Intromøder for nyansatte

Det handler om at komme godt fra start...

Alle nye medarbejdere opfordres til at deltage i AU's intromøder, som afvikles hver anden til tredje måned.

Dagen er for alle månedslønnede - både undervisere, ph.d.ere, forskere, sekretærer, håndværkere, konsulenter, projektmedarbejdere, rengøringsmedarbejdere mv.

På intromødet møder du den øverste ledelse på AU, og bliver introduceret til universitetets overordnede strategier og værdier. Ligeledes bliver der mulighed for at få et indblik i organisationens opbygning, samarbejdsudvalg og tillidsmandssystemet, regler og retningslinjer for medarbejdere på AU, og mulighed for at skabe det første netværk til kolleger i organisationen.

Herudover introduceres du til særlige emner, der er af særlig relevans, for henholdsvis videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP).

Det endelige program samt praktisk information vil blive sendt ud 1-2 uger forud for intromødet.


430582 / i40