Personnavn på AU

På Aarhus Universitet kan du opleve, at du bliver betegnet med forskellige navne.

I udgangspunktet har Aarhus Universitet et CPR-abonnement (pt. er der både et fælles og et studierettet til STADS). Her er man kendt med et såkaldt adresseringsnavn på 34 tegn og et officielt navn, bestående af for-, mellem- og efternavn på op til 130 tegn.

Du bliver oprettet med et kaldenavn, der er det samme som adresseringsnavnet. Men det kan du selv lave om på mit.au.dk i Private oplysninger og sprog. Det gemmes som kaldenavn i IDM.

Endelig registrerer Statens Lønsystem (SLS) et fornavn og et efternavn, begge på 30 tegn, der kan afvige fra ovenstående.

Hvorfor er mit navn ikke rigtigt?

Der kan naturligvis være opstået en fejl, men det kan også skyldes, at universitetet anvender de ovennævnte navne forskellige steder. Her følger nogle eksempler:

  • I udgangspunktet stræber vi efter at anvende dit kaldenavn fra IDM.
  • I STADS anvendes det officielle navn (hvor et evt. mellemnavn er med i fornavnet)
  • I WAYF vises du dels med dit kaldenavn og dels med dit officielle fornavn (incl. evt. mellemnavn) og efternavn.
  • I SLS findes du med SLS-navnet.

Finurligheder i navneoplysningerne

Mellemnavnet må kun komme fra CPR-registeret og det skal ikke blandes med andre felter. Altså det må kun bruges i sammenhæng med for- og efternavn fra CPR-registeret. I almindelighed indeholder systemer to navnefelter eller blot ét. Ovenfor er givet enkelte eksempler.

Folkeregisteret registrerer navne på udlændinge, efter hvad der fremgår i passet. Nogle har blot registreret fornavne og ikke noget efternavn. Indrejsesystemet kræver at der indtastes et efternavn, som registreres i CPR-registeret. Hvis der ikke er et efternavn, indtastes ”Ej Efternavn” som et efternavn.