Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice HR Løn Forskerbeskatning

Forskerbeskatning

Skattemæssige aspekter i forbindelse med udenlandske forskeres ansættelse ved Aarhus Universitet

Med virkning fra indkomståret 2011 har folketinget vedtaget ændringer af forskerbeskatningsordningen.

Generelle regler fra indkomståret 2011.

Hovedreglen er, at en medarbejder fra udlandet skal betale skat i Danmark af den løn, som vedkommende tjener i Danmark under en ansættelse ved Aarhus Universitet i forbindelse med udførelse af arbejde i Danmark.

Der kan forekomme undtagelser hertil, eksempelvis hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst afskærer Danmark fra at beskatte lønnen.

Der skal indtræde fuld eller begrænset skattepligt til Danmark for at blive omfattet af forskerbeskatningsordningen.

Fuld skattepligt til Danmark indtræder i forbindelse med erhvervelse af bopæl i Danmark eller ved ophold i Danmark med en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder (Den fulde skattepligt indtræder da fra opholdets begyndelse).

Ophold 1 måned før ansættelsen accepteres.

Skattepligten skal indtræde i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsen.

De vigtigste betingelser for at kunne anvende den særlige forskerregel er som hovedregel følgende:

  • Forskeren må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn mv. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejderen i det tidligere ansættelsesforhold var beskattet efter forskerbeskatningsreglen, og skattepligten ophørte samtidigt med den tidligere ansættelse.
  • Gæsteundervisere og lignende, som indenfor de seneste 10 år i en eller flere perioder af en samlet varighed på højst 12 måneder har været begrænset skattepligtig til Danmark af løn som gæsteundervisere, har ved en efterfølgende ansættelse mulighed for at anvende den særlige forskerskatteordning.
  • Gæsteundervisere og lignende, der inden for de seneste 10 år har været fuldt skattepligtig til Danmark som følge af ophold i Danmark i mere end 6 måneder, og hvis ophold ved et dansk universitet udelukkende er finansieret af udenlandske midler, skal ikke opfylde kravet om ikke at have været fuldt skattepligtig til Danmark indenfor de seneste 10 år.  Perioden med fuld skattepligt må højst have haft en samlet varighed på 12 måneder.
  • Skattepligten til Danmark skal indtræde i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsen. (Ophold 1 måned før ansættelsen accepteres).
  • Forskeren skal være ansat i henhold til stillingsstrukturen i en stilling på minimum adjunktniveau på ansættelsestidspunktet.

Efter bekendtgørelse om godkendelse af forskere skal en person for at opnå godkendelse af sine kvalifikationer som forsker kunne dokumentere kvalifikationer svarende til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover eller som forsker/projektforsker eller derover. Godkendelse som forsker i relation til reglerne om forskerbeskatning forudsætter videnskabelige kvalifikationer som ph.d. eller tilsvarende niveau jf. cirkulæret om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Efter bekendtgørelsen forstås ved forsknings- og udviklingsarbejde aktiviteter som defineret af OECD jf. ovenstående link til bekendtgørelsen.

Beskatningsniveau:

Forskerreglen betyder, at lønnen fra indkomståret 2011 bruttobeskattes med 26 % i op til 60 måneder i stedet for den normale indkomstskat. Til gengæld har medarbejderen hverken ret til fradrag i lønindkomsten eller ret til personfradrag ved beregning af skatten. Bruttoskatten udgør ca. 32 % (60 måneder) inklusiv bidrag til dansk social sikring (AM-bidrag).

Efter forskerbeskatningsperiodens udløb overgår medarbejderen til beskatning efter de almindelige regler.

”Overgangsregler”.

Forlængelsen på 24 måneder (36 måneder ændret til 60 måneder) af den periode, hvor forskerbeskatningsordningen kan anvendes, omfatter ikke forskere, som før udgangen af 2013 er blevet beskattet med 25 % (oprindeligt 30 %) i 36 måneder.

Forskere, der senest med virkning for indkomståret 2010 har valgt beskatning med 25 % eller 33 %, beskattes med 26 % i den resterende periode af en samlet periode på op til 60 måneder (60 måneder fraregnet den/de perioder som pr. 31.12.2010 allerede er benyttet på forskerordningen).

