Aarhus BSS-kvinder på toppen

De er alumner fra Aarhus BSS. Og de er blandt de 100 mest indflydelsesrige kvinder i Danmark. Se her hvem de er.

Marianne Dahl Steensen (Foto: Microsoft Danmark), Barbara Bertelsen (Foto: Justitsministeriet), Karen Frøsig (Foto: Sydbank)

Der er kommet flere kvinder på chefgangene, konkluderede Dansk Industri i begyndelsen af 2017 i en undersøgelse. Tre måneder senere konkluderede fagforbundet Djøf i en analyse, at der er lang vej endnu til ligestilling på direktions- og chefgangene i Danmark.

Således var kvinders repræsentation på direktørgange, i lederstillinger og i bestyrelseslokaler i danske virksomheder og organisationer også i 2017 til debat. Og debatten afhænger fortsat af, hvilket udgangspunkt man tager.

Men hvem er de, disse magtfulde kvinder?

Det valgte Berlingske Business Magasin at fokusere på i oktober, da de bragte listen ”100 kvinder på toppen”. 10 af disse top-100 kvinder er alumner fra Aarhus BSS. Mød dem her:

Nina Smith

62 år. Professor i økonomi på Aarhus BSS, hvorfra hun også dimitterede i 1981. Landets første kvindelige overvismand i 1995 og i dag formand for Forenet Kredit og Nykredits Fond. Derudover bestyrelsesmedlem i bl.a. Carlsberg A/S.

Anne Broeng

56 år. Cand.oecon. fra Aarhus BSS. Tidligere koncerndirektør og CFO i PFA Pension. Nu bestyrelsesmedlem i bl.a. NASDAQ OMX Nordic Ltd., Velux A/S, Købmand Herman Sallings Fond, F. Salling Holding A/S, Danske Commodities A/S.

Marianne Dahl Steensen

43 år. Cand.merc. i økonomi og business administration fra Aarhus BSS i 1999. CEO i Microsoft Danmark siden 2015. Desuden hovedbestyrelsesmedlem i DI.

Karen Frøsig

59 år. Cand.jur. fra Aarhus BSS i 1983. CEO i Sydbank siden 2010. Bestrider desuden en række bestyrelsesposter. Bl.a. i Finansrådet, Totalkredit og Multidate Holding A/S. Årets alumne på Aarhus BSS i 2014.

Lene Espersen

52 år. Cand.oecon. fra Aarhus BSS i 1990. Tidligere justitsminister og udenrigsminister. I dag adm. direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.

Anne Steffensen

54 år. Cand.scient.pol. fra Aarhus BSS i 1990. Tidligere direktør for Danmarks Eksportråd og dansk ambassadør i London. I dag adm. direktør Danmarks Rederiforening.

Barbara Berthelsen

44 år. Cand.jur. fra Aarhus BSS i 1998. Departementschef i Justitsministeriet siden 2015. Inden da vicedirektør i Moderniseringstyrelsen. Årets alumne på Aarhus BSS 2017.

Mette Lykke

36 år. Cand.scient.pol. fra Aarhus BSS i 2006. Droppede konsulentjob hos McKinsey & Company i 2007 for at blive medstifter af motionsapp’en Endomondo, som i 2015 blev solgt til sportstøjsgiganten Under Armour. Forlod i 2017 Endomondo for at blive direktør i firmaet Too good to go.

Marianne Kirkegaard

49 år. Cand.merc. i økonomi fra Aarhus BSS i 1993. CEO i CSM Bakery Solutions siden 2016, hvor hun fra Atlanta i USA er chef for 8.500 ansatte. Er desuden bestyrelsesmedlem i bl.a. Dansk Supermarked og Aarhuskarlshamn (AAK).