endelige budgetlægning skyldes de mange omstruktureringer, universitetet er i gang med. Dermed er 2012-budgettet også kommet så sent på plads, at budgetlægningen for 2013 nærmer sig. Der er dog stadig nogle usikkerhedsmomenter, som skal afklares, inden det er muligt at give et godt fingerpeg om, hvordan det lander, fortæller universitetsdirektøren.
– Vi ved, at der overordnet er et krav om, at universiteterne frigør flere midler til forskning og uddannelse ved at skære på administrationsprocenten. Det er et krav fra ministeriet, som bestyrelsen og universitetsledelsen også tilslutter sig. På Aarhus Universitet ønsker vi at gå fra en administrationsprocent på 10 til 9 procent. Men da vi ikke kender væksten endnu, er det for tidligt at sige, hvordan næste års budget i sidste ende vil falde ud, siger Jørgen Jørgensen.

Årets modtagere af Holst-Knudsens Videnskabspris er ...

Tue, 08 May 2012 10:43:00 +0200

Modtagerne af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2012 er:

AU-alumne, professor Oluf Borbye Pedersen, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
professor Timo Teräsvirta, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

De to prismodtagere vil blive hædret ved den traditionsrige Holst-Knudsen-prisceremoni den 25. maj. Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris er en af Danmarks ældste og fornemste videnskabelige priser. Den uddeles en gang om året på Aarhus Universitet. Prisen uddeles uden ansøgning som hædersgave til en dansk forsker, der fortrinsvis arbejder eller har arbejdet i tilknytning til Aarhus Universitet, og som er inde i et videnskabeligt arbejde og derunder har fremlagt et eller flere betydelige resultater, der giver løfter for det fremtidige arbejde.

Priser til ph.d.er

Samme dag får otte af universitetets mest lovende ph.d.er Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris på 50.000 kroner. De otte modtagere af ph.d.-priserne 2012 er:

Ph.d. Malene Flensborg Damholdt, Business and Social Sciences
Ph.d. Erik Lerkevang Grove, Health
Ph.d. Mette Kallestrup Hagensen, Health
Ph.d. Hao Jiang, Science and Technology
Ph.d. Anders Bredahl Kock, Business and Social Sciences
Ph.d. Steffen Terp Laursen, Arts
Ph.d. Dorthe B. Ravnsbæk, Science and Technology
Ph.d. Nina Holm Vohnsen, Arts

Se program for prisceremonien den 25. maj Læs mere om prismodtagerne

Professor Kim Halskov udnævnt til årets erhvervsforsker

Tue, 08 May 2012 10:00:00 +0200

Kim Halskov, professor ved Arts, modtager hædersprisen som årets erhvervsforsker. Med prisen følger...

Nyt om det fælles mail- og kalendersystem

Thu, 03 May 2012 09:16:00 +0200

Overgangen til et fælles mail- og kalendersystem på AU er godt i gang, men tager længere tid end...

AU er i luften med ny rejseleverandør

jr@adm.au.dk — Tue, 01 May 2012 13:56:00 +0200

Hvis du har bestilt rejser før 1. maj 2012, vil det stadig være Via Travel, der håndterer rejsen. Det gælder også rejser, som først afvikles på et senere tidspunkt. Har du derfor spørgsmål til ændringer af flyafgange, faktura skal du henvende dig til VIA Travel. Rejseportal med videoguides I forbindelse med overgangen til CWT har Økonomi og planlægning oprettet en rejseportal, hvor man blandt andet kan finde videoer, der viser, hvordan CWT’s onlinebooking foregår. Du kan også finde oplysninger om

procedurer for oprettelse af rejseprofil hos CWT
bestilling af rejser
mulighed for online booking
afregning af rejser
relevant information om AU's rejsepolitik

Se rejseportalen Se information om Cimber Sterlings konkurs

Hvor kan jeg få hjælp og vejledning?

