Associate Dean Niels Mejlgaard: Vi skal målrette vores indsats

Niels Mejlgaard fra Institut for Statskundskab har siden 1. september 2018 været fakultetets Associate Dean med ansvar for EU finansiering. Den internationale konkurrence om EU-midlerne er benhård, og vi skal derfor væk fra halvhjertede pligtansøgninger, siger han. Der er brug for en mere målrettet indsats og for at sikre fair arbejdsbetingelser for de forskere, der kaster sig ud i større ansøgninger.

13.05.2019 | Sinne B. Jakobsen

Foto: Aarhus BSS Kommunikation

Kan du kort fortælle, hvad din opgave som Associate Dean går ud på?

Jeg skal fungere som rådgiver og sparringspartner på fakultetet i spørgsmål omkring de europæiske rammeprogrammer. Det er vigtigt, at vi får høstet de sidste frugter under det nuværende Horizon 2020 program og kommer godt ind i det nye program, der løber fra 2021-27. Så opgaven drejer sig om at overvåge calls, at være i dialog med miljøerne på Aarhus BSS om mulighederne og at forsøge at påvirke de kommende arbejdsprogrammer.

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på EU's rammeprogrammer?

Det handler først og fremmest om at styrke kvaliteten af vores forskning gennem internationalt samarbejde. Her er de europæiske rammeprogrammer en god platform, fordi projekterne ofte gennemføres i samarbejde mellem grupper fra forskellige universiteter i Europa eller på tværs af fagligheder. Hvis vi skal være med i front, skal vi samarbejde med de stærkeste internationale miljøer og udnytte muligheden for at få ny inspiration og intellektuel udfordring. Rammeprogrammerne giver også god mulighed for at gennemføre store, empirisk tunge projekter, som kan være vanskelige at få finansieret gennem nationale forskningsråd. Der er også positive afledte effekter, f.eks. at internationale studier er mere synlige og har større akademisk gennemslagskraft.

Men det handler også om økonomi. Der er benhård kamp om de konkurrenceudsatte forskningsmidler, og succesraterne er uholdbart lave både i Danmark og internationalt. Fra et ressourcemæssigt synspunkt er det afgørende, at vi benytter hele paletten af muligheder også inden for de europæiske rammeprogrammer. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi gør det smart og minimerer spild. Der er brug for systematik i monitorering af mulighederne, kritisk vurdering af om en ansøgning skal sættes i gang og grundig kvalitetssikring af ansøgninger. Vi skal kende til mulighederne i alle kroge af programmerne, men vi skal ikke skyde med spredehagl.

Vi skal kende til mulighederne i alle kroge af programmerne, men vi skal ikke skyde med spredehagl.  

 

Kan du fortælle lidt mere om mulighederne i rammeprogrammerne?

Horizon 2020 er jo opdelt i tre søjler nemlig ”Excellent Science”, herunder ERC, ”Industrial Leadership” og til sidst den udfordringsorienterede søjle ”Societal Challenges”.

På Aarhus BSS har vi god erfaring med excellence-orienterede virkemidler, som f.eks. kendes fra Danmarks Frie Forskningsfond. De egner sig godt til nysgerrighedsdrevne projekter som tildeles på baggrund af projektets faglige kvaliteter og den enkelte forskers CV. I EU-sammenhæng har vi fokus på ERC, og her er vores opgave primært at blive endnu skarpere til at skrive målrettede ansøgninger, hvilket vi blandt andet sikrer gennem fakultetets tværgående peer review udvalg. Men der skal også være opmærksomhed på Marie Curie mobilitetsstipendier og netværk, hvor der er gode internationaliseringsgevinster at hente.

Inden for den udfordringsorienterede søjle ”Societal Challenges” er der allerede en del søgeaktivitet på fakultetet, men vi skal have endnu flere til at turde give sig i kast med de komplicerede samfundsmæssige udfordringer. I de aktuelle calls er der fokus på udfordringer omkring immigration, radikalisering, inklusion, demokratisering, nye governance-modeller, EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, nye medielandskaber, globalisering og socio-økonomiske effekter af den teknologiske udvikling. Det er jo områder, