Du er her: AU  Medarbejdere  Fakulteter Arts Politikker og delstrategier Rekrutteringspolitik for videnskabelige medarbejdere for Faculty of Arts

Rekrutteringspolitik for videnskabelige medarbejdere for Faculty of Arts

Baggrund

Engagerede medarbejdere og studerende spiller en afgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Arts har dygtige og engagerede videnskabelige medarbejdere, og ønsker at fastholde og udvikle denne position for fremtiden.
Samtidig ønsker fakultetet at rekruttere de bedste videnskabelige medarbejdere med høje kvalifikationer og bred erfaring inden for deres felt. For at understøtte dette tilstræber fakultetet til enhver tid at fastholde en betydelig talentbase af yngre forskere samt at søge størst mulig mangfoldighed blandt de videnskabelige medarbejdere.
Alle stillinger formuleres derfor bredt og opslås nationalt og internationalt.

Politikken tager afsæt i ’Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter’ (13. marts 2012) og AU’s overordnede personalepolitik. Endvidere følges AU´s 7 normer for fastansættelse af videnskabelige medarbejdere, vedtaget af Universitetsledelsen januar 2018.

Målsætninger 

Fakultetet ønsker at:

  1. rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere med gode samarbejdsevner
  2. skabe mangfoldighed i medarbejderstaben og fremmeligestillingen
  3. understøtte gode karriereforløb

Handlinger

Fakultetet vil nå målsætningerne ved at:

  1. anvende systematiske rekrutteringsplaner
  2. fastholde en kontinuerlig talentudviklings- og tiltrækningsindsats
  3. lave opslag af alle faste videnskabelige stillinger bredt, nationalt og internationalt
  4. anvende søgekomitéer og dermed skabe et styrket rekrutteringsgrundlag i form af flere kvalificerede ansøgere
  5. lave genopslag af stillinger med meget få ansøgere
  6. anvende short-listing med henblik på dybtgående bedømmelser af de bedst kvalificerede ansøgere
  7. benytte højt kvalificerede bedømmelsesudvalg med et flertal af eksterne medlemmer, herunder altid et medlem med international baggrund og altid medlemmer af begge køn
  8. skabe solid administrativ understøttelse af bedømmelses- og ansøgningsproces, herunder hurtige beslutningsprocesser ved ansættelse

 

429351 / i40