Forskere, der ved årsskiftet 2010/2011 aktuelt er på forskerbeskatningsordningen med en beskatning på 25 % kan senest d. 31.12.2011 vælge at fortsætte med en 25 % beskatning i perioder af højst 36 måneders samlet varighed.  Valget er bindende og gælder indtil perioden på 36 måneder fra første anvendelse af den særlige skatteordning udløber, eller indtil skattepligten ophører inden dette tidspunkt, dog højst til udgangen af 2013. Valget om en 25 % beskatning skal meddeles SKAT ved at udfylde og sende blanket 01.012 1 (dansk blanket eller engelsk blanket ).   Ved eventuel senere genindtræden i ordningen vil skattesatsen være på 26 % i den resterende periode.

Er der valgt beskatning med 25 % ifølge overgangsreglen, kan forskeren ikke under en senere ansættelse i samme indkomstår vælge beskatning med 26 %.  Denne regel indebærer, at en forsker ansat på universitetet som har valgt at fortsætte med 25 % beskatning med en fratræden fx i 2012 ikke efterfølgende ved en nyansættelse i 2012 kan omfattes af forskerbeskatningsordningen.  Forskeren er herefter udelukket fra forskerskatteordningen i de næste 10 år.

Det er universitetets opfattelse at forskeren derfor nøje skal overveje det hensigtsmæssige i at fastholde en 25 % beskatning.

For nærmere information om beskatning efter forskerreglen henvises til SKAT’s vejledning.

Revisionsmæssig assistance:

For en konkret vurdering af, om medarbejderen opfylder de skattemæssige betingelser for at anvende den særlige forskerbeskatningsordning og eventuelle fordele herved, har Aarhus Universitet indgået en aftale med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers om skattemæssig assistance i forbindelse med eventuel ansættelse. Revisionsfirmaet kan kontaktes efter forudgående godkendelse fra nærmeste leder. Den lokale ledelse betaler for revisionsfirmaets rådgivning i henhold til den mellem universitetet og revisionsfirmaet indgåede aftale.

Henvendelse til revisionsfirmaet kan ske til:

  • Camilla Lind, tlf. +45 8932 5669, mob. +45 5138 4782, e-mail: cli@pwc.dk
  • Linda Rosenvinge, tlf. +45 8932 0057, mob. +45 2054 8184, e-mail: lrv@pwc.dk

Nyttige links for yderligere informationer:

Udlændingeservice: www.nyidanmark.dk/da-dk/Myndigheder/udlaendingeservice/

Work in Denmark: www.workindenmark.dk

Internationalt center: uddannelse/is/intro/ 

 

Skattemæssige faldgrupper mv. i relation til muligheden for beskatning efter Kildeskattelovens § 48 E-F.

(Opremsningen nedenfor af faldgrupperne mv. er ikke udtømmende)

Retten til at være på forskerbeskatningsordningen mistes, hvis Danmark ikke har beskatningsretten.

Medarbejderen udtræder af forskerbeskatningsordningen, hvis medarbejderen udfører arbejdet i udlandet, og beskatningsretten overgår til et andet land. F.eks. udtræder medarbejderen af ordningen, hvis vedkommende opholder sig i udlandet i  en længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør mere end 183 dage inden for en 12 måneders periode.

Det er en betingelse for anvendelse af forskerbeskatningsordningen, at medarbejderen har kvalifikationer på minimum adjunktniveau, og at medarbejderen skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.

Det er en betingelse for anvendelse af forskerbeskatningsordningen, at skattepligten til Danmark indtræder i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforholdet. Hvis f.eks. en indisk forsker ansættes på universitet pr. 1. oktober 2010, men i de første 2 måneder af ansættelsen udfører arbejde for universitetet i Indien for først herefter pr. 1. december 2010 at få bopæl i Danmark, vil vedkommende ikke kunne anvende forskerbeskatningsordningen, da skattepligten til Danmark først indtræder d. 1. december 2010, hvor han får bopæl i DK og ikke d. 1. oktober 2010, hvor ansættelsen påbegyndes (under de 2 første måneders ansættelse er forskeren skattepligtig til Indien).

