FAQ

Er det frivilligt at lægge videnskabelige artikler i Open Access-arkiver?

Ja. Aarhus Universitet anbefaler forskerne at sikre offentligheden fri adgang til offentligt finansieret forskning. Se nærmere her: www.au.dk/om/uni/rektorat/nyhedsbrev/2010/8/

Hvad findes af Open Access-tidsskrifter? 

Der findes mange OA-tidsskrifter. Directory of Open Access Journals (DOAJ) indeholder en omfattende oversigt. Du kan også finde oplysninger om OA-tidsskifter her www.sherpa.ac.uk/romeo/

Giver Open Access flere citationer? 

Der er ikke et entydigt svar på dette. De første undersøgelser, der blev lavet, viste en klar tendens til en stigning i antallet af citationer, mens mange af de senere studier, hvor analysemetoderne er blevet mere stringente, synes at være mere forbeholdne. Og det er vanskeligt at lave valide analyser af effekten af Open Access (OA)-publicering; bl.a. er det en stor udfordring at definere og afgrænse en pålidelig kontrolgruppe.

Open Access betyder, at offentligheden får adgang til forskningspublikationer hurtigere, og at disse dermed opnår større synlighed (flere besøgende og flere downloads). Denne læserkreds vil kunne være ansatte i private firmaer, forskere fra tredjeverdens lande, undervisere, politikere, journalister og privatpersoner.

Hvordan registrerer og arkiverer jeg publikationer i PURE? 

PURE er et register over forskningsrelaterede publikationer og aktiviteter på Aarhus Universitet og et værktøj til registrering af disse. Du kan i PURE samtidig med registreringen uploade en fuldtekst-fil, hvorved du sikrer arkivering i PURE. Dette indebærer, at dine forskningspublikationer umiddelbart bliver synlige på nettet og frit kan læses uden abonnement på tidsskrifter eller lignende. Du har dog mulighed for i PURE at begrænse adgangen til en eller flere af dine publikationer. Fx kræver nogle forlag en embargo-periode, før der kan gives fri adgang.

Hvilke ophavsregler gælder for brug af Open Access-materiale? 

Open Access (OA)-materiale er som udgangspunkt beskyttet af ophavsretten. Ophavsmændene til videnskabelige publikationer, der lægges i OA-arkiver (’Repositories’), skal give samtykke til, at deres arbejder placeres der, og ophavsretten ændres ikke. Publikationerne er frit tilgængelige til at blive læst og citeret, og de må også downloades. Ophavsmændene beholder retten til at blive korrekt gengivet, korrekt citeret og til at blive anerkendt som ophavsmænd til publikationerne. Sagt kort er altså al hæderlig videnskabelig brug tilladt, mens plagiat, fejlagtige gengivelser og citationer naturligvis ikke er tilladt. Se mere på om ophavsret her: www.ubva.dk/Ophavsret-2 og her: www.ubva.dk/files/pdf/Ophavsret_for_begyndere_3._udgave_2014.pdf side 169

Hvad er Creative Commons? 

Som ophavsmand til en videnskabelig publikation kan man have interesse i, at andre bruger ens materiale på en måde, som ophavsretten ellers forbyder. Det kan være i form af en bearbejdning eller videreudvikling. Du kan bruge Creative Commons til at tilpasse din ophavsret og give brugerne af dit materiale en række rettigheder uden at skulle indgå en individuel aftale.

Creative Commons blev grundlagt i 2001. Det er en almennyttig organisation, der tilbyder kunstnere, forskere m.fl. simple værktøjer til, hvordan man kan dele sit værk med andre.

Licenserne består af 4 typer af rettigheder (http://www.creativecommons.dk/hvad-er-cc/), der kombineres til 6 forskellige licenser. Når man først har tildelt et værk en licens kan denne ikke trækkes tilbage. De 6 licenser beskrives normalt slåedes: 

Bliver mine videnskabelige publikationer søgbare via søgemaskiner? 

