Designguide

Designguiden udgør den overordnede grafiske ramme for profileringen af Aarhus BSS. Designguiden skal sikre, at Aarhus BSS altid præsenteres professionelt og konsistent på tværs af medier, kanaler og platforme.

Herunder kan du læse om elementerne i Aarhus BSS' design samt retningslinjerne for brugen af dem.

Typografi

Ligesom i AU’s designmanual bruges AU Passata som den primære, identitetsbærende skrifttype. AU Passata anvendes fx til forsider, rubrikker og underrubrikker, mellemrubrikker, fremhævede citater, i grafer og tabeller samt på plakater og kortere tekster.

Til forskel fra AU’s andre materialer, hvor AU Passata mest anvendes i store bogstaver, bruges den på Aarhus BSS overvejende i små bogstaver. Kun i afsnitsoverskrifter bruges Passata i store bogstaver.

Kombinér gerne bold- og light-vægten i rubrikker for at fremhæve enkelte fraser og give teksten et mere dynamisk udtryk (kombinér aldrig bold og regular).


Georgia er en standardskrifttype, som findes på de fleste computere. Den egner sig derfor også til brug i Word-dokumenter, som skal sendes videre til andre.

Brugen af Georgia er ligesom i AU’s designmanual en supplerende typografi.

Georgia er en skrift med fødder (seriffer) og bruges pga. sin gode læsbarhed til længere brødtekst i bl.a. brochurer, rapporter, breve o.l.

Den anvendes aldrig i store størrelser som fx til overskrifter o.l.

I publikationer anbefales det at bruge CMYK 10/0/0/85 som farve for brødteksten for at opnå et lettere udtryk.

Anvendelseseksempler


Rubrik og underrubrik.
Citat.
Brødtekst og mellemrubrik.
Kombination af bold og light i overskrift.

Farver

Der er 4 farver i Aarhus BSS-design:

  • Signaturfarver er de to varianter af AU blå, og det er de farver, der giver vores forskellige produkter et ensartet udtryk. De blå farver bruges oftest, som de er, men de må også gerne nedtones i 25, 50 eller 75% til brug i fx tabeller, diagrammer, infografikker, fokuscirkler og andre grafiske markører.

    De blå farver tydeliggør Aarhus BSS’ forbindelse til erhvervslivet og signalerer samtidig tilhørsforholdet til AU. De skaber desuden et homogent udtryk på tværs af websider, PowerPoint-præsentationer og trykte materialer.

  • Supplerende farve er en grå/sølvfarve, som kan fungere som sølvfarve med pantone ved offset-tryk og som grå ved almindelig 4-farvetryk. Denne farve bruges primært til typografi, fokuscirkler mv.

  • Komplementærfarve er AU orange. For at komplementere de blå grundnuancer kan man desuden bruge AU orange. Har man brug for at fremhæve enkelte ting eller sætte ekstra fokus på et call to action, kan AU orange benyttes som et modspil til de blå nuancer.

    Den orange farve bør anvendes med måde for at fungere og for at bibeholde en ren designlinje. Anvend derfor kun orange ved:

    1. Grafisk markør før et call to action (cirkel med hvid pil)
    2. Splash/fokuscirkel på typografiske forsider (orange cirkel med kort fokustekst som: Læs mere på bss.au.dk)
    3. Det orange minisnit (se mere under tværsnit)
    4. I enkelte tilfælde kan den orange benyttes i dele af overskrifter – men altid kun på AU Passata Bold

AU blå

CMYK 100/80/0/15
RGB: 0, 61, 115
Pantone 287
Hex: #003d73

AU mørkblå

CMYK 100/80/0/75
RGB: 0, 37, 70
Pantone 289
Hex: #002546

Orange

CMYK 0/60/100/0
RGB: 238, 127, 0
Pantone 144
Hex: #ee7f00

Sølv/Grå

CMYK 40/30/30/0
RGB: 159, 164, 166
Pantone 877
Hex: #9fa4a6


Anvendelseseksempler


Eksempel på brug af Aarhus BSS-farverne på en forside med billede.
Eksempel med AU orange brugt på mini-snit og typografi.
Eksempel på brug af Aarhus BSS-farverne på en typografisk forside.
Aarhus BSS-farverne.
Eksempel på brug af toninger af de blå farver til infografik og brug af orange ved et call to action.

Illustration- og billedstil

Aarhus BSS' billedstilen omfatter farvebilleder og blåtonede billeder.

Billeder bliver altid brugt som helsidet billeder på forsider. På indholdssider i fx brochurer kan de variere i størrelse.

Der bruges tre forskellige blåtoninger af billeder:

  • duotonet i lys AU blå
  • duotonet i mørk AU blå
  • dybblå tonet

Fælles for alle billeder er, at det primært er billeder med mennesker – som viser noget fra Aarhus BSS – arrangementer, forskning, studerende o.l. Fokuspunktet i billedet er skarpt, mens objekter i for- og baggrunden er lidt uskarpe for at skabe dybde og ro.

