Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice HR Fratrædelse Afskedigelse af medarbejder Fratrædelsesgodtgørelse

Fratrædelsesgodtgørelse

Når en medarbejder afskediges efter at have været ansat 12 eller 17 år, vil medarbejderen normalt have krav på udbetaling af 1 eller 3 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse. Det er ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er afgørende.

Fratrædelsesgodtgørelsen ”kommer oveni” lønnen i opsigelsesperioden og udbetales sammen med den sidste lønudbetaling.

Kravet på udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse omfatter overenskomstansatte funktionærer i henhold til funktionærlovens § 2a og ikke-funktionærer, der ved overenskomst er tillagt samme rettighed.

Akademikere beskæftiget i stillinger, der ikke er funktionærstillinger og medarbejdere indenfor fællesoverenskomsternes område er tillagt samme rettigheder til fratrædelsesgodtgørelse som funktionærer omfattet af funktionærloven.

Se evt. OAO-S-fællesoverenskomstens og LC/CO10-fællesoverenskomstens §§ 16.stk.1 og overenskomsten for akademikere i staten § 20.stk.1.

 

 

 


302409 / i40