Studiestart

Der er studiestart to gange årligt (sommer og vinter) for både optagne på en række bacheloruddannelser og på en stor del af kandidatuddannelserne. Processen omkring studiestart er hovedsageligt fakulteternes ansvar, men indgangen til generelle informationer omkring studiestart findes centralt på http://studerende.au.dk/studiestart/, som vedligeholdes af Vejledning og Studieinformation.

For internationale studerende findes der tillige et særligt tilrettelagt introforløb - AU Intro Days - som tilrettelægges og afvikles af Internationalt Center.

Optagelse og Studiesystemer indskriver de ansøgere, bachelorer såvel som kandidater, som har takket ja til e studieplads. De studerendes kontaktoplysninger er således tilgængelige i STADS+, således at fakulteterne kan sende relevant studiestartsmateriale og begynde holdsætning og andre administrative sagsgange.