Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice Kommunikation Medier og pressekontakt Gode råd om samarbejdet med journalisten

Gode råd om samarbejdet med journalisten

Her kan du finde gode råd til, hvordan du skal arbejde sammen med journalisten, hvad du skal være opmærksom på i samarbejdet, og hvordan du agere bedst i interviews.

11 regler for samarbejdet

Som forsker er interviewet helt centralt for samarbejdet med journalisten. De fleste interview foregår over telefonen. Det sker enten på journalistens eget initiativ, eller fordi forskeren har tiltrukket sig opmærksomhed på grund af nye forskningsresultater eller udtalelser.

Man kan opstille 11 regler for samarbejdet mellem ekspert og journalist. Reglerne skal ses som en overenskomst, hvor både ekspert og journalist når til et tilfredsstillende resultat. Det er derfor vigtigt, at du kender dine rettigheder – men også at du accepterer den særlige arbejdssituation, journalister befinder sig i.

1. Kend den sammenhæng, du udtaler dig i
Når en journalist henvender sig, skal du notere hans/hendes navn, og hvilket medie han/hun kommer fra. Journalisten vil typisk forklare anledningen til henvendelsen. Hvis du er i tvivl om sammenhængen og din rolle i historien, skal du spørge til historiens vinkel, og hvilke andre kilder journalisten har talt med.

2. Lav en kontrakt
Før du udtaler dig, bør du lave en mundtlig aftale om betingelserne for interviewet, så der er klare linjer om præmisserne for samarbejdet.

Du kan kræve at få dine egne citater til godkendelse, før de bliver trykt, og du kan bede om at få hele artiklen til gennemlæsning før tryk.

Praksis om citatgodkendelse er: Du må rette faktuelle fejl og misforståelser. Men du kan ikke forvente at rette afgørende i dine citater, men må stå ved det, du har udtalt – med mindre journalisten har foretaget en grov fordrejning af dine udsagn.

Hvad angår gennemsyn af hele teksten accepterer de fleste journalister denne praksis, fordi de gerne vil undgå faktuelle fejl. Men et gennemsyn af en hel artikel, hvor også andre kilder optræder, betyder ikke, at du har ret til at redigere i journalistens udlægning. Du kan anbefale, at journalisten skriver eller disponerer artiklen anderledes, men det er journalisten, som har redigeringsretten. 

3. Til referat – og udenfor
Når du taler med en journalist, kan alt, hvad du siger, i princippet blive brugt i artiklen. Hvis du i særlige situationer har behov for at give oplysninger til baggrund, som du ikke ønsker refereret, skal du meddele det udtrykkeligt til journalisten.

4. Det forberedte budskab
Hvis en journalist beder om at lave et interview, kan du indledningsvis bede om at få tid til at tænke højt i telefonen, så du ved, hvad du vil sige til citat. Alternativt kan du tilbyde at ringe tilbage, når du har undersøgt sagen nærmere og formuleret nogle hovedpointer. Nogle kilder er mest trygge ved at få spørgsmålene tilsendt per mail før interviewet, og det er helt ok at bede journalisten om dette.

5. Tilgængelighed
Pressen arbejder hurtigt og har stramme deadlines. Derfor bør du reagere hurtigt, når du bliver kontaktet af en journalist. Husk på at han ofte har tusindvis, måske en million læsere, lyttere eller seere som potentiel målgruppe. Selv om du ikke har tid til at medvirke i et interview, eller hvis du ikke er kvalificeret til at udtale dig om det pågældende emne, er det god praksis at ringe tilbage. Du kan eventuelt henvise til kolleger, som ville egne sig bedre som kilde. Er du under tidspres, kan du tilbyde et interview på et senere tidspunkt.

6. Forklar dig forståeligt
Journalister producerer nyheder til hele befolkningen og ikke kun til fagpersoner. Derfor undgår journalister som regel fagsprog, fordi det gør teksten sværere tilgængelig. Du hjælper både journalisten og dig selv ved at udtale dig så forståeligt som overhovedet muligt. Det kan være svært at sammenfatte flere års forskning i nogle få letfattelige udsagn. Men det er muligt – så længe du husker, at der kun er plads til de væsentligste pointer.

Hvis du udtaler dig til et fagblad, kan du forvente, at forudsætningerne for at følge dine fagtermer er højere end blandt modtagerne af massemedier. Men uanset medie kommer du længst med at koncentrere dig om det væsentligste og tale i et letforståeligt sprog.

7. Tal med pressen
Tro ikke, at en historie bliver glemt, fordi du ikke vil medvirke. Journalisten finder blot en anden kilde, og Aarhus Universitet forpasser muligheden for at bidrage til debatten. Det er især ærgerligt, hvis journalistens eneste alternative kildemulighed så er en mindre kvalificeret og måske endda partisk kilde.

