Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice Open Access Om Open Access

Om Open Access

Aarhus Universitet støtter ideen i den nationale Open Access strategi og ønsker at skabe fri adgang for alle borgere, forskere og virksomheder til forskningspublikationer frembragt som led i forskningen på AU. Universitetets forskere anbefales at sikre offentligheden uhindret digital adgang til fagfællebedømte forskningsartikler.

Forskningsfriheden og et ufravigeligt krav om kvalitetssikring gælder stadig. AU’s politik om OA eller de ambitiøse mål i den nationale strategi er derfor ingen indskrænkning af den enkelte forskers frie valg af publiceringskanal.

Det betyder følgende for universitetets forskere:

At fagfællebedømte forskningsartikler og så vidt muligt andre forskningspublikationer publiceret fra 2016 arkiveres i PURE som en fuldtekstversion og/ eller et link  gerne suppleret med arkivering i et andet fagligt arkiv på nettet, med angivelse af, om der er tale om en Open Access version af publikationen, og eventuel embargoperiode.

 

 

Aarhus Universitet har valgt den såkaldt ’grønne vej’ inden for Open Access (OA).

Det betyder, at forskeren ved AU – parallelt med sin sædvanlige publicering – arkiverer en version af sin forskningspublikation i PURE og/eller et fagspecifikt arkiv (se ’Ophavsret’).

Den arkiverede version kan være umiddelbart frit tilgængelig for alle interesserede. Der er imidlertid også den mulighed, at forfatteren kan vælge at lukke for adgangen til publikationen, eventuelt for en periode. Dette er især interessant i de tilfælde, hvor et forlag kræver en embargo-periode, således at publikationen først bliver frit tilgængelig, når embargo-perioden udløber.

Den Nationale Open Access Strategi

Danmark har en national Open Access strategi, som blev vedtaget og offentliggjort af Forskningsministeriet i juni 2014. Målet er, at der i 2022 er 100 % adgang til alle danske videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner. Dette skal fortrinsvis ske ved at den ”grønne vej”, men i respekt for forskerens publiceringsfrihed. Det er også afgørende, at der fortsat er kvalitetssikring af forskningsresultaterne. Der er nedsat en national styregruppe, som skal understøtte implementering af den ambitiøse politik.

En række danske offentlige råd og fonde stiller ligeledes krav om Open Access. Det betyder at man skal arkivere en fuldtekstversion af sine videnskabelige i sin institutions arkiv (eksempelvis PURE) eller i et fagspecifikt arkiv, hvis forlaget tillader det. Arkiveringen skal senest 6-12 måneder efter publicering afhængigt af fagområde (ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/open-access/artikler/open-access-i-rad-og-fonde ) se nærmere her: (ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/old-open-science/danmarks-nationale-strategi-for-open-access.pdf )

 

Tidsfrist for arkivering:

• Sundhedsvidenskab – 6 måneder

• Naturvidenskab – 6 måneder

• Ingeniørvidenskab – 6 måneder

• Jordbrugs- og veterinærvidenskab – 6 måneder

• Samfundsvidenskab – 12 måneder

• Humaniora – 12 måneder

De danske krav understøtter den Open Access politik, som er vedtaget af EU i forbindelse med rammeprogrammet Horizon 2020 og European Research Council (ERC). Der stilles samme krav om egenarkivering af videnskabelige artikler, men understøtter både den ”grønne” og den ”gyldne vej”. EU anbefaler ligeledes at arkivere forskningsdata. Se anbefalingerne her og her.

Betydningen af Open Access – for dig og for AU

Open Access (OA) sikrer umiddelbart en større udbredelse af din forskning. Dine publikationer vil kunne læses af flere og af en bredere kreds, da OA ikke kræver abonnement på tidsskrifter eller betaling for e-bøger og lignende. De nye læsere vil fx være forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, herunder forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, ansatte i private firmaer, gymnasielærere, politikere, journalister og privatpersoner.

Dine publikationer vil ofte kunne læses tidligere, da publiceringsprocessen hos nogle forlag kan være lang. Det skyldes, at man kan give adgang til tidligere versioner af en artikel end den der bliver udgivet som den endelige version.

Din forskning bliver således mere synlig, og du bidrager samtidig til at gøre forskningen på Aarhus Universitet mere synlig.

Der ses desuden en stigende tendens til, at fonde og forskningsråd anbefaler eller direkte stiller som betingelse for tildeling af forskningsmidler, at forskningsresultaterne gøres Open Access tilgængelige.

Hvem og hvordan

Som forsker (professor, seniorrådgiver, seniorforsker, lektor, adjunkt, postdoc, ph.d.-studerende m.m.) ved Aarhus Universitet forventes du at arkivere dine videnskabelige publikationer i PURE så de bliver søgbare og frit tilgængelige for alle interesserede.

Publikationerne lægges i arkivet via PURE. Du kan, når du alligevel registrerer din forskning i PURE, tilknytte en fuldtekst-fil af publikationen, der så vil indgå i OA-arkivet. Du vil samtidig kunne vælge, at fuldtekst-dokumentet bliver synligt på din personlige hjemmeside.

