Beskæftigelse på særlige vilkår er hovedoverskriften for en række tiltag, der har til formål:
Som beskrevet i Aarhus Universitets personalepolitik, ønsker AU at være en rummelig og mangfoldig arbejdsplads. Som led heri vil AU søge at fastholde medarbejdere, der har nedsat arbejdsevne. Dette forudsætter, at fastholdelse er realistisk set i forhold til medarbejderens arbejdsevne og mulige arbejdsopgaver.
AU påtager sig ligeledes ansvaret for søge at ansætte og integrere ledige med støtte ved brug af det sociale kapitel. Det sker under hensyntagen til personens arbejdsevne og mulige arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Det sociale kapitel udspringer af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og fastsætter rammerne for at beskæftige personer på særlige vilkår.
For uddybning af hvilke støttemuligheder det sociale kapitel giver, henvises til ”Vejledning om socialt kapitel i staten”.
Beskæftigelse på særlige vilkår retter sig mod ledige og medarbejdere, som har vanskeligt ved at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Samarbejdsudvalgets rolle er at drøfte de generelle og overordnede problemstillinger for at skabe og arbejde med rummelighed og social ansvarlighed på arbejdspladsen.
Samarbejdsaftalen lægger op til, at samarbejdsudvalget - med henblik på at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få eller opretholde en placering på arbejdsmarkedet -kan drøfte mulighederne for at gøre brug af de ordninger, der eksisterer herfor. Herunder er det blandt andet relevant at drøfte:
Det er lederens rolle at sikre, at medarbejderne har forståelse for, at AU er en mangfoldig arbejdsplads, og at denne mangfoldighed blandt andet betyder, at der også er plads til medarbejdere med særlige behov.
I forbindelse med ansættelse af en person på særlige vilkår, skal lederen drøfte ansættelsen med de øvrige medarbejdere, herunder orientere medarbejderne om den kommende medarbejders arbejdsopgaver, samt hvad det betyder for de eksisterende medarbejdere, der skal samarbejde med medarbejderen på særlige vilkår. Det skal ske for at sikre, at arbejdspladsen er klar til at modtage og støtte personer på særlige vilkår.
En medarbejder der får nedsat sin arbejdsevne, kan drøfte muligheden for en fornyet ansættelse på særlige vilkår med sin leder.
Det er i alle tilfælde kommunen, der visiterer til beskæftigelse på særlige vilkår.
Til nogle af ordningerne knytter sig enten et rimelighedskrav eller et merbeskæftigelseskrav. I begge tilfælde skal lederen og en fællestillidsrepræsentant skrive under på, at kravet er opfyldt, før aftalen om beskæftigelse på særlige vilkår kan oprettes.
Merbeskæftigelseskravet: Kravet betyder, at der skal ske en forøgelse i forhold til det normale antal medarbejdere på arbejdspladsen. Beskæftigelse på særlige vilkår må altså ikke erstatte medarbejdere ansat på ordinære vilkår.
Rimelighedskravet: Kravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af medarbejdere på ordinære vilkår og medarbejder i løntilskud eller i virksomhedspraktik.
Der findes en række forskellige beskæftigelsesordninger, blandt andet følgende ordninger, som der kan læses mere om i ”Vejledning om socialt kapitel i staten”:
I forbindelse med overvejelser om etablering af en ordning i henhold til det sociale kapitel, kontaktes enhedens HR-partner, som kan henvise til involvering af de relevante parter samt give sparring med hensyn til udfyldelse af relevante dokumenter til kommunen.