8. Brug pressen aktivt
Når du optræder i medierne, er det en god idé at notere, hvilke medier og journalister du har haft gode erfaringer med. Hvis du har en kvalificeret idé til en historie eller udtalelse, skal du ikke holde dig tilbage med at ringe til journalister, du er tryg ved.

Hvis du giver en ”solohistorie” til en enkelt journalist, forpligter du dig til ikke at give historien til andre, før journalisten har bragt historien. Ved at gøre en historie til solo, får du almindeligvis en mere omfattende omtale, men du risikerer samtidig, at andre medier ikke omtaler sagen. Derfor bør du nøje overveje, om du går efter bred omtale i mange medier eller mere koncentreret omtale i et enkelt medie.

Alternativt kan du skrive et læserbrev eller en kronik, hvor du får dine synspunkter igennem. 

9. Radio og tv
Når du optræder i radio og tv, er det vigtigt, at du udtaler dig så klart og kortfattet som muligt.

Før optagelsen går i gang, kan du bede om at høre journalistens spørgsmål, så du har en chance for at gennemtænke, hvad du vil svare. Hvis journalisten ikke synes, at du udtaler dig kortfattet nok, vil han stille det samme spørgsmål igen eller bede dig om en kortere besvarelse. Du bør så vidt muligt imødekomme dette ønske, fordi der ganske enkelt er faste rammer for, hvor meget taletid et medie afsætter til en kilde.

Hvis du medvirker i et live-interview, får du typisk lidt mere taletid og kan selv styre, hvad der kommer ud til seerne og lytterne. I forbindelse med live-interview laver de fleste journalister en meget præcis aftale om, hvad I skal tale om, og han spørger, hvilke svar du vil give på hans spørgsmål. Når I har aftalt forløbet af interviewet, er det en gensidig kontrakt, og det betyder, at begge parter er forpligtet til at overholde aftalen.

10. Hvis det går galt
Det sker heldigvis meget sjældent, at ekspertkilder føler sig decideret misbrugt af medierne. Når de læser, ser eller hører det færdige resultat, kunne mange nok godt tænke sig lidt mere taletid, flere nuancer, at vinklen på historien måske var mindre skarp. Men husk så at det er journalistens job at simplificere komplekse problemstillinger og formidle klart og kortfattet til almindelige mennesker.

Hvis du føler dig decideret misbrugt eller fejlciteret af en journalist, skal du henvende dig til AU Kommunikation eller Presseenheden som kan være med til at vurdere behovet for at reagere over for journalisten eller mediet. 

11. Klare aftaler giver det bedste resultat
Uheldige oplevelser med at optræde i medierne er yderst sjældne og skyldes som regel uklarhed om spillereglerne mellem journalist og kilde. Derfor er klare aftaler og fortrolighed med mediets præmisser afgørende for et godt resultat for begge parter.

Det skal du vide om journalisten

Journalister arbejder groft sagt ud fra fem journalistiske kriterier, når de vurderer, om en begivenhed skal omtales i medierne.

Kriterierne er:

  1. Væsentlighed – historier af stor samfundsmæssig betydning
  2. Aktualitet – nye tal, udspil eller synspunkter
  3. Identifikation – jo tættere på mediets målgruppe, desto større identifikationsværdi for læsere, seere eller lyttere
  4. Konflikt – historier, hvor personer, organisationer eller virksomheder har modstridende opfattelse af samme sag
  5. Sensation/overraskelse - Historier, der vækker nysgerrighed eller gør op med gængse opfattelser

En nyhedshistorie opfylder mindst ét af de fem journalistiske kriterier. Jo flere kriterier en historie opfylder, desto mere fremtrædende plads vil den få i mediebilledet.

Som forsker vil du oftest udtale dig i forbindelse med historier, der udspringer af kriterierne væsentlighed,aktualitet og konflikt.

Forskere er journalistens ekspertkilde
Journalister er meget opmærksomme på, hvilke roller interviewpersoner spiller i deres historier.

Som forsker vil du oftest optræde som en ekspertkilde berette om nye forskningsresultater eller fortolke og forklare tendenser i samfundet.

Interview på TV

Inden interviewet

  • Journalisten er din samarbejdspartner. Typisk har du som forsker enten en kommentatorrolle eller en ekspertrolle. Disse roller har du i kraft af den viden, du besidder. Det er en god idé, at du inden interviewet taler med journalisten om, hvorfor I skal tale om emnet, og hvad det er journalisten vil fortælle med denne historie. Hvad er journalistens vinkel?
  • Bed eventuelt om at få det første spørgsmål inden, så du ikke bliver overrumplet når du skal svare på TV. Det gør, at du er mere rolig, og et godt førstehåndsindtryk er altid godt.
  • Inden du ”går på” er det også vigtigt lige at få trænet stemmen. Syng eller tal højt for dig selv.
  • Overvej din påklædning. Hav ikke noget på, der fjerner opmærksomheden fra, hvad du siger. Klæd dig neutralt og klassisk (for mænd: jakke, lys skjorte og evt. slips). Hold dig væk fra små tern og stærke farver, især rød.

