AU har udviklet en varslings-app, AU Evacuate, som supplement til det eksisterende beredskab.

Aarhus BSS Bygningsservice kan udsende varsler via AU Evacuate appen i tilfælde af kritiske situationer, hvor det enten er nødvendigt, at en eller flere bygninger evakueres, eller hvor andre kritiske omstændigheder gør, at en meddelelse hurtigst muligt skal nå ud til alle personer i et område.

AU Evacuate dækker indtil videre udelukkende Campus Fuglesangs Allé.

Appen varsler dig direkte med en alarmlyd på din smartphone. Appen orienterer dig om udviklingen i situationen og giver dig besked, når krisen er overstået.

Vi opfordrer alle medarbejdere og studerende, som arbejder på eller besøger Campus Fuglesangs Allé, til at hente appen og tillade push-meddelelser (meddelelser, der vises på telefonens skærm uanset, om telefonen er låst eller i brug).

Appen testes som pilotprojekt på Aarhus BSS. Fremtidig udvikling og appens eventuelle udbredelse til resten af AU vil blive vurderet efter testperioden.

Hvor finder jeg appen?

Du finder appen i App Store (iOS) eller Google Play (Android) ved at søge på 'AU Evacuate'. I appens indstillinger kan du vælge også at få varsler på sms og/eller mail.

Obs 30.5.2017
Der er i øjeblikket problemer med App Store's søgefunktion. Appen kan findes via nedenstående links:

AU Evacuate på App Store

AU Evacuate på Google Play

Jeg har ikke en smartphone - kan jeg modtage varsler på anden vis?

Hvis du ikke har en smartphone, eller hvis du har en windows-baseret smartphone, kan du vælge at modtage varsler på sms og/eller mail. Du kan tilmelde dig servicen her.

Hvornår bruges appen?

AU Evacuate er et supplement til AU’s eksisterende beredskab. Den bruges til at sende varsler ud i kritiske situationer, hvor det enten er nødvendigt, at en eller flere bygninger evakueres, eller hvor andre kritiske omstændigheder gør, at en meddelelse hurtigst muligt skal nå ud til alle personer i et område.

Appen vil også blive brugt ved evakueringsøvelser. Det vil fremgå af appens besked, om der er tale om en øvelse.

Hvem modtager og afsender varslerne?

Når du har installeret appen, modtager du automatisk samtlige varsler, der vedrører Campus Fuglesangs Allé. Afsender på varslingen er Aarhus BSS Bygningsservice.  

Hvor kan jeg få teknisk hjælp?

Hvis du har problemer med at installere appen, kan du få hjælp hos Aarhus BSS IT-support


1438793 / i40