Der er der uddannet en række lokale AU-superbrugere, som kan spørges til råds. Du har også mulighed for at kontakte CWT. Spørgsmål vedrørende rejser manuel bestilling af rejser rettes til:
Tlf.: +45 33 63 77 77, E-mail:staten.dk@contactcwt.com Spørgsmål vedrørende teknisk support:
Tlf.: +45 70 20 19 87, E-mail: tsc.dk@contactcwt.com Mandag-torsdag: 8.30-16.30 Fredag: 8:30-16:00 Ringer du efter åbningstiden, skal du betale 200 DKK/opkald

AU opgør eksternt konsulentforbrug

Mon, 30 Apr 2012 16:05:00 +0200

Aarhus Universitet brugte 63 millioner kroner på eksterne konsulenter i 2011. Det viser en ny opgørelse, som universitetsledelsen har offentliggjort, fordi der ”både internt og eksternt har været interesse”, som det bliver formuleret i følgebrevet.
Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen mener ikke, at tallet er opsigtsvækkende. – Når man ser det i forhold til organisationens størrelse og den kendsgerning, at vi står midt i en stor forandringsproces, så synes jeg ikke, der er grund til alarm. Set i forhold til vores omsætning svarer det til omkring 1 procent, men man skal selvfølgelig hele tiden holde fokus på, om forbruget er fornuftigt, siger han.

Uden faste udgifter

I Aarhus Universitets opgørelse er ikke medtaget ekstern konsulentbistand i forbindelse med for eksempel byggerier, regninger til advokater, trykudgifter og den obligatoriske eksterne revision. De beløb er ifølge universitetsdirektøren taget ud, fordi det er udgifter, man ikke kan slippe for. – Enhver stor virksomhed vil have de faste udgifter, og derfor har vi holdt disse udgifter ude af opgørelsen. Vi forventede, at det var de ekstraordinære poster, som det særligt havde interesse at få indsigt i, siger Jørgen Jørgensen.

Bliver aldrig nul

Over den femårige periode, som opgørelsen strækker sig over, er forbruget af eksterne ydelser steget fra 13,5 millioner kroner til lige over 63 millioner kroner. Heraf er godt 10 millioner gået til den faglige udviklingsproces, mens 30,5 millioner er anvendt i forbindelse med fusionerne, og 22,5 millioner er brugt på andre drifts- og udviklingsopgaver som f.eks. nye it-systemer. Til sammenligning bruger hele statsadministrationen årligt cirka fire milliarder kroner på eksterne konsulentydelser. At beløbet på AU er stigende, er en naturlig udløber af fusionerne og især af sammenlægningerne og ensartningerne af de administrative forretningsgange, fortæller Jørgen Jørgensen. Han forventer derfor også, at beløbet vil falde igen. – At bringe niveauet helt ned på nul er nok ikke realistisk, for der vil være specialkompetencer, som vi nogle gange må betale for at kunne trække på. Samtidig kan det nogle gange være fornuftigt at bruge ekstern hjælp til akutte problemer. Inden man får ansat og oplært den rigtige nye faste medarbejder, kan opgavens deadline både være overskredet, og den samlede regning også være vokset. Men når det er sagt, er det også vigtigt at huske, at en ekstern konsulent kan koste flere tusind kroner i timen, så derfor vil vi som udgangspunkt helst løse opgaven selv. Jeg har da også en klar forventning om, at vores brug af eksterne konsulenter vil falde markant, når vi er igennem den store forandringsproces, som universitetet lige nu gennemgår, siger han.

Fakta

I opgørelsen over udgifter til eksterne konsulenter skelnes mellem udgifter til den faglige udviklingsproces, udgifter til fusionerne, herunder også de seneste sammenlægninger af administrationerne, og udgifter til andre drifts- og udviklingsopgaver. De fordelte sig på følgende måde:

	I alt 2007-2011	2011 alene
Faglig udvikling	13.801.087	10.259.017
Fusion	93.210.448	30.528.584
Anden drift	90.488.576	22.545.104
Total I ALT	197.500.111	63.332.704

Se hele opgørelsen her

Nyt fra AU HR

jr@adm.au.dk — Thu, 26 Apr 2012 20:58:00 +0200

Læs om lønforhandling 2012, ny psykolog-ordning, medarbejderudviklingssamtaler (MUS), tiltag på...

Abonner på STADS og EDDI nyheder

Thu, 26 Apr 2012 09:18:00 +0200

Vil du have mulighed for at blive orienteret pr. mail når der er nyheder om de studieadministrative...