Kvalitetsorganisation, roller og ansvar

Nedenfor vises et diagram over kvalitetsorganiseringen på uddannelsesområdet på Arts. Under modellen er det beskrevet, hvilke opgaver på et overordnet niveau, som denne rolle er ansvarlig for i forbindelse med kvalitetsarbejdet på Arts. Under hver delpolitik er det uddybet, hvilket ansvar og funktion hver rolle har i relation til kvalitetspraksissen.

Uddannelsesnævn

Uddannelsesnævnene har ansvar for at frembringe det nødvendige faglige input til ledelse og studienævn, og i øvrigt rådgive studieleder og studienævn i alle faglige spørgsmål i relation til uddannelserne. Uddannelsesnævnenes opgave er at sikre bred repræsentation og medinddragelse fra alle uddannelser, uddannelsestyper og fagmiljøer i forhold til studienævnet og studieleder samtidig med, at de danner rammen om den faglige udvikling af uddannelserne.

Uddannelsesnævnet har følgende konkrete opgaver i samarbejde med afdelingslederen og/eller uddannelseskoordinatorer og Arts Studier:

  • At medvirke til, at beslutninger om uddannelsesudvikling gennemføres på hver enkelt uddannelse, herunder bl.a. godkendelse af programmet for rusintroduktioner, ansættelse af cheftutorer, input til rekrutteringsmateriale og forslag til aftagerpanelmedlemmer
  • At behandle og forberede forslag til studienævnet, herunder forslag til nye og ændrede studieordninger
  • At udvikle alle uddannelser i dialog mellem VIP’er og studerende gennem bl.a. diskussion af det faglige indhold af uddannelserne, pædagogisk praksis, studiemiljø, dimittenders beskæftigelse og censorformandskabets årlige rapporter
  • At være ansvarlig for opsamling på kursusevalueringer, årlig status på kvalitetsarbejdet og de femårige uddannelsesevalueringer
  • At understøtte universitets kvalitetspolitik og fakultetets kvalitetspraksis i samarbejde med studienævn, studieleder og øvrige interessenter
  • At afgive indstilling til institutledelsen, afdelingsleder og studienævn

 

 

Studienævn

Studienævnet består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale (for en treårig periode) og de studerende (for en etårig periode).

Studienævnets opgave er at sikre tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af uddannelse og undervisning og godkender således studielederens plan for tilrettelæggelsen af undervisning og eksaminer.

Studienævnet har ansvar for at sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling og for at afgøre sager om merit og dispensation. Studienævnet udtaler sig og rådgiver institutledelsen om alle centrale spørgsmål vedrørende instituttets uddannelser, herunder ikke mindst vedrørende uddannelsesstrategi.

Studienævnsformanden

  • vælges af studienævnet blandt nævnets VIP-repræsentanter
  • deltager i Uddannelsesudvalg Arts og kommunikerer herfra til studienævnet. Leder studienævnets arbejde med at udvikle og sikre uddannelsernes og undervisningens kvalitet, herunder udarbejdelse af forslag til studieordninger og ændringer heri
  • har ansvar for, at studienævnet bidrager til udformning af instituttets fælles strategier for de forskellige dimensioner i uddannelserne (undervisning, kvalitet, studiemiljø, evaluering, fagudvikling mm.)
  • koordinerer studienævnets udtalelser i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og varetager kontakten mellem studienævn og institutledelse
  • drøfter forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, dekan eller institutleder forelægger
  • udarbejder sammen med studienævnets næstformand – og med støtte fra Arts Studier, (afsnit for Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet) – dagsorden, bilag og indkaldelse til studienævnets møder

Uddannelsesforum Arts

Uddannelsesforum Arts sikrer åben dialog og et omfattende samarbejde på uddannelsesområdet, og kan både selv igangsætte initiativer til og støtte ledelse og nævn i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre innovative og økonomisk bæredygtige uddannelser på fakultetet. Uddannelsesforummet rådgiver om uddannelsesinitiativer og ideer med udgangspunkt i universitetets, fakultetets og institutternes strategi og i udviklingskontrakten med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelsesforum Arts består af prodekan for uddannelse, studieledere og studienævnsformænd, centerleder ved Center for Uddannelsesudvikling og Digitale Medier samt uddannelseschefen fra Administrationscenter Arts.

