Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice HR Ferie Sygdom og erstatningsferie

Sygdom og erstatningsferie

Sygdom inden feriens start

En sygemelding er en feriehindring. Det betyder, at du ikke skal holde ferie, hvis du sygemeldes inden ferien påbegyndes. Du kan vælge at holde ferie som planlagt. Hvis du ønsker at holde ferien som planlagt, skal du raskmelde dig til nærmeste leder inden ferien påbegyndes.

Hvis du bliver syg op til din ferie, skal sygemeldingen foretages senest ved feriens start, f.eks. mandag morgen ved sædvanlig arbejdstids start. Bliver du rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du i forbindelse med din raskmelding meddele nærmeste leder, om den resterende del af ferien holdes eller om arbejdet genoptages.

Du kan raskmelde dig med henblik på afholdelse af ferie og ”genindtræde” i sygemeldingen efter ferien. Ved længerevarende sygemelding hvor din bopælskommune er involveret, skal raskmelding med henblik på afvikling af ferie aftales med den pågældende kommune, da det er afgørende af hensyn til din fortsatte ret til dagpengerefusion. 

Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien

Du har mulighed for at kræve erstatningsferie, hvis du bliver syg under ferien og er syg i mere end 5 dage (karensdage) inden for et ferieår. De 5 dages sygdom kan være fordelt over flere ferieperioder.

Hvis du ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere, hvis der ikke er optjent 5 ugers betalt ferie. Har du for eksempel optjent ret til 20 betalte ferie i optjeningsåret, indtræder erstatningsferien efter den 4. sygedag (20 x 1/5 = 4 karensdage).

 

Følgende tre betingelser skal være opfyldt for at opnå ret til erstatningsferie:

  • Sygdom ud over 5 sygedage under ferie i hvert ferieår (karensdage).
  • Karensdagene tæller først fra den dag, du underretter nærmeste leder om sygdommen. Hvis du f.eks. først sygemelder dig på 3. sygedagen, så tæller de første 2 sygedage ikke med – hverken som karensperiode eller som erstatningsferie, hvis karensperioden er ”opbrugt” under en tidligere ferie. Ved helt særlige omstændigheder, hvor du ikke har været i stand til at sygemelde dig, kan universitetet se bort fra kravet om sygemelding på 1. dag.
  • Du skal opfordret fremsende en lægeerklæring (eller anden lægelig dokumentation), der er gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale lægeerklæringen. Er der tale om sygdom over flere sygdomsperioder, skal der ske lægelig dokumentation for hver enkelt sygdomsperiode. Lægeerklæringen kan udstedes som en friattest eller anden dokumentation, for eksempel journaludskrift fra et hospital. Hvis du befinder dig i udlandet, skal du få en erklæring fra en læge i det pågældende land, der som minimum skal indeholde tilsvarende dokumentation for sygdommen.

Afholdelse af erstatningsferie

Bliver du rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du i forbindelse med din raskmelding meddele din leder, om den resterende del af ferien holdes, eller om arbejdet genoptages. Det er alene resten af den planlagte ferie, som du kan vælge at holde. Du har således ikke ret til at holde evt. erstatningsferie i forlængelse af din raskmelding. Erstatningsferie skal som al anden ferie enten aftales eller varsles.

Såfremt erstatningsferien på grund af en feriehindring ikke kan holdes i indeværende ferieår, overføres erstatningsferien til det efterfølgende ferieår.


371767 / i40