Ja, alt efter omstændighederne i Google Scholar, Scopus, fagdatabaser med videre. Eksempelvis gøres materiale uploaded i PURE tilgængeligt i Forskningsdatabasen.

Hvad er ’den grønne vej’? 

Forfatteren lægger publikationen i et institutionelt eller fagspecifikt arkiv med Open Access (OA). Dette sker i princippet parallelt med publicering andetsteds. Afhængig af ophavsretten kan den version, der lægges i OA-arkivet, være et preprint-, en postprint- eller PDF-version af den publicerede publikation.

Aarhus Universitet har valgt, at alle videnskabelige publikationer frembragt ved universitetet  skal være tilgængelige for offentligheden via PURE. Det vil sige at fagfællebedømte forskningsartikler og så vidt muligt andre forskningspublikationer publiceret fra 2016 arkiveres i PURE som en fuldtekstversion og/ eller et link gerne suppleret med arkivering i et andet fagligt arkiv på nettet, med angivelse af, om der er tale om en Open Access version af publikationen, og eventuel embargoperiode. 

 

 

 

Hvad er ’den gyldne vej’?

Gylden Open Access betyder at der skal betales et engangsbeløb (APC) til forlaget  for at gøre en artikel frit tilgængelig for offentligheden. PÅ AU er gylden Open Access muligt, hvis det finansieres af dit institut eller ved eksterne bevillinger som  danske fonde eller  Horizon 2020.

Hvad er postprint?

En artikel eller anden publikation, der er antaget til udgivelse, dvs. efter peer-review og forfatterens indføjelse af rettelser og tilføjelser. Kaldes også for ’accepted version’, ’accepted draft’ o.l. Post-print er altså indholdsmæssigt lig den færdige publikation, men vil ofte afvige fra denne i typografi og layout.

Hvad er preprint?

En artikel eller anden publikation, som endnu ikke er antaget til udgivelse eller har gennemgået peer-review. Preprint er altså versionen inden peer review-processen, der for forskerne er det vigtigste input til rettelser og tilføjelser. Pre-print kaldes også for ’submitted version’, ’pre-refereed draft’ o.l. Denne definition anvendes også af SherpaRomeo: www.sherpa.ac.uk/guidance/submission.html. Enkelte forlag kalder dog den færdige, altså peer-reviewede version, for pre-print, altså inden de giver den forlagets layout osv.

Hvad er et ’Institutional Repository’?

Et digitalt arkiv for publikationer fra en bestemt institution. Der er fri adgang til arkivet for personer tilknyttet institutionen og eventuelt for andre. 

Må jeg lægge PDF-kopier af mine gamle trykte artikler i et Open Access-arkiv?

Du kan i forbindelse med publiceringen helt eller delvist have overdraget din ophavsret til tidsskriftet eller forlaget. Så må du ikke uden tilladelse herfra lægge dem i et Open Access-arkiv. Du kan tjekke tidsskriftet på listen for at se, hvad du har ret til (www.sherpa.ac.uk/romeo/), i det omfang tidsskiftet er på listen. Du kan også henvende dig direkte til tidsskriftet eller forlaget.

Jeg har publiceret en artikel med Open Access. Må jeg uden videre arkivere den i PURE eller i et Open Access-arkiv?

Ja. Som forfatter til en Open Access-artikel, hvor det er dig, der har ophavsretten, må du gerne lægge den i arkivet – og det forventes af dig. Du skal undersøge, hvilken version du må bruge, inden du uploader. 

Jeg har publiceret en artikel med Open Access. SKAL jeg lægge den i PURE?

Det forventes af dig, at du lægger den i PURE, så den også kan hentes her.

Skal jeg lægge min ph.d.-afhandling i PURE?

Ja. Aarhus Universitet anbefaler OA-arkivering af ph.d.-afhandlinger, der dermed bliver tilgængelige for en meget større læserkreds.

