Styregruppekursus

For at skabe et fælles fundament og ruste organisationen til at kunne arbejde systematisk, professionelt og effektivt med styregrupper har AU HR i samarbejde med AU IT oprettet et kursus i Styregruppetræning.  

Formål
Kurset skal ruste deltagerne til at indgå i et professionelt styregruppearbejde og give indsigt i, hvordan man støtter successkabende projektarbejde, fælles projektfaglig forståelse, principper og leveregler for det gode styregruppearbejde m.m.

Indhold
Kurset tager udgangspunkt i den nyeste praksisviden og teori om styregruppearbejdet og strategisk ledelse, der kobles til den daglige og komplekse virkelighed, som Aarhus Universitet karakteriseres af.

Dagen struktureres ud fra nedenstående emner:

  • Grundlæggende introduktion til styregruppearbejdet.
  • Gennerelle principper for godt styregruppearbejde.
  • Introduktion til roller og ansvar for styregrupper og projektleder.
  • Casebaseret arbejde med styregruppens centrale værktøjer. Herunder særligt
    • Målsætning og milepælsplan som fundament for opfølgning og sikring af fremdrift
    • Interessantanalyse og samarbejde
    • Risikoanalyse og håndtering
    • Ændringshåndtering og kobling til PID

Ovenstående emner relateres til den fælles projektmodel for projekter, der involverer AU IT.

Underviseren og undervisningsformen
Undervisningen varetages af Michael Sjælland fra Attractor, der har stor erfaring med styregruppetræning i offentlige organisationer. Derudover trækker han på erfaringer fra Attractors egen styregruppetræning af over 120 interne topledere og direktører.   

Der udsendes et kort spørgeskema og evt. forberedelse til kurset ca. 14 dage inden kursusdagen.

1433777 / i40