Sådan må du parkere på Arts i Aarhus

Ved du, hvor du må parkere som medarbejder i Aarhus? Læs her, hvordan reglerne er der, hvor du parkerer.

Foto: Colourbox.com

Medarbejdere på AU, der vil benytte parkeringspladserne forbeholdt medarbejdere, skal have en parkeringstilladelse. Har du allerede en parkeringstilladelse, er den automatisk blevet forlænget til den 31. december 2020. Har du endnu ikke en aftale, kan du registrere din bil på au.dk/parkering.

Der pilles ikke ved parkeringsreglerne i Emdrup, men der sker små ændringer i Aarhus. Fra den 1. februar 2018 gælder følgende regler for parkeringspladserne på Arts i Aarhus


Kasernen:
Parkering hele dagen for medarbejdere, der har en medarbejderparkeringstilladelse.
Parkering i 4 timer for alle med P-skive.

Trøjborgvej 82-84:                   
Parkering hele dagen for medarbejdere, der har en parkeringstilladelse. Derudover kan logobiler med CVR-nummer også parkere hele dagen.                                                     
Parkering i 4 timer for alle med P-skive.

Tåsingegade 3:                           
Parkering hele dagen for medarbejdere, der har en parkeringstilladelse. OBS: I foråret 2018 bliver P-pladsen tegnet op med striber, hvorefter parkering kun er tilladt i de optegnede båse.

Nobelparken:
I Nobelparken fremgår parkeringsområderne af dette kort. Hvis du har en medarbejderparkeringstilladelse, kan du parkere hele dagen i de grønne og de grå områder. Alle andre kan parkere 4 timer med P-skive i de grå områder. Læs mere om medarbejderparkering i Nobelparken her.

Det er vigtigt, at du altid er opmærksom på den aktuelle skiltning på parkeringsområderne, da det er den, P-vagten håndhæver. Blandt andet gælder din parkeringstilladelse ikke på gæsteparkeringspladser – her må du parkere 4 timer med P-skive som alle andre.

Vil du vide mere om medarbejderparkering på AU’s øvrige områder, kan du læse artiklen ’Skal du parkere på AU?’. Du kan også finde flere oplysninger om parkering på hjemmesiden for medarbejderparkering.