ELEVER
Der er normalt ca. 65-70 elever i gang på hele Aarhus Universitet. Der er tale om uddannelsesforløb indenfor en lang række fag, som består af skoleophold og praktikperioder. Lige nu er der elever indenfor fagene: kontor, it, håndværk, gartnere, dyrepassere, fotografer, klinikassistenter, tandteknikere m.fl.
Proceduren for elever på Aarhus Universitet
Kompetenceudvikling, AU HR administrerer den fælles elevpulje for AU. Ved ansættelse af nye elever eller praktikanter skal afdelingen kontaktes og rådføres. Dette gælder på alle områder, der hører til AU. Praktikanter - typisk laboranter - administreres og finansieres også indtil videre via den fælles elev pulje.
Rekrutteringen af elever sker gennem et samarbejde mellem de elevansvarlige, erhvervsskolerne og Kompetenceudvikling, AU HR. Opslag sker for kontorelevers vedkommende én gang om året i april/maj med ansættelse i august eller september måned. Opslagene samles via Journalen, AU HR, som formidler opslag på universitetets hjemmeside og til den pågældende erhvervsskole.
Ansættelse
Kompetenceudvikling, AU HR har det overordnende ansvar for at skrive og udsende ansættelsesbeviser til elever og kan ydermere være behjælpelig med opgaver som f.eks:
-
Godkendelse som praktiksted i samarbejde med erhvervsskolerne
-
Udfærdigelse af uddannelsesaftale
-
Udfærdigelse af elevplaner
-
Rejseafregning
-
Skolekontakt
-
Opslag
-
Rekruttering af nye elever/praktikanter
-
Hjælp til udfærdigelse af svendebrev
-
Afholdelse af reception ved endt uddannelse
-
Velkomstpakker og information omkring AU
-
Generel vejledning omkring løn og ferie m.v.
Elevudvalg
Der arbejdes i foråret 2012 med nedsættelse af et elevudvalg, som skal sikre, at det er attraktivt for de enkelte enheder ved Aarhus Universitet at medvirke ved uddannelsen af nye elever, og at eleverne ved endt praktik er højt kvalificerede inden for netop deres felt. Dertil skal elevudvalget sikre, at universitetet positivt påtager sig ansvar for at indfri Moderniseringsstyrelsens kvote for elever på Aarhus Universitet.
Udvalget får derfor bl.a. til opgave at sætte fokus på rekruttering og tildeling af elever til nye enheder, sikre ensartet kompetenceløft og støtte til de elevansvarlige, optimere rotationsmuligheder internt ved, men også undersøge muligheden for elevudveksling/praktik via internationale samarbejdspartnere, anvise ”best practice” omkring elevstyringssystemer og it-understøttelse samt være med til at forbedre samarbejdet med erhvervsskolerne.
Skoleophold og betaling
Skoleophold betales af AU Administrations pulje. Det anbefales, at den enkelte skole sender regningen til AU HR’s EAN nummer med oplysninger om den enkelte elev. EAN nr. oplyses ved Kompetenceudvikling, AU HR.
Anmodning om refusion for løn (AER – Arbejdsgivernes elevrefusion), præmie, bonus og befordring hjemtages ved AU HR Kompetenceenheden.
De enkelte erhvervsskoler indberetter til AER, når eleven har gennemført et skoleophold. Lønrefusion sker automatisk, hvorimod befordring skal søges via AER’s hjemmeside.
Det er muligt, at kontakte AER og derigennem af få åbnet op for en elev, der ellers ikke længere er tilgængelig på hjemmesiden. Herefter godkendes befordringen og udbetales efterfølgende. Udbetaling af refusion kan selvfølgelig kun ske, såfremt eleven har udfyldt blanketten vedr. befordring og modtaget rejseafregningen.
Præmie og bonus skal også søges gennem AER og sker altså ikke automatisk. Præmie og bonus udbetales i intervaller afhængigt af elevernes skoleforløb.
AU HR Kompetenceenheden varetager opgaven med at søge refusion for præmie og bonus.
Befordringsgodtgørelse til elever
Elever kan ved skoleophold få dækket rejseomkostninger svarende til billigste offentlige transport eller vælge at tage ophold på skolen. Universitetet får refunderet 80 % af det beløb, skolen oplyser som billigste offentlige transport.
I særlige tilfælde har elever fået kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil, hvis de ikke har mulighed for at benytte offentlig transport og ikke har mulighed for at bo på skolen. Eleven skal forespørge og have godkendelse om kørselsgodtgørelsen både fra den elevansvarlige og Kompetenceudvikling, AU HR inden skoleperiodens start. Taksten for kørselsgodtgørelsen til elever er kr. 1,16 pr. kilometer.
Ved særligt høje udgifter til kørsels kan statens takst på kr. 2,10 anvendes.
Det er eleven, der skal oplyse skolen om det beløb, denne skal bruge på transport. Hvis ikke, har eleven ikke krav på at få refunderet sine transportudlæg i forbindelse med skoleophold.
Rejseudgiften udbetales ikke til eleven, før der foreligger en blanket fra AER, hvor der er udfyldt beløb ud for ”udgift til billigste offentlige transport”. Det er universitetets sikkerhed for at modtage refusion.
Udgifter i øvrigt
- Lærebøger
- Skolehjem
- Transport
- Svendebreve
- Studieture
- Arbejdstøj
Reception ved endt uddannelse (ca. 1.000,00 kr.)
- Borgerligt ombud
- Fravær med løn i forbindelse med barns sygdom
- Fravær med løn til pasning af alvorligt syge børn under 18 år
- Fravær med løn ved hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år
- Fravær med løn til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem
- Fravær uden løn til pasning af nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne
- Fravær uden løn til pasning af syge børn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne
- Fravær uden løn ved force majeure i tilfælde af sygdom eller ulykke i familie
- Fridage med løn
- Frihed med løn til bloddonation
- Frihed med løn til eksamen og eksamensforberedelse
- Frihed med løn til lægehenvist behandling i sundhedssystemet
- Frihed med løn til læge- og tandlægebesøg
- Frihed med løn i særlige private anledninger
- Jubilæum
- Rygning
- Tavshedspligt
- Tjenstlig befordring og kørselsbemyndigelse






