Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice IT AV og videokonference

AV og videokonference

AV (audiovisuelt udstyr til lyd/billeder)

  • I alle lokaler med AV-udstyr hænger der en ensartet infoseddel med tre vigtige telefonnumre til akut hjælp samt en vejledning til AV-udstyret.
  • I alle auditorier sidder der en fastmonteret pc i pulten. Login til pc står skrevet i lokalet og er det samme for alle auditorie pc'er.
  • Skulle en auditorie pc være låst af en anden bruger, kan man slukke pc'en ved at holde tænd/sluk knappen inde indtil pc slukker. Genstart herefter og login som sædvanligt.
  • Find videovejledninger til AV-udstyret på Fuglsangs Alle
  • Sådan tilslutter du din Mac til projektoren

Videokonferenceudstyr på AU

AU har en lang række mødelokaler med videokonferenceudstyr, som gør at disse kan bruges til at møde hinanden på tværs af AU lokationer og med eksterne samarbejdspartnere. For at benytte lokalerne skal de eller evt. mobilt udstyr bookes i Outlook. Hvis man har behov for mere end 2 videolokaler bør de virtuelle møderum benyttes.

Læs mere om videokonferenceudstyr.

Virtuelle møderum

De virtuelle møderum kan benyttes på to måder (afhængig af hvad man skal bruge):

  1. AU’s egne virtuelle møderum kan have op til 10 konferenceanlæg samtidigt.
    AU’s egne virtuelle møderum kræver videokonferencesystem (der kan ikke benyttes PC).
    Det virtuelle rum bookes i Outlook – og alle ringer selv ind.
    Læs mere om de forskellige virtuelle møderum.
  2. AU’s aftale med DEIC’s virtuelle møderum (Scopia Desktop Client) kan have op til 12 indgående opkald samtidigt. Hvis du har behov for flere, gå videre til Adobe Connect.
    Her kan benyttes konferenceanlæg samt PC – uafhængigt af hinanden. Man kan naturligvis også mødes PC til PC.
    Det virtuelle rum bookes i Outlook, og alle ringer selv ind.
    Læs mere om DEIC’s virtuelle møderum

Adobe Connect

Adobe Connect er et konferencesystem med dokumentdeling, whiteboardfunktion og meget mere. Systemet fungerer typisk bedst i undervisningssammenhæng.

Det er gratis at benytte Adobe Connect på AU som en del af aftalen med DEIC. Adobe Connect kan kun benyttes fra en computer, og du skal ikke booke lokalet i Outlook.

Sådan benytter du Adobe Connect:

  • For at starte et møde via Adobe Connect kobler man sig på c.deic.dk - og her vælger man Aarhus Universitet på listen og efterfølgende "Confirm selection and login"
  • Du bliver herefter overført til mit.au.dk, hvor du skal indtaste dit brugernavn og password
  • Første gang du bruger Adobe Connect accepterer du via "Yes, I Accept"-knappen
  • Herefter får du tilsendt en mail med link til dit møderum
  • Hvis du ønsker at invitere eksterne personer (folk udenfor AU) til at deltage i dit møde, kan du give dem adgang via link ved at vælge "Anyone who has the URL for the meeting can enter the room"

Skype

Skype er gratis, internetbaseret telefoni og videokonference, som er velegnet til små møder, online diskussioner o lign. For at anvende Skype skal softwaren installeres på din egen computer og headset og evt. webcam skal benyttes.

Vær opmærksom på, at Skype IKKE kan benyttes sammen med det almindelige videokonference.

Læs mere om Skype og download softwaren på Skype.com.