Min ph.d.-afhandling indeholder artikler. 

Hvis du selv har ophavsretten til artiklerne, er der selvfølgelig intet problem. Så lægger du blot din ph.d.-afhandling inklusive alle artikler i OA-arkivet. Hvis det derimod drejer sig om artikler, hvor du helt eller delvist har overdraget rettighederne til et forlag/tidsskrift, må du undersøge, hvad du har ret til. Det kan være, du har lov til at lægge post- eller preprintversioner i arkivet, og disse versioner kan du så medtage i ph.d.-afhandlingen, der lægges i OA-arkivet. Du kan tjekke de fleste internationale tidsskrifter på www.sherpa.ac.uk/romeo/.

Endelig kan du vælge at erstatte de inkluderede artikler med referencer dertil.

Skal jeg lægge working papers og konferencebidrag i PURE?

Open Access på Aarhus Universitet drejer sig først og fremmest om at give adgang til forskningspublikationer. Det kommer derfor helt an på typen af working papers og konferencebidrag og ikke mindst fagområdet og dets traditioner, om det vil være relevant.

Skal jeg lægge min aviskronik i PURE?

Nej, det behøver du ikke. Open Access på Aarhus Universitet drejer sig først og fremmest om at give adgang til videnskabelige publikationer. Du skal dog under alle omstændigheder huske at registrere kronikken i PURE.

Open Access - Hvad tillader danske tidsskrifter? 

I såvel Danmark som i hele Norden er der en bevægelse hen imod, at offentlig støtte til danske/nordiske tidsskrifter modsvares af et krav om, at de udgives som Open Access (OA) med fri og gratis adgang. Du bør henvende dig til tidsskriftets redaktion og forhøre dig om dets OA-politik.

Du kan se en liste over dansksprogede OA-tidsskrifter støttet af Det Frie Forskningsråd her. I Sherpa-Romeo er der ligeledes registreret OA politikker for en række danske tidsskrifter (www.sherpa.ac.uk/romeo/)

En undersøgelse foretaget for Styrelsen for Forskning og Innovation 2012 kortlagde forskningsformidling i danske tidsskrifter.  Rapporten Forskningsformidling i danske tidsskrifter beskriver markedet for dansksprogede, videnskabelige publiceringskanaler, herunder deres publiceringsmetoder, typer af indtægter samt deres muligheder for at overgå til Open Access publicering. Læs mere om rapportens konklusioner her 

Hvad med bøger og Open Access?

Open Access (OA) har fra første færd især drejet sig om videnskabelige tidsskriftsartikler og tidsskrifter, og hele OA-bevægelsen har sit udspring i natur- og sundhedsvidenskaberne. Spørgsmålet om OA og bøger er først for nyligt blevet aktuelt, og situationen er derfor knap så overskuelig. OAPEN er et EU-støttet projekt med deltagelse af universitetsforlag fra seks europæiske lande. Projektets formål er at videreføre OA-tanken til publicering af monografier inden for humaniora og samfundsvidenskaberne. Du kan se en oversigt med en række bøger, der udgivet med OA hos Directory of Open Access Books her: doabooks.org

Publicering af videnskabelige monografier i Danmark kompliceres i dag yderligere af manglende publiceringsstøtte fra forskningsrådene. Da området er i sin vorden, er man i konkrete tilfælde henvist til at forhandle med det involverede forlag. 

Mit tidsskrift er ikke på listen ”http://www.sherpa.ac.uk/romeo/”.Hvad gør jeg? 

Hvis dit tidsskrift ikke findes på listen, kan du gå til tidsskriftets hjemmeside eller henvende dig direkte til tidsskriftet for at høre, hvad deres politik er mht. arkivering i et Open Access-arkiv. Du kan også henvende dig til dit lokale AU-bibliotek eller skrive til openaccess@statsbiblioteket.dk.

Jeg har lagt min artikel i PURE som Open Access uden at have ret til det. Hvad sker der nu?

