God mødeledelse med mere værdi

- hvad kan jeg gøre... som mødeleder eller som deltager?

Hvis du - som så mange andre - tænker, at dårlige møder er lige så sikre som sol om sommeren, ja så skal du måske deltage på lige netop dette kursus.

Her får du tips, der kan være med til at udvikle dine møder. Du får blandt andet nogle simple principper til at få mennesker til at finde sammen og tilmed tale sammen. En stor del af din hverdag går måske med at deltage i møder, så hvorfor ikke styrke dine evner som både mødeleder og -deltager.

Målgruppe

Værktøjskurset henvender sig til alle medarbejdere på AU, som ønsker at blive inspireret i forhold til at afholde eller deltage på møder. Undervisningen vil bestå af oplæg, dialog samt små eksperimenter.

Kursusindhold

  • Mødets faser
  • Nødvendige rammer for at få mere værdi ud af møder du deltager i
  • Tips og tricks i forhold til typiske udfordringer for mødelederen
  • Simple principper til at skabe anderledes mødeformer der fremmer dialogen.

Formålet er, at du efter kurset er blevet mere opmærksom på din rolle som mødeleder og mødedeltager. Du er forhåbentligt blevet inspireret til at justere på dine egne møder og i stand til at skabe anderledes møder ved at forholde dig aktivt til formål, indhold og form.

Underviser

Lederudviklingskonsulent Mads Krarup, AU HR Organisations- og Kompetenceudvikling.

1395642 / i40