Du er her: AU  Medarbejdere  Medarbejderservice Økonomi Ekstern finansiering Instruks - eksterne midler Hvilke eksterne midler skal forvaltes af AU

Eksterne midler

...der skal forvaltes af AU

Definition af eksterne midler

Aarhus Universitet kan i henhold til universitetslovens § 20 modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene samt drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse tilskud og midler betegnes som eksterne midler.

Eksterne midler anvendes ved finansiering af projekter af:

  • forskningsmæssig interesse
  • ikke-forskningsmæssig interesse
  • med omkostningsinddækning af udførte rekvirerede aktiviteter


Eksternt finansierede projekter opdeles i:

  • Ikke kommercielle aktiviteter, som finansieres helt eller delvist af ekstern tilskudsgiver
  • Kommercielle aktiviteter, som finansieres fuldt ud af rekvirenten


Skal du i gang med et nyt eksternt finansieret projekt, og er du i tvivl om det er et kommercielt projekt eller et ikke kommercielt projekt kan du hente information og vejledning i Miniguide: Kommerciel eller ikke-kommerciel aktivitet.

Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt dit projekt er en kommerciel eller ikke-kommerciel aktivitet, da det har indflydelse på, hvilke regler der gælder i forhold til:

  • rettigheder til forskningsdata
  • erstatningskrav
  • beregning af overhead
  • mulighed for medfinansiering
  • momsforpligtelse


Projektet defineres som enten kommerciel aktivitet eller ikke-kommerciel aktivitet ud fra ansøgningens og kontraktens oplysninger om projektets art, rettigheder og økonomi.

Miniguiden er med til at sikre, at du og dit institut undgår større økonomiske overraskelser undervejs i projektet og, at AU overholder de eksterne regler på området.

Indtægtsdækket virksomhed (IV) eller Rekvireret virksomhed

  • Forskningsmæssige DR 2
  • Ikke-forskningsmæssige DR2


Indtægtsdækket virksomhed omfatter projekter af kommerciel karakter, som finansieres fuldt ud af rekvirenten.

Projektet skal være en naturlig udløber af universitetets almindelige virksomhed og kan efter omstændighederne have forskningsmæssig interesse eller bestå i en rent erhvervsmæssig udnyttelse af universitetets ekspertise eller udstyr.

Følgende betingelser skal samtidig være opfyldt for at der er tale om et IV-projekt:

  • Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser
  • Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning fra institutionens øvrige opgaver
  • De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed (skal holde sig inden for ens naturlige fagområde)
  • Prisen på den enkelte vare eller tjenesteydelse skal fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning overfor private eller offentlige konkurrenter, og således at de langsigtede gennemsnitsomkostninger dækkes. Den fastlagte overheadsats og priskalkulationsskema skal anvendes.


Da indtægtsdækket virksomhed skal finansieres fuldt ud af rekvirenten, kan medfinansiering via ordinære midler ikke finde sted.

For momsmæssige spørgsmål henvises til Momsvejledningen på Aarhus Universitet

De nærmere regler for indtægtsdækket virksomhed findes i Budgetvejledningen, afsnit 2.6.8 samt i Vejledning om prisfastsættelse

Reglerne er på Aarhus Universitet beskrevet Indtægtsdækket Virksomhed (IV)  samt i folderen  Miniguide Kommerciel eller ikke–kommerciel aktivitet

Tilskudsmidler - eksterne tilskud

  • forskningsmæssige DR 4
  • ikke-forskningsmæssige DR 5


Tilskudsfinansierede midler opdeles i:

  • Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter
  • Tilskudsfinansierede aktiviteter


Finansieringskilderne opdeles i:

  • EU Rammeprogrammer

    • EU Rammeprogrammer

      For EU-rammeprogrammer gælder alle relevante dele af instruksen, men der er hjælp at hente hos Forskningsstøtteenheden (FSE) incl. vejledning om særlige procedurer og standardoplysninger i forbindelse med ansøgning, kontraktforberedelse, kontraktunderskrivelse, regnskabsaflæggelse og revision vedr. EU-rammeprogrammer.