Hvis du selv opdager, at du ved en fejl har lagt en artikel i Open Access (OA)-arkivet uden at have tilladelse dertil, skal du blot fjerne artiklen igen. Hvis Aarhus Universitet bliver opmærksom på, at en forfatter har krænket ophavsretten, fx rettigheder, der er overgivet til et forlag eller tidsskrift, vil Aarhus Universitet sørge for, at den pågældende artikel straks vil blive fjernet fra OA-arkivet.

Deklarationerne bag Open Access?

Open Access blev beskrevet i perioden 2001 til 2003. De grundlæggende definitioner kan findes i Berlin- Deklarationen, Budapest Open Access Initiativet og ”Bethesda Statement on Open Access Publishing”. Du kan finde de enkelte tekster her:

Berlin-deklarationen:

Kaldes også for “Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities (2003)”. Her formuleredes de centrale definitioner af Open Access. Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access. openaccess.mpg.de

Budapest Open Access Initiative:

Et initiativ, der udsprang af et møde i Budapest organiseret af the Open Society Institute (OSI) 1.-2. December, 2001. Mødet havde til formål at fremskynde den frie tilgængelighed på internettet af forskningsartikler inden for alle videnskabelige områder. Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access.

www.budapestopenaccessinitiative.org/read 

Bethesda Statement on Open Access Publishing:

Et sæt af principper, der har til formål at fremme diskussionen inden for specielt den biomedicinske forskningsverden om, hvorledes Open Access til den primære videnskabelige litteratur kan fremmes bedst muligt. Indgår i Budapest-Bethesda-Berlin eller BBB definitionen af Open Access.

legacy.earlham.edu/~peters/fos/bethesda.htm

Stilles der krav fra fonde og bevillingsgivere om Open Access? 

Ja, en række danske fonde og bevillingsgivere stiller krav om Open Access

ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-frie-forskningsrad/radet/politikker/open-access-politik

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-science/open-access-politik-for-offentlige-forskningsrad-og-fonde/open-access-politik-for-raad-og-fonde.pdf

Dette betyder, at peer-reviewede artikler, som skrives i forbindelse med et støttet projekt, skal parallelpubliceres med open access i et relevant arkiv.

EU stiller samme krav jf. det nye rammeprogram Horizon2020 , hvor Open Access er obligatorisk for videnskabelige artikler. Generelt stiller et stigende antal fonde internationalt krav om open access. 

Hvordan håndteres embargo-perioder?

For grønne Open Access politikker gælder det som udgangspunkt, at bevillingsgiveren tillader en embargo periode fra publiceringsdatoen for at beskytte traditionel forlagsforretning. I det tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem kravet om Open Access fra bevillingsgiveren og de rettigheder forlaget giver forfatteren, er det forfatterens ansvar at opnå de nødvendige rettigheder. Der kan for eksempel være uenighed omkring længden af embargoperioden, hvilket kan håndteres ved at indgå en tillægsaftale eller ved kun at overdrage forlaget de nødvendige rettigheder for at kunne publicere artiklen.

Vi anbefaler, at du enten benytter en tillægsaftale eller en modelaftale for at sikre dine rettigheder til dit eget værk. Du kan benytte en modelaftale fra Udvalget for beskyttelse af videnskabeligt arbejde (UVBA). På Danmarks Grundforskningsfond hjemmeside findes en lignende kontrakt som du kan bruge til at sikre Open Access til dine artikler overfor de enkelte forlag dg.dk/om-fonden/open-access-politik/. EU har også eksempler på tillægsaftaler: link

Har du uploaded din artikel i PURE kan du angive en eventuel embargo-periode før andre kan få adgang til denne. 

Kan jeg arkivere i andre Open Access arkiver?

Ja, det kan du hvis din kontrakt med forlaget tillader det. Der kan både være tale om et institutionelt arkiv eller et fagområdebaseret arkiv. Du kan se en liste her:

303566 / i40