Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice Bygninger Beredskab AU Evacuate app

AU har udviklet en evakueringsapp, AU Evacuate, som supplement til det eksisterende beredskab.

Aarhus BSS Bygningsservice kan udsende varsler via AU Evacuate appen i tilfælde af kritiske situationer, hvor det enten er nødvendigt, at en eller flere bygninger evakueres, eller hvor andre kritiske omstændigheder gør, at en meddelelse hurtigst muligt skal nå ud til alle personer i et område.

AU Evacuate dækker Aarhus BSS i Aarhus og Herning.

Appen kan varsle dig direkte med en alarmlyd på din smartphone. Appen orienterer dig om udviklingen i situationen og giver dig besked, når krisen er overstået.

Vi opfordrer alle medarbejdere og studerende, som arbejder på eller besøger en af ovennævnte bygninger, til at hente appen og tillade push-meddelelser (meddelelser, der vises på telefonens skærm uanset, om telefonen er låst eller i brug).
Medarbejdere på Aarhus BSS med arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, har pligt til at installere appen.

Hvor finder jeg appen?

Du finder appen i App Store (iOS) eller Google Play (Android) ved at søge på 'AU Evacuate'. I appens indstillinger kan du vælge også at få varsler på sms og/eller mail.

I tilfælde af problemer med App Store's søgefunktion kan appen findes via nedenstående links:

AU Evacuate på App Store

AU Evacuate på Google Play

Jeg har ikke en smartphone - kan jeg modtage varsler på anden vis?

Hvis du ikke har en smartphone, eller hvis du har en windows-baseret smartphone, kan du vælge at modtage varsler på sms og/eller mail. Du kan tilmelde dig servicen her.

Hvornår bruges appen?

AU Evacuate er et supplement til AU’s eksisterende beredskab. Den bruges til at sende varsler ud i kritiske situationer, hvor det enten er nødvendigt, at en eller flere bygninger evakueres, eller hvor andre kritiske omstændigheder gør, at en meddelelse hurtigst muligt skal nå ud til alle personer i et område.

Appen vil også blive brugt ved evakueringsøvelser. Det vil fremgå af appens besked, om der er tale om en øvelse.

Hvem modtager og afsender varslerne?

Når du har installeret appen, skal du vælge, hvilke(t) område eller bygning(er) du ønsker at modtage varsler for. Afsender på varslingen er Aarhus BSS Bygningsservice.  

Hvor kan jeg få teknisk hjælp?

Hvis du har problemer med at installere appen, kan du få hjælp hos Aarhus BSS IT-support


1438793 / i40