En rolig baggrund i billedet gør det nemmere at arbejde med logoet, akkrediteringerne og typografien.

Man bør undgå kaotiske virkelighedsbilleder uden fokus, da de let skaber et rodet udtryk og er svære at arbejde med. Samtidig bør man også undgå overpolerede stock-fotos, som kan virke utroværdige.

Når man arbejder med billeder er det altid vigtigt at vide, hvilke tilladelser der er i forhold til brug af billedet. Overvej altid følgende:

  • Har du købt brugsretten til et billede? Og i hvilket omfang må det bruges? (Er det fx købt via fotograf eller via billededatabase?)
  • Er der personer i fokus, så skal disse ofte have givet tilladelse til brugen af billedet.
  • Hvilke regler er der for kreditering? Som regel bør man altid kreditere fotografen.

Blåtoning af billeder

 

For at blåtone et billede i de rigtige nuancer, kan du downloade actions til Photoshop herunder
(dit Photoshop skal være på engelsk)

  • Hent filen
  • Åbn den i Photoshop
  • Nu ligger den under dine actions i Photoshop
  • Udfold BSS-billedebehandling under actions
  • Vælg den blåtoning du ønsker at give dit billede
  • Tryk på "play" trekanten - og billedet bliver blåtonet
  • Disse actions vil fremover ligge i dit Photoshop som en mulighed

Eksempler på billedstilen for Aarhus BSS. Foto: Jesper Rais/AU Foto.
Eksempler på blåtoninger.

Illustrationsstil


Det kan i mange henseender være gavnligt at bruge illustrationer og piktogrammer til at formidle sit budskab. Sådanne visuelle elementer bør altid laves i tråd med Aarhus BSS’ øvrige designkomponenter. Det vil sige, de bør have et let og enkelt udtryk med fine linjer, og de bør holdes i Aarhus BSS’ farveskala. Formålet med at bruge simple og enkle illustrationer er, at de er lette at afkode og understøtter det ”rene” design for Aarhus BSS.

Piktogrammer og illustrationer bør altid bruges med henblik på at understøtte et konkret budskab, lette forståelsen eller skabe overblik.

Eksempler på infografik
Eksempler på illustrationer
Eksempler på piktogrammer og ikoner

Blåt tværsnit og orange mini-snit

Tværsnittet er et element, som bruges af Aarhus BSS, og det fungerer som ”det femte element – et særligt kendetegn”. Tværsnittet bør anvendes på alle formater, fx plakater, bannere, flyers og publikationsforsider.

Tværsnittet har altid en 45° hældning.

Der findes tre former for brug af tværsnittet:

1: Det blå tværsnit:

  • Bør bruges på modsat blå baggrund eller sammen med farvebilleder.
  • Placeres løbende og justeres efter format og indhold.
  • Går altid fra nederste højre hjørne og op.
  • Kan indholde tekst.
  • Bør aldrig fylde mere end op til midtpunktet af en side.
  • Er aldrig så lille som det orange mini-snit (nedenfor)

2: Det orange mini-snit:

  • Har en fast størrelse og kan ikke trækkes op/ned i størrelse, som det blå tværsnit kan. (Mini-snittets størrelser ligger fast i skabelonerne og måler fx 3,5 cm på en A4).
  • Bruges primært på blå baggrund eller på blåtonede billeder.
  • Kan ikke indeholde tekst eller lignende - det er udelukkende en markør.

3: Den blå transparente indholdsboks med orange mini-snit

  • Den blå transparente indholdsboks har farven: 100/80/0/75 og en opacitet på 25-70% (afhængigt af indhold og baggrund).
    Indholdsboksen dækker det meste af billedet og har samme margin hele vejen rundt, men den går ikke ud til kant.
  • Indholdsboksen har et lille orange mini-snit i nederste højre hjørne af boksen. Dette mini-snit har også en fast størrelse og er lidt mindre end det orange mini-snit beskrevet ovenfor.
  • Indholdsboksen giver mulighed for at bruge et helsidebillede i farve sammen med tekst, da den blå boks oven på billedet sikrer, at teksten er læsbar. 

Anvendelseseksempler


Eksempler på brug af blåt tværsnit.
Eksempler med orange mini-snit.
Eksempler med indholdsboks og orange mini-snit.

Sidestruktur/grid

Et grid er den underliggende sidestruktur, der holder styr på indholdet og gør, at forsider og indholdssider ikke ser rodede og uoverskuelige ud, selvom der er mange elementer og meget information.