      Ved EU’s Rammeprogramprojekter opstartes projektoprettelsesskemaet af Forskningsstøtteenheden (FSE), som fremsender skemaet til Projektøkonomen og derefter sendes det til Projektenheden i Økonomisekretariatet for central oprettelse.

      Den fulde vejledning til oprettelse af H2020-projekter i økonomisystemet (for projektøkonomer) findes her.

  • Private tilskud (donationer med ansøgning)

    • Private tilskud (donationer med ansøgning)

      Private gaver og tilskud defineres som midler fra privatpersoner, private virksomheder, selvejende institutioner, hvis kapitalgrundlag ikke hidrører fra staten, organisationer samt ikke-statslige fonde og legater. Omfatter tillige legater oprettet for private tilskudsmidler, men som bestyres af Aarhus Universitet.

      Vær opmærksom på donationer, det vil sige midler, hvor der hverken er krav til formålet for anvendelsen eller efterfølgende krav om faglig eller økonomisk rapportering. Disse donationer indtægtsføres direkte under ordinære midler - læs mere under retningslinjer for Gaver & legater.

  • Offentlige fonds- og programmidler

    • Offentlige fonds- og programmidler

      Offentlige fonds- og programmidler defineres som offentlige midler, f.eks. fra Forsknings- og innovationsprogrammer som Danmarks Frie Forskningsfond.

      Der er tale om midler, der normalt tildeles efter ansøgning, dvs. i konkurrence med andre institutioner.

  • Samarbejdsaftaler

    • Samarbejdsaftaler

      Samarbejdsaftaler defineres som aftaler indgået mellem Aarhus Universitet og offentlige institutioner og/eller private virksomheder, hvor begge parter bidrager med ressourcer ind i projektet. Den eksterne parts bidrag skal ikke betragtes som betaling for en egentlig ydelse/produkt, men som et tilskud til aktiviteten.

      Ved en samarbejdsaftale forstås jf. Retningslinjerne en aftale mellem universitetet og en ekstern partner om et fælles forskningsprojekt, som er kendetegnet ved:

    • at begge parter bidrager med ydelser af økonomisk værdi

    • at også den eksterne part yder et fagligt bidrag

    • at parterne bevarer rettighederne til egne resultater

    • at universitetets indsats ligger i forlængelse af den ordinære forskningsvirksomhed inden for det pågældende fag eller forskningsmiljø

      Alle ovenstående punkter er samtidige betingelser, der skal være opfyldt for at der er tale om en samarbejdsaftale.

      Læs om AU's retningslinjer for samarbejdsaftaler.

  • Gaver & legater - med og uden formål

    • Gaver & legater - med og uden formål

      Aarhus Universitet (AU, fakultet, institut eller center) modtager i nogle få tilfælde tilskud og gaver, hvor der fra tilskudsgiver ikke stilles konkrete krav til modydelser og hvor tilskuddet/gaven ikke skal dække et konkret projekt eller tema i en given periode.

      Forskere ved Aarhus Universitet modtager ligeledes personligt i visse tilfælde tilskud, gaver, priser og legater, som de ønsker at overdrage til universitetet med eller uden angivelse af konkret formål.

      Læs om AU's retningslinjer for modtagelse af gaver og legater.


For tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter gælder, at Aarhus Universitet skal have en forskningsmæssig interesse i at indgå i projektet.

Sondringen mellem de tilskudsfinansierede midler sker i Aarhus Universitets regnskabssystem.

Delregnskab 4 i regnskabssystemet omfatter projekter af forskningsmæssig interesse for Aarhus Universitet, mens Delregnskab 5 omfatter projekter af interesse for Aarhus Universitet.

Overordnet gælder samme regelsæt for de tilskudsfinansierede aktiviteter som for de tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.

Der er mulighed for medfinansiering fra Aarhus Universitets ordinære midler.


1440613 / i40