Om AU Viden
Om AU Viden

Lars Moseholm er vicedirektør for AU Viden som blev etableret den 1. april 2011 for at udvikle universitetets videnudveksling i tæt sammenspil med universitetsledelsen, de øvrige vicedirektørområder og de faglige miljøer. AU Viden har det administrative ansvar for myndigheds- og erhvervsrelationer, for efter- og videreuddannelse og for biblioteksområdet.
AU Videns primære opgave er at skabe sammenhæng mellem de forskellige indsatser på videnudvekslingsområdet og derfor forsøger medarbejderne i AU Viden hele tiden at tænke på tværs af organisationen med henblik på at fastholde et samlet strategiske AU perspektiv. Indsatserne dækker dels administrativ understøttelse af videnudvekslingsudvalget, dels opbygning og videreudvikling af områderne efter- og videreuddannelse, myndighedsbetjening, nationale centre, erhvervsrelationer, AU Career, AU Library og AU Alumni.
Bemandingen af AU Viden består af et lille strategisk sekretariat (backoffice) og en række decentrale enheder der på sigt tilsammen udgør frontoffice på de fire hovedområder. På Arts, Health og Science and Technology udgøres frontoffice overvejende af medarbejdere tilknyttet biblioteket, på Business and Social Sciences består frontoffice udover biblioteksmedarbejderne også af medarbejderne i AU Executive, AU Alumni og AU Career. Strukturen er under implementering.