Til publikationer anbefales det at bruge enten et 3-spaltet eller 4-spaltet grid. Det giver god mulighed for fleksibilitet i opsætningen. Samtidig giver de lidt smallere spalter en bedre læsbarhed, end hvis en tekst går henover alle spalter.

Som tommelfingerregel følger alle elementer på siden — tekst, billeder, grafer, fremhævede citater mv. — dette grid. Figurer eller billeder kan dog også gå helt til kant.

Anvendelseseksempler


Grid på for- og bagsider.
Indholdssider: Bjælken over headeren følger antallet af spalter i det underliggende grid.
Grid på indholdssider .
Indholdssider: Bjælken over headeren følger antallet af spalter i det underliggende grid.

Brug af logoer

På materiale fra Aarhus BSS vil der som udgangspunkt altid være et Aarhus BSS-logo (institut- eller centerlogo) samt akkrediteringslogoer. Til tider er det også nødvendigt at anvende et samarbejdslogo eller lignende. Du kan se retningslinjerne for korrekt brug af Aarhus BSS-logo, akkrediteringslogoer og samarbejdslogoer herunder.

Aarhus BSS-logo

Aarhus BSS-logo og akkrediteringslogoer står som et element i toppen af siden og er ofte adskilt fra resten af indholdet via en tynd konturlinje. Aarhus BSS-logoet står altid til venstre.

Aarhus BSS-logoet findes i fuld blå farve, i positiv (blåt omrids) og negativ (hvidt omrids).

Det blå logo og det positive logo benyttes på lyse baggrunde. Det negative logo anvendes på mørke baggrunde. Vurdér fra gang til gang, hvilket logo der fremstår bedst i opsætningen.

Logoer og tekst bør holdes i samme farver. Dvs. er teksten mørkeblå, bør man også bruge de mørkeblå logoer. Dog altid under hensyntagen til baggrund og læsbarhed.

Mindsteafstand fra logo til kant og andre elementer er halvdelen af bomærkets bredde (se markering i eksempel).

I skabelonpakken kan du se eksempler på korrekt logoplacering og logostørrelser i forskellige formater.

Anvendelseseksempler

Brug af Aarhus BSS logo – placering.
Brug af Aarhus BSS logo – farve.

Brug af bomærke uden navnetræk

Til nogle formater kan det være mest hensigtsmæssigt at anvende bomærket uden navnetræk. Det kan fx være i forbindelse med profiler på sociale medier, web- og busbannere, online-annoncering mv.

Når bomærket anvendes alene, skal ’Aarhus BSS’ tydeligt fremgå af teksten. Hvis det er muligt, bør Aarhus Universitet også fremgå af teksten. Således er afsenderen tydelig på anden vis end via navnetrækket i logoet.

Som hovedregel skal afstand til kant og evt. konturstreg minimum være det halve af bomærkets bredde. Nogle formater er dog for små eller smalle til at følge hovedreglen. I de tilfælde vurderer du, hvilken løsning der fungerer bedst til det pågældende format under hensyntagen til, at bomærke skal fremstå tydeligt og ikke være ”klemt inde”.

I mappen med Aarhus BSS-logoer findes også filer kun med bomærket (”Square”).

Anvendelseseksempler

Brug af bomærke.

Akkrediteringslogoer

Akkrediteringslogoer står altid øverst og højrestillet, og rækkefølgen er alfabetisk: AACSB, AMBA og EQUIS. Akkrediteringslogoerne står således i sammenhæng med Aarhus BSS-logoet.

Anvend hvide logoer på mørke baggrunde og mørkeblå logoer på lyse baggrunde.

Akkrediteringslogoerne (målt efter AMBA) flugter med navnetrækket i Aarhus BSS-logoet, som illustreret i eksemplet nedenfor.

Akkrediteringslogoerne ligger som samlede filer med alle tre logoer, hvilket gør placering i forhold til Aarhus BSS-logoet nemmere. Hent de samlede akkrediteringslogoer her.

Ved særligt små eller smalle formater (fx ved webbannere eller visitkort) kan det være nødvendigt at udelade akkrediteringslogoerne eller placere dem i bunden, som vist i eksemplerne nedenfor.

Anvendelseseksempler

Placering og justering af akkrediteringslogoer.
Udfordringer på små formater.

 

 

 

Brug af samarbejdslogoer

Har du behov for at vise logoer fra samarbejdspartnere på en publikationsforside, plakat eller lignende, skal de placeres i bunden. Som tommelfingerregel bør samarbejdslogoer være lidt mindre end Aarhus BSS-logoet.

Brug samarbejdslogoer i samme farve som vores eget logo eller andet tekst på siden, hvis det er muligt (positiv eller negativ).

Placeringen af partnerlogoer følger samme underliggende grid som resten af indholdet på siden.

Anvendelseseksempel

Brug af partner- og samarbejdslogoer.

 

 

 

1442353 / i40