Betingelserne for anvendelse af forskerbeskatningsordningen skal være opfyldt i hele perioden. Er betingelserne ikke længere opfyldt, kan forskerbeskatningsord-ningen ikke længere anvendes.

Udenlandske ”gæste ph.d.studerende” på ophold ved AU (ikke ansat ved AU) finansieret udelukkende af udenlandske midler kan i forbindelse med en efterfølgende forskeransættelse ikke benytte forskerbeskatningsordningen, såfremt de under opholdet har taget bopæl i Danmark eller har opholdt sig i Danmark i mere end 6 måneder.

En medflyttende ægtefælle, der efter at have fået bopæl i Danmark, får ansættelse som forsker kan ikke benytte forskerbeskatningsordningen, såfremt ansættelsen påbegyndes senere end 1 måned efter, at vedkommende blev bosat i Danmark.

Perioder med barsels- og forældreorlov medregnes i de 60 måneder, hvor forskeren har § 48 E-F beskatning, fordi vedkommende fortsat er ansat ved universitetet i orlovsperioden. Løn under barsel beskattes efter § 48 E-F, hvorimod udbetaling af dagpenge beskattes som almindelig indkomst.

Hvis forskeren under orloven ikke er ansat ved AU, stopper forskerbeskatnings-perioden, når vedkommende fratræder. Hvis vedkommende har indtægter under  barselsperioden f. eks. fra kommunen er vedkommende almindelig skattepligtig af denne indkomst. Vedkommende kan derfor først komme på forskerskatteordningen igen efter 10 år forudsat at vedkommende ikke i de 10 år har haft almindelig skattepligtig indkomst.

Har forskeren tidligere anvendt/fået skattefritagelse, kan forskerbeskatnings-ordningen ikke efterfølgende anvendes.

Ifølge gældende praksis accepteres det, at forskeren tager ophold i Danmark i op til 1 måned før ansættelsesforholdet påbegyndes.

Afbrudte ansættelsesperioder.

Hvis forskeren ophører med en ansættelse under den særlige forskerskatteordning, kan forskeren fortsætte i en ny ansættelse under skatteordningen, hvis forskeren tiltræder den nye ansættelse senest 1 måned efter ophør af den tidligere ansættelse. De øvrige betingelser for at anvende ordningen skal være opfyldt, men forskeren behøver ikke at fraflytte Danmark i den mellemliggende periode.

En forsker ved AU, der er på forskerbeskatningsordningen, men som har en periode på flere måneder uden ansættelse ved AU, kan ikke ved en efterfølgende ansættelse komme på forskerbeskatningsordningen, hvis vedkommende i perioden uden ansættelse ved AU har bevaret sin bopæl i Danmark. Ved at bevare bopælen er forskeren forblevet skattepligtig til Danmark. Havde forskeren ved ophør af første ansættelse opgivet bopælen i Danmark, ophørte skattepligten til Danmark, og vedkommende ville under den efterfølgende ansættelse kunne benytte forskerbeskatningsordningen(forudsat øvrige betingelser er opfyldt). Det er derfor vigtigt at forskeren ved ophør af ansættelsen framelder sig på folkeregisteret.

Når udenlandske forskere indgår aftale om ansættelse ved AU for flere perioder fordelt over flere år, skal der ansøges om beskatning efter forskerreglen for hver enkelt ansættelsesperiode.

Det er pt. uafklaret om udenlandske forskere, der får udbetalt honorar for deltagelse i bedømmelsesudvalg (VIP-opslagssager og ph.d.-afhandlinger), skatte-   mæssigt skal behandles efter reglen for gæsteundervisere og lignende, eller om der skal søges skattefritagelse.                                                                                                           Udbetaling af honorar for deltagelse i bedømmelsesudvalg er dog ikke til hinder for, at den pågældende forsker ved en efterfølgende ansættelse har mulighed for at blive omfattet af forskerbeskatningsordningen.

