Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice HR Forsikring Forsikring ved tjenesterejser i udlandet

Forsikring ved tjenesterejser i udlandet

Tjenesterejseforsikringen

Gælder for alle medarbejdere på Aarhus Universitet samt personer der rejser for AU-midler eller midler der administreres af AU.

Tjenesterejseforsikringen er en del af statens selvforsikring. Finansministeriets aftale med Europæiske er alene en administrationsaftale, hvilket betyder, at Aarhus Universitet skal betale i skadestilfælde, men det er Europæiske der vurderer, om der foreligger et skadestilfælde som Aarhus Universitet er erstatningspligtig for.

Forsikringskort

Ovennævnte personkreds skal inden afrejse til udlandet bestille et forsikringskort ved at udfylde en blanket, der skal underskrives af nærmeste leder. Ved aflevering af blanketten hos rejsegruppen under AU Økonomi og Bygninger, udleveres forsikringskortet. Kortet er ikke tidsbegrænset eller begrænset til en enkelt rejse.

Dækningstidspunkt

Forsikringsordningen dækker kun for rejser til udlandet. Rejseforsikringen dækker fra det tidspunkt hvor medarbejderen forlader sin bopæl eller sin arbejdsplads for at foretage en rejse til udlandet. Der er ikke dækning mellem bopæl og arbejdsplads.

 

 

 


1393709 / i40