Uddannelsesudvalg Arts arbejder for at:

  • Sikre dialog om uddannelsesstrategiske og ‐politiske mål i hele organisationen og derigennem støtte arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre fakultetets uddannelser
  • Rådgive dekan og fakultetsledelse om uddannelsesstrukturen på Arts
  • Orientere om og rådgive i forbindelse med indstilling af nye uddannelser, sammenlægninger eller nedlæggelser af uddannelser
  • Orientere om og rådgive i forbindelse med akkrediteringer og anden kvalitetssikring af uddannelserne
  • Koordinere, indstille til og følge op på fælles strategier og rammer for arbejdet med uddannelserne på Arts
  • Diskutere, koordinere og rådgive om tværgående uddannelsesaktiviteter internt på fakultetet og med andre fakulteter på Aarhus Universitet
  • Koordinere fælles studiemiljø- og universitetspædagogiske aktiviteter
  • Diskutere og rådgive om relevante ad hoc opgaver, høringer, undersøgelser o.a.

Udvalgets medlemmer kan få uddelegeret ansvar og mandat til bestemte opgaver og opgaveområder, og større opgaver og initiativer følges af et kommissorium med fastlagte milepæle.

Arts Studier og dekansekretariatets uddannelsesrådgivere lægger løbende og efter behov orienteringer og indstillinger op til prodekanen og Uddannelsesudvalget.

Underviser

Det videnskabelige personale er organiseret i lærerkollegier i tilknytning til den/de uddannelser, de underviser på. Lærerkollegierne er oftest fysisk placeret sammen og mødes jævnligt og drøfter undervisningens indhold og tilrettelæggelse.

Lærerkollegierne udgør krumtappen i gennemførelsen af uddannelser og undervisning af høj kvalitet, nytænkningen af uddannelserne og udviklingen af nye tiltag i form af fx nye undervisnings- og eksamensformer, nye fagudbud, uddannelser eller uddannelsesdele. Her foregår den fagnære diskussion af uddannelserne. Det er herfra, der leveres fagligt input til Uddannelsesnævn, som drøfter disse og lader afdelingslederen formidle dem videre til studienævnet og/eller studielederen.

Undervisernes primære arbejde er fordelt mellem forskning og undervisning. For at institutleder/centerleder på et sagligt grundlag kan vurdere, om den enkelte medarbejder lever op til de forskningsmæssige forventninger i stillingen, gennemfører institutleder/centerleder regelmæssige og tilbagevendende forskningstilsyn.

Afdelingsleder

Afdelingslederen udpeges af og refererer til institutlederen og indgår i institutledelsen. Afdelingslederen har personaleansvar for afdelingens videnskabelige personale og har ansvar for at sikre samarbejdet om faglig udvikling og sammenhængen mellem forskning og uddannelse.

Afdelingslederen har ansvar for at fordele afdelingens undervisningsopgaver og skal sikre, at uddannelserne lever op til retlige forpligtelser og kvalitetskrav i samarbejde med uddannelsesnævn, studienævn og studieleder.

Afdelingslederen bidrager til at etablere rammer, der understøtter nytænkning og udvikling af undervisning og uddannelser, herunder forskningsbasering, og er ansvarlig for at forvalte ressourcer til uddannelsesaktivitet og kvalitetsudvikling.

Afdelingsleder indgår i tæt samarbejde med uddannelsesnævnet. I samarbejde med uddannelsesnævnet er afdelingslederen ansvarlig for at der bliver samlet op på kursusevalueringer, undervisningsmålsætninger og planer for afdelingens uddannelser (årlig status) og de femårige uddannelsesevalueringer.

I afdelinger, der har mange forskellige uddannelser eller deltager i afviklingen af afdelingsoverskridende uddannelser, kan kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet uddelegeres til uddannelseskoordinatorer. På DPU, hvor næsten alle uddannelser går på tværs af afdelinger, er der i særlig grad tale om uddelegering af uddannelsesansvaret.

Afdelingslederen og uddannelseskoordinatorerne understøttes af instituttets uddannelseskonsulenter og af Arts Studier.