Du har dog også mulighed for at vælge, om du ønsker begrænsninger i adgangen til den arkiverede version, fx kan du vælge at lukke for adgang i en given embargo-periode.

Du kan naturligvis også tilknytte filer, der indeholder forskellige datasæt, lyd, billeder, videoer etc.

Publikationstyper

Alle videnskabelige artikler bør i princippet indgå i Open Access (OA)-arkivet (se ’Ophavsret’). Det anbefales ligeledes at arkivere ph.d.- og doktorafhandlinger for at fremme synligheden af disse. Endelig kan det være relevant – afhængigt af forskningsområde – at lægge bidrag til antologier, working papers, conference proceedings, lyd- og billedfiler, supplerende datasæt etc. i OA-arkivet. I forbindelse med arkivering af uudgivet materiale, skal man som forsker sikre sig, at muligheden for senere udgivelse andetsteds ikke mindskes.

 

Adgang

Open Access (OA) betyder, at der i princippet vil være fri og gratis adgang til alt, hvad der er arkiveret i PURE. Det betyder således, at alle, også ikke-AU ansatte, kan få adgang til at søge, læse og anvende, hvad der er lagt i PURE. Dog har du mulighed for at begrænse adgangen til en arkiveret publikation, fx i en embargo-periode (se ’Hvem og hvordan’).

Ophavsret

PURE overtager ingen rettigheder, når du gør dine publikationer tilgængelige heri. Hvis du selv har ophavsretten til din publikation, kan du naturligvis frit lægge den i arkivet. Hvis du derimod har overgivet dine rettigheder helt eller delvist til et tidsskrift eller forlag, bør du undersøge, om du har lov til at lægge din publikation i PURE og umiddelbart kan give fri adgang til den. Du har selv ansvaret for, at ophavsretten ikke krænkes, når du lægger dine publikationer PURE.

 

Langt de fleste forlag tillader imidlertid, at du arkiverer dine publikationer som pre- eller postprint i dit universitets arkiv. Du kan relativt nemt få svar på de fleste specifikke spørgsmål vedrørende dette på siden ’SHERPA/RoMEO Home – Publisher copyright policies & self-archiving’ (http://www.sherpa.ac.uk/romeo/). Her findes blandt andet lister over, hvad de enkelte forlag tillader mht. arkivering i ’Institutional Repository’, svarende til OA-arkivet på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet råder forskerne til så vidt muligt at beholde rettighederne til egne publikationer. Fremover bør du altså ikke uden videre afgive alle rettigheder til et tidsskrift eller forlag. Samtidig bør du være opmærksom på mulighederne for OA-publicering, når du indgår forlagskontrakter. Husk at du som forfatter har ophavsretten til arbejdet, indtil andet er aftalt.

Du kan på UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde)’s hjemmeside læse mere om ophavsret og dine muligheder.

Se desuden Kulturministeriets information om ophavsret.

Ansvar

Det er den enkelte AU-forskers ansvar at lægge sine videnskabelige publikationer i PURE, og det er ligeledes den enkelte forskers ansvar at sikre, at det er lovligt materiale, der arkiveres (se ’Ophavsret’).

Sker der ved uheld, fejl eller misforståelser krænkelser af rettigheder i forbindelse med tilgængeliggørelse i PURE, vil det berørte materiale med det samme blive fjernet fra arkivet.

Det er Aarhus Universitet, der finansierer, driver og vedligeholder PURE.

Tidsskrifters og forlags Open Access-politik

I princippet er der to overordnede veje inden for Open Access (OA) ad hvilke, man frit kan få og give adgang til videnskabelige publikationer. Den ene er via ’Institutional Repositories’, den såkaldte ’grønne vej’, med adgang for alle som for eksempel PURE ved Aarhus Universitet. Den anden er at betale for at publicere i OA-tidsskrifter, kaldet ’den gyldne vej’. I virkelighedens verden er der selvfølgelig mange flere OA-veje såsom personlige web-sider, blogs, wiki’er etc. Mange forskere benytter sandsynligvis en kombination af alle disse.

Der findes tidsskrifter og forlag, som kun er OA, dvs. alle artikler er OA. Disse kan være non-profit forlag som fx Public Library of Science (PLoS) eller kommercielle forlag som fx BioMed Central (BMC). En del af de traditionelle tidsskrifter tillader imidlertid også, at man som forsker og forfatter vælger, at ens artikel skal OA-udgives med alt, hvad det indebærer, altså åben adgang for alle efter publicering. Ligeledes er det forfatteren og ikke tidsskriftet bevarer ophavsretten. Fælles for OA-artikler er, at eventuel betaling sker ‘upfront’, altså ved udgivelsen, men selve betalingen kan afkræves på forskellige måder, af forfatterne, institutionen (evt. ved medlemskab), fonde eller sponsorater.

Hvor kan jeg få yderligere hjælp?

Hvis du har spørgsmål, der ikke besvares her eller på vores FAQ, kan du henvende dig til dit lokale AU-bibliotek eller til openaccess@statsbiblioteket.dk.

303552 / i40