Selve interviewet

  • Vær afslappet og naturlig – det gør som regel resten lettere.
  • Svar på journalistens spørgsmål med korte, klare sætninger.
  • Brug gerne eksempler fra dagligdagen til at klargøre dit budskab. For eksempel: Denne rentestigning vil betyde, at en almindelig dansk familie har 2000 kr. mindre til sig selv om måneden. Det svarer til, hvad man bruger på xx.
  • Brug beviser til at understøtte dit budskab og dine væsentligste pointer. Det kan være en undersøgelse, du selv har foretaget eller en du kender til.
  • Brug gerne metoden Pointe – Bevis – Pointe til at gøre dit budskab enkelt og klart. (Denne metode er også god, hvis du er nervøs og har en tendens til at tale lidt for hurtigt.) For eksempel:

    (P) Rentestigningen vil ikke påvirke folks lyst til at investere i aktier.
    (B) En undersøgelse som vi lavede i forbindelse med at nationalbanken hævede renten sidste år, bekræftede netop at folk investerede ligeså meget som før rentestigningen.
    (P)Derfor vil folk denne gang sandsynligvis fortsætte med at investere ligeså meget af deres form

Få understreget det du vil sige

Hvis folk ikke får fat i din pointe første gang har de endnu en chance bagefter. På skrift og i artikler ville det se dumt ud, men fordi man kun har én chance på TV, er det vigtigt at få understreget, hvad man vil sige, ved gerne at gentage det.

  • Gradbøj og brug tillægsord. Det fungerer godt og styrker journalistens historie. Det gør det også lettere for den almindelige dansker at forstå, hvad det her handler om. For eksempel:
    • Denne rentestigning er den højeste man har set siden 90erne.
    • Den nye bankpakke bliver det vigtigste middel til at få Danmark ud af finanskrisen

Selvfølgelig skal sådanne ord kun bruges, hvis det virkelig er rigtigt, og du har det godt med at sige det. Det kræver ofte noget tilvænning, da mange eksperter ikke vil bruge så stærke ord, med mindre forskning har bevist, at sådan er det. Men det fungerer rigtig godt på TV.

  • Undgå at svare ”ingen kommentarer”. Brug hellere en formulering a la: Det ligger uden for mit område, så det vil jeg gerne undlade at svare på. Hvis det er politisk så sig evt.: Det er ikke noget jeg bestemmer, så det vil jeg lade være op til politikkerne og deres rådgivere. I sådanne situationer kan det være en god idé at gentage sit budskab i stedet. Ellers kan det blive en lidt pinlig pause, der kan give seerne et forkert indtryk af dig.
  • Pas også på med at svare på tænkte, hypotetiske situationer (Hvad nu hvis…). I de tilfælde kan du svare: Det ville være uansvarligt af mig at svare på et hypotetisk spørgsmål som dette, men jeg kan sige at...
  • Stiller journalisten to spørgsmål på én gang (hvilket sker tit), vælger de fleste at svare på det sidste spørgsmål. Man kan dog også bruge situationen til at påpege, at der blev stillet to spørgsmål, og så derefter fremhæve sit budskab, eller man kan vælge at svare på det af de to spørgsmål, man helst vil svare på.
  • Hvis du har en tendens til at tale hurtigt, så sørg for at udtale samtlige stavelser i et ord. Det vil tvinge dig til at nedsætte talehastigheden. Øv dig eventuelt inden, så det lyder mere naturligt.
  • Tal direkte til intervieweren og hold øjenkontakt. Flakkende øjne kan få dig til at se både meget nervøs og forvirret ud.
  • Sid ret op i stolen. Hellere let foroverbøjet end tilbagelænet. Det sidste kan give dig et arrogant eller ligegyldigt indtryk. Du skal ikke virke for afslappet som om du sidder hjemme i din stue. Du er på arbejde og din vigtigste opgave lige nu er at forklare danskerne hvad denne problemstilling betyder.
  • Brug også gerne gestikulation, da et levende kropssprog gør dig mere menneskelig på TV og også hjælper på din stemmeføring. Husk dog at stå stille, så du ikke ”flyver” rundt i billedet.
  • Undgå at rode rundt med papirer og kuglepenne, men hold dine hænder i ro.
1403405 / i40