Klage over afgørelser om merit

Klager over studienævnets faglige afgørelser om merit, kan indbringes for enten Kvalifikationsnævnet eller Meritankenævnet alt efter typen af afgørelsen.

En klage skal indbringes for Kvalifikationsnævnet, hvis klagen vedrører afgørelser om hvorvidt:

  • udenlandske uddannelseskvalifikationer kan give merit for dele af en dansk uddannelse (alle uddannelser)
  • danske uddannelseskvalifikationer kan give merit for dele af en dansk uddannelse (kun professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser)
  • forhåndsmerit (kun professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser)

En klage skal indbringes for Meritankenævnet, hvis klagen vedrører afgørelser om:

  • danske uddannelseskvalifikationer kan give merit for dele af en dansk uddannelse (kun bachelor-, kandidat- og masteruddannelser)
  • forhåndsmerit (kun bachelor-, kandidat- og masteruddannelser)

Hverken Kvalifikationsnævnet eller Meritankenævnet behandler klager over retlige spørgsmål. Se notat om Kvalifikationsnævnets kompetence på siden Regler på uddannelsesområdet. I afgørelser om merit skal der derfor altid gives klagevejledning i forhold til både den faglige og den retlige klagemulighed. Her finder du eksempler på klagevejledninger samt procesbeskrivelser.