Studieleder

Studielederen er indstillet af studienævnet og udpeges af dekanen. Studielederen er en del af instituttets ledelse med reference til institutlederen og har som sin primære opgave ansvar for at kvalitetssikre driften af fakultetets uddannelser.

Studielederen er ansvarlig for instituttets ressourcefordeling til uddannelsesaktiviteter og for tilrettelæggelse af undervisningen i samarbejde med afdelingsledere og uddannelseskoordinatorer og har det løbende ansvar for og overblik over uddannelsesområdets ressourcer, budget og regnskab i samarbejde med instituttets uddannelseskonsulenter og Arts Studier.

Studielederen er fast observator i instituttets studienævn og er ansvarlig for implementeringen af uddannelsesstrategiske tiltag, kvalitetssikringsprocedurer og datamonitorering samt den eksterne og interne uddannelseskommunikation. I varetagelsen af ovenstående opgaver støttes studielederen af instituttets uddannelseskonsulent og AU Studier, Arts.

Studielederen:

  • deltager i Uddannelsesudvalg Arts og kommunikerer herfra til institutledelse, studienævn og uddannelsesnævn
  • fastlægger uddannelsesindsatser i samarbejde med institutleder og informerer institutledelsen om ressourceallokering og budgettering af uddannelserne samt om udvikling og resultater
  • udarbejder en samlet rapport til offentliggørelse vedr. semestrets undervisningsevaluering efter behandling i studienævn
  • leder uddannelsestilrettelæggelsen gennem uddannelsesstrategiske målsætninger, uddannelsesplanlægning og ressourcestyring samt løbende sagsbehandling
  • indgår i samarbejde med instituttets studienævnsformand, afdelingsledere og uddannelseskoordinatorer om varetagelsen af de overordnede strategiske og planlægningsmæssige opgaver vedrørende uddannelsesområdet

 

Institutleder

Institutlederen har det overordnede ansvar for udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner for instituttets uddannelser, forskningsindsats samt videnudveksling med særligt fokus på, at instituttet i sin forskning både bidrager til faglig dybde og til tværfaglige samarbejder.

Institutlederens opgaver er, som beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet, at:

  • repræsentere instituttet udadtil og varetage instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse
  • sikre kvalitet, sammenhæng og udvikling i instituttets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling
  • inddrage studienævn og studieleder i opfølgning på evaluering af uddannelse og undervisning
  • nedsætte et rådgivende institutforum samt aftagerpanel

Prodekaner

Dekanen på Arts har ansat to prodekaner, der bistår dekanen i den daglige ledelse inden for uddannelsesområdet samt inden for forskning og talentudvikling.

Prodekanernes opgaver er beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet.

Prodekan for uddannelse

Prodekanen medvirker til udviklingen og implementeringen af fakultetets uddannelses-, undervisnings- og læringsstrategi.

Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med studieledere og studienævn at medvirke til udviklingen af fakultetets uddannelser ved at styrke de eksisterende forskningsbaserede uddannelser og skabe nye tværgående uddannelser, herunder fremme udviklingen af den forskningsbaserede universitetspædagogik og –didaktik samt uddannelsernes relevans for omverdenen.

Prodekanen samarbejder tæt med Aarhus Universitets øvrige prodekaner, uddannelsesadministration og undervisere med henblik på at sikre de tværgående uddannelser og de overordnede rammer for uddannelsesudvikling og kvalitetssikring.

Prodekanen leder fakultetets rådgivende uddannelsesforum samt deltager i Aarhus Universitets tværgående indsatsområder for forskningsbaserede uddannelser.

Prodekan for forskning og talentudvikling

Prodekanen medvirker til at styrke forskningen på Arts, samt dens tematiske og interdisciplinære rækkevidde og til at udvikle kreative og dynamiske forskningsmiljøer.

Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med forskningsprogramledere at medvirke til udviklingen af god forskningsledelse og forskningsevaluering og til rekrutteringen og fastholdelsen af yngre talentfulde forskere og topforskere.

Prodekanen samarbejder tæt med Aarhus Universitets øvrige dekaner, prodekaner, forskningsadministration og forskere med henblik på at styrke udviklingen af nye forskningsinfrastrukturer til digital og eksperimental forskning, til at øge forskningsmobiliteten og tilknytning af eksterne forskere.

