Samarbejdsaftaler

Aarhus Universitet har et stort ønske om, at relevante forskningsresultater nyttiggøres og bidrager til erhvervs- og samfundsudviklingen. Viden- og teknologioverførsel fra forskning til erhvervsliv er derfor et højt prioriteret område, og Aarhus Universitet har som del af sin strategi besluttet, at omfanget af teknologioverførsel og forskningsbaseret innovation mellem universitetet og erhvervslivet skal forøges.

Nedenfor kan du finde oplysninger om de aftaletyper, der er særligt relevante for Aarhus Universitets samarbejde med eksterne parter.

Fast Track Agreements

Modelaftale for samarbejde om forskningsdata

Kliniske aftaler

Aarhus Universitetshospital fungerer som en ramme for det forskningssamarbejde, der foregår mellem hospitalerne under Aarhus Universitetshospital og HEALTH på Aarhus Universitet. Forskningen under Aarhus Universitetshospital er organiseret ud fra princippet om, at grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling hænger tæt sammen. Institut for Klinisk Medicin ved HEALTH har ansvaret for koordinering af al forskning, der foretages på sygehusene under Aarhus Universitetshospital. HEALTH på Aarhus Universitet har ligeledes det kvalitetsmæssige ansvar for al forskning foretaget på Aarhus Universitetshospital.

Retningslinjerne for kliniske aftaler er beskrevet i et sæt fælles retningslinjer, som er vedtaget af Universitetshospitalerne i Danmark. Disse dækker alle aftaler mellem private virksomheder og Aarhus Universitetshospital. Vilkårene for offentlige forskningsinstitutioners aftaler med erhvervsdrivende, som fastsat i §3 i Lov om Teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner af 9. juni 2004 er taget i betragtning i udformningen af retningslinjerne.

Retningslinjerne kan hentes i pdf-format her.

Alle kontrakter vedrørende forskningssamarbejde, der involverer ansatte på Aarhus Universitetshospital, skal godkendes af Institut for Klinisk Medicin. AU Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel (AU ET) bistår Institut for Klinisk Medicin med juridisk rådgivning. Det er således AU ET, der er ansvarlig for sagsbehandlingen og ligeledes AU ET, der er ansvarlig for, at kontrakterne er i overensstemmelse med universitetshospitalernes retningslinjer. Proceduren vedrørende kliniske aftaler starter altid med, at den projektansvarlige sender aftalen til Institut for Klinisk Medicin.

EU Consortium Agreements

I EU-finansierede projekter skal projektdeltagerne indgå en indbyrdes aftale – en konsortieaftale. Det første udkast til konsortieaftalen kommer typisk fra projektets koordinator, hvorefter parterne i fællesskab vil forhandle aftalen endeligt på plads.

Material Transfer Agreements

Hvor et samarbejde mellem Aarhus Universitet og en ekstern partner omfatter overførsel af fysisk materiale, vil parterne indgå en MTA (Material Transfer Agreement). Dette kommer oftest på tale, hvor en part som led i forskningen skal anvende biologisk materiale, cellelinjer, kemiske stoffer eller lignede, der tilhører den anden part. Det er formålet med en MTA at skabe fuldstændig klarhed over parternes rettigheder og forpligtelser i forhold til overdragelsen.

Non-Disclosure Agreements

I langt de fleste samarbejder  vil det være nødvendigt for parterne at udveksle fortrolige oplysninger. Typisk vil det endda være en forudsætning for overhovedet at indgå en samarbejdsaftale om et konkret forskningsprojekt, at parterne allerede i forhandlingsfasen har afdækket muligheden og grundlaget for et samarbejde ved at udveksle fortrolig viden.

Det er vigtigt, at fortrolige oplysninger også behandles fortroligt.

Uanset om parterne indgår en særlig aftale om fortrolighed, sikrer dansk ret, at en modtager af oplysninger i nogle tilfælde er forpligtet til at holde oplysningerne hemmeligt. Sædvanligvis indgår Aarhus Universitet dog udtrykkelige Non-Disclosure Agreements (NDA), når fortrolig information skal udveksles med universitetet som modtager eller afsender. En NDA har til formål at etablere et fortroligt miljø, hvor udveksling af oplysninger kan ske frit.

Genetiske Ressourcer

Hvis du som led i din forskning bruger genetiske ressourcer, er der fra 9. november 2015 ved lov fastsat en række regler, som din forskning og udnyttelse af forskningsresultater skal leve op til. Reglerne baserer sig på ABS Protokollen, Nagoya protokollen og EU forordninger, og for at vise, at du overholder reglerne, skal du indsende et særligt skema til Naturstyrelsen. Skemaerne findes på Naturstyrelsens hjemmeside via nedenstående link. Reglerne foreskriver eksempelvis en fair udbyttedeling af dine forskningsresultater, der er genereret ved brug af genetiske ressourcer fra leverandørland.

Link til Naturstyrelsen, ABS protokollen:

http://svana.dk/natur/biodiversitet/hvordan-bevarer-vi-biodiversiteten/globalt-2020-maal/abs-protokol/


1432194 / i40