Ph.d.-kursusudbud på Arts: typer, omfang og ansvar

Generiske og ’transferable skills’ ph.d.-kurser

Graduate School, Arts udbyder årligt 40-50 ph.d.-kurser, som er tværgående i forhold til ph.d.-programmerne, og som dækker ph.d.-studerendes interesser på tværs af specialiseringer. Kurserne bør blandt andet dække følgende temaer inden for transferable skills:

  • Introduction to PhD Education, Research and Supervision
  • Research Ethics and Research Integrity
  • University Pedagogy

Graduate School, Arts udbyder afhængig af interessen for generiske kurser:

  • Quantitative methods
  • Qualitative methods
  • Media training

Graduate School of Arts er ved ph.d.-skoleledelsen ansvarlig for afholdelsen af ovenstående kurser.

For at sikre faglig forankring tilstræbes det, at ph.d.-programmerne bidrager til at udvikle generiske og transferable skills kurser. Derudover kan en række af de generiske ph.d.-kurser afholdes af Centre for Educational Development (CED) i tværgående regi for alle ph.d.-skoler på Aarhus Universitet.                                                               

Faglige ph.d.-kurser

De enkelte ph.d.-programmer skal årligt udbyde ph.d.-kurser inden for det enkelte ph.d.-programs faglige område.

Ph.d.-kursusudbuddet skal være dækkende for programmets faglige områder, de indskrevne ph.d.-studerendes behov og kan være afstemt med nationale eller internationale samarbejdspartnere.

Ph.d.-kurserne kan også have karakter af master classes i forbindelse med internationale konferencer/gæsteforskeres besøg og internationale ph.d.-sommer­skoler. De faglige ph.d.-kurser udvikles og afholdes af de videnskabelige miljøer under inddragelse af disses nationale og internationale netværk. Koordineringen mellem ph.d.-programledere, forskerprogramledere og afdelingsledere ved fakultetet er her afgørende, idet gæsteforskere typisk er tilknyttet en afdeling og et forskningsprogram, som også koordinerer i forhold til konferencer etc.