Alternativer til forskerbeskatningsordningen.

Visse forskere fra udlandet kan i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster få skattefritagelse, hvilket kan være en fordel frem for forskerbeskatningsordningen.

Når en forsker får skattefritagelse, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag. ATP derimod skal betales.

I visse tilfælde kan et alternativ til forskerbeskatningsordningen være beskatning efter de almindelige regler med ret til fradrag i lønindkomsten og ret til personfradrag.

Ansøgningsprocedure.

Forskerbeskatning søges igennem AU´s Lønkontor gerne pr. mail.

Ansøgning om skattefritagelse varetages lokalt på det enkelte hovedområde eller den enkelte enhed.

Nyansættelser:

For at forkorte sagsbehandlingstiden fremsendes hurtigst muligt anmodning om forskerbeskatning vedlagt ansættelsesbrev (angivelse af fødselsdato er tilstrækkelig i første omgang) til Lønkontoret.

Lønkontoret ekspederer ansøgningen mv. til SKAT, som på det foreliggende grundlag starter sagsbehandlingen. SKAT skal efterfølgende have det fulde cpr. nr. oplyst, hvorefter SKAT kan færdigbehandle sagen og fremsende afgørelsen.

Selvom SKAT ikke har færdigbehandlet sagen foretager Lønkontoret automatisk a conto lønudbetaling med et skattetræk på 26 % (og med fradrag af AM-bidrag). Såfremt forskeren i henhold til SKAT´s afgørelse ikke bliver omfattet af forskerbeskatningsordningen, vil for lidt indeholdt skat af lønkontoret blive modregnet i kommende lønudbetlinger.

Forlængelser vedr. medarbejdere, der hidtil har været omfattet af forskerbeskatning:

Ved forlængelser fremsendes ligeledes anmodning om forskerbeskatning og ansættelsesbrev til Lønkontoret, der videreekspederer til SKAT.

Lønkontoret fratrækker skat som hidtil uden først at afvente afgørelse/godkendelse fra SKAT.

Sagsbehandlingstiden ved SKAT er i øjeblikket godt 1 måned.

Skattemæssige aspekter i forbindelse med danske forskeres ansættelse ved udenlandske universiteter

Medarbejderens skattemæssige situation under udlandsopholdet afhænger bl.a. af, om medarbejderen under udlandsopholdet bibeholder rådigheden over en bolig i Danmark, hvor medarbejderens eventuelle familie er bosiddende, samt til hvilket land medarbejderen rejser.

Hvis medarbejderen under udlandsopholdet fortsat er bosiddende i Danmark, forbliver medarbejderen fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det betyder, at Danmark fortsat kan beskatte medarbejderens globale indkomst og dermed også indkomst optjent ved arbejde i udlandet.

Hvorvidt medarbejderen også skal beskattes i udlandet afhænger af udlandets interne regler samt af den mellem Danmark og udlandet indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst (hvis en sådan foreligger). Ved eventuel dobbeltbeskatning af indkomst giver Danmark nedslag i den danske skat.

Hvis medarbejderen flytter til udlandet og opgiver rådigheden over sin bolig i Danmark, ophører medarbejderens fulde skattepligt til Danmark. Det betyder, at medarbejderen kun bliver begrænset skattepligtig til Danmark, hvis medarbejderen oppebærer visse indkomster fra kilder i Danmark.

Ved ophør af den fulde skattepligt til Danmark kan der indtræde fraflytningsbeskatning på værdipapirer mv.

For en konkret vurdering af, hvilke skatteregler medarbejderen er underlagt under opholdet i udlandet, herunder fraflytningsbeskatning og optimeringsmuligheder med henblik på bl.a. pensionsordninger har Aarhus Universitet indgået en aftale med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers om skattemæssig assistance i forbindelse med eventuel ansættelse i udlandet.

Revisionsfirmaet kan kontaktes efter forudgående godkendelse fra nærmeste leder. Hovedområdet/enheden betaler for revisionsfirmaets rådgivning i henhold til den mellem universitet og revisionsfirmaet indgåede aftale.

Version 07-11-2014_dk.

307742 / i40