Roller i WAYF

Hver bruger har en primær tilknytning til hjemmeorganisationen. På Aarhus Universitet er det, i prioriteret orden, rollerne: student, faculty, staff, alum, affiliate.

Rollerne er registreret i universitetets identitetshåndteruingssystem, IDM.

Man får rollen student hvis man er kendt i AU’s studieadministrative system, STADS, hvorved på det nærmeste alle studerende ved alle hovedområder er dækket ind, oven i købet med mulighed for at skelne mellem hovedområdetilknytningen.

Rollerne faculty og staff tildeles medarbejdere i forbindelse med registrering i ovennævnte IDM-system. Faculty er synonym med betegnelser som VIP, DVIP og PHD o.l. i andre sammenhænge mens staff er alt mulig andet (TAP, DTAP, ...)

Betegnelsen alum tildeles kandidater fra Aarhus Universitet, der er registreret i STADS. 

Hvis man ikke falder ind i en af disse grupper, men er kendt i AU’s centrale navnetabel, får man rollen affiliate . Det kan eksempelvis være ansøgere eller tidligere ansatte.

Hvis man logger ind på mit.au.dk, kan man på linket WAYF få en beskrivelse af hvilke attributter, herunder hvilken rolle, man har. Det er en bruttoliste, der blandt andet medtager cpr-nummer. Dette vil i almindelighed ikke blive udleveret til en tjeneste. Det er medtaget for at kunne give adgang til offentlige tjenester, der kræver cpr-nummer, fx. Statsbiblioteket.

Tilladelse til udlevering af CPR-nummer til en tjeneste styres af WAYF-sekretariatet, som er er bemyndiget til det af Datatilsynet.


1393714 / i40