Rygepolitik for Aarhus Universitet

På Aarhus Universitet gælder et totalt indendørs rygeforbud på hele universitetets område. Rygeforbuddet omfatter også e-cigaretter.

Det er tilladt at ryge udendørs i overensstemmelse med lokalt fastsatte retningslinjer.

Rygepolitikken gælder for ansatte, studerende og besøgende.

Det indendørs rygeforbud gælder også ved særlige lejligheder som receptioner, fredagsbarer, fester eller lignende, der foregår i universitetets lokaler.

Universitetet indretter ordentlige udendørs rygepladser.

Overholdes rygeforbuddet ikke påtales det, og den pågældende vil blive bedt om at efterleve rygeforbuddet.

I gentagelsestilfælde påhviler det den lokale ledelse at skride ind i forhold til ansatte i overensstemmelse med almindelige regler om sanktioner ved tjenstlige forseelser.

Studerendes gentagne overtrædelser af rygeforbuddet skal behandles efter ”Aarhus Universitets regler af 1. april 2016 om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aarhus Universitet”.

De lokale samarbejdsudvalg kan udarbejde nærmere retningslinjer med eventuel begrænsning eller forbud mod rygning på særlige udendørs arealer som balkoner, indendørs gårde og ved indgangspartier.

Retningslinjerne er gældende fra 1. juli 2016.

 

 

Regler

Lov om røgfri miljøer

LOV nr. 512 af 06/06/2007

294778 / i40