Dekan

Dekanen ansættes af rektor efter eksternt opslag, og skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Dekanens opgaver på uddannelsesområdet er, som beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet, at:

  • sikre sammenhæng mellem fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og viden­udveksling
  • sikre kvaliteten af fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og videnudveksling
  • sikre en tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og videnudveksling
  • nedsætte studienævn og godkende formænd og næstformænd for studienævnet
  • udpege og ansætte studieledere efter indstilling fra studienævnet
  • godkende studieordninger efter indstilling fra studienævnet

 

Dekanens ledelse sker under inddragelse af rådgivning fra akademisk råd, aftagerpaneler, uddannelsesudvalget på Arts og advisory board.

Censorkorps og censorformand

Censorerne bidrager gennem deres censorhverv til at kvalitetssikre uddannelserne.

Censorformandskaberne pålægges i eksamensbekendtgørelsen af 16. december 2013 § 51 en række opgaver. Herunder bl.a.:  

  • Udarbejdelse af årlig beretning 
    til de institutioner, som det pågældende censorkorps virker ved, på baggrund af censorindberetningerne, som indgår i grundlaget for eventuelle evalueringer af faget
  • Kvalitetssikring af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem
    ved at drøfte sager vedrørende problemer eller mangler med institutionerne samt ved at udarbejde den årlige beretning nævnt ovenfor
  • Kvalitetssikring af nye og eksisterende uddannelser
    ved at besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet
  • Afholde censor- og kontaktmøder
    som er medvirkende til løbende dialog om udviklingen i faget. Der skal iflg. eksamensbekendtgørelsen afholdes censormøder minimum hvert 2. år i løbet af hver beskikkelsesperiode på 4 år

Sekretariatsbetjening

Sekretariatsbetjeningen af censorformandskaberne deles mellem de forskellige universiteter. Følgende korps betjenes af Aarhus Universitet, Arts Studier, Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet (SNUK):

  • Antropologi
  • Didaktik, Materiel kultur
  • Europastudier
  • Forhistorisk arkæologi (sammenlagt)
  • Idéhistorie
  • Indisk og sydasienstudier
  • Informationsvidenskab og interaktive midler
  • Italiensk
  • Klassisk arkæologi
  • Klassisk filologi
  • Masteruddannelsen i dansk som andetsprog
  • Masteruddannelsen ved DPU
  • Medievidenskab AU
  • Middelalderarkæologi (sammenlagt)
  • Musikvidenskab
  • Slavisk
  • Tysk og nederlandsk
  • Ungarsk
  • Æstetik og kultur

 

Aftagerpanel

Der er nedsat tre store aftagerpaneler på Arts, et for hvert institut. Aftagerpanelernes formål er at bidrage til uddannelsernes høje kvalitet og samfundsmæssige relevans, og således arbejde for en smidig, hurtig og konstruktiv overgang fra uddannelse til arbejdsliv for Arts’ kandidater.

Med udgangspunkt i panelets formål skal panelets drøfte og rådgive studienævnet om:

  • Udvikling af nye og eksisterende uddannelser
  • Forholdet mellem erhvervslivets interesser, det brede arbejdsmarkeds behov og uddannelsernes kompetenceprofiler og samfundsmæssige relevans
  • Strategi for efter- og videreuddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov
  • Videreudvikling af samarbejdet mellem Arts og erhvervsliv om uddannelse
  • Muligheder for forsknings- og innovationssamarbejder bl.a. med henblik på talentudvikling

Hele panelet eller dele af det skal derudover konkret:

  • fungere som høringsinstans i forbindelse med udviklingen af nye uddannelser og større uddannelsesrevisioner
  • medvirke til formidling af samarbejder og eventuelle kontrakter om praktikophold, virksomhedsprojekter, mentorordninger etc. samt deltage i karrierevejledningsaktiviteter
  • inviteres til deltagelse i ad hoc aktiviteter på fag-, institut- og fakultetsniveau, som fx dommere i konkurrencer, foredragsholdere m.m.
  • medvirke og initiere tiltag og aktiviteter, der på kort og lang sigt opfylder panelets formål.

 Aftagerpanelernes organisering og formål er beskrevet her

1424896 / i40