Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice IT Mail og kalender Mail- og kalenderopsætning på mobil Politik for brugen af AU mail og kalender på mobile enheder

Politik for brugen af AU mail og kalender på mobile enheder

Politik for brugen af AU mail og kalender på smartphones/tablets

Hvis man ønsker at synkronisere sin mobiltelefon eller tablet med AU's mail- og kalendersystem skal man acceptere nogle regler/politik. Reglerne er gældende, uanset om man anvender en AU betalt enhed, eller om man benytter sin egen private enhed. Reglerne gælder kun for medarbejdere - ikke for studerende.

Hvorfor er der indført regler?

Mail indgår i dag i behandlingen af sager på AU, hvilket betyder at (følsomme) personoplysninger potentielt kan findes i en given medarbejders postkasse. Dermed er AU også forpligtede til at overholde lovgivningen omkring håndtering af personoplysninger, herunder sikkerhedsbekendtgørelsen.

Hvad er de gældende regler?

Efter en dialog med både jurister og datatilsynet, har det centrale informationssikkerhedsudvalg på baggrund af ovenstående besluttet at implementere følgende: 

  • Kun enheder som kan overholde reglerne/politikken får lov at synkronisere.
  • Der skal være pinkode på enheden.
  • Pinkoden skal være minimum 4 tegn.
  • Man kan ikke genbruge pinkoden på en ny enhed.

Betyder reglerne af AU kan overvåge min enhed og brugen af den?

Der har også været udtrykt bekymring om muligheden for overvågning af medarbejderne, fx i form af spørgsmål som:

  • Kan I tjekke mine personlige mails (synkroniseret fra andre mailsystemer)?
  • Kan I se mine billeder?
  • Kan I se hvilke hjemmesider jeg besøger?
  • Kan I se hvilke apps jeg downloader?
  • Kan I se mine SMS’er?
  • Kan i gennemse mine kontakter?
  • Kan I fjernændre min kode?

Her er vi ovre i en lidt anden boldgade, men som medarbejder på AU, har man naturligvis ret til at kende svaret på ovenstående.

Det korte svar på ovenstående er NEJ.

AU kan ikke overvåge enheder vha. den politik, der er sat. Politikken er en konfigurationsfil, som sendes til enheden, som herefter indstiller sig selv ud fra indholdet af filen. AU kan således ikke se noget som helst indhold eller lignende på enheden ud fra denne politik.

Hvis du har spørgsmål til politikken kan du kontakt informationssikkerhedschef Ole Boulund Knudsen.


432401 / i40