Kvalitetssikring af ph.d.-kurser på Arts

Alle ph.d.-kurser evalueres skriftligt og tilgår Ph.d.-udvalget. Ph.d.-udvalget ved Arts tilser løbende sammen med ph.d.-skolelederen og ph.d. programlederne kvaliteten af Graduate School, Arts’ kursuskvalitet, kursusomfang og kursusdiversitet.

Ph.d.-skoleleder har det overordnede kvalitets- og budgetansvar, mens ph.d. programlederne har det uddelegerede kvalitets- og budgetansvar for deres andel af kursusaktiviteten.

I samarbejde med Ph.d.-udvalget afrapporterer ph.d.-skolelederen årligt ultimo marts i form af en rapport til dekanen over det forgangne års ph.d.-skole aktiviteter, herunder kursusudbud inkl. ECTS omfang etc. Rapporten forelægges fakultetsledelsen og indgår i Graduate School of Arts’ årsrapport.

Afholdte kurser og kommende kursusudbud samt kursuspolitik gøres tilgængelig på hjemmesiden for Graduate School of Arts med henblik på kommunikation til potentielle nye og allerede indskrevne ph.d.-studerende.

Hvert femte år afvikler ph.d.-skolen, sammen med de øvrige ph.d.-skoler på Aarhus Universitet, en international evaluering, som skal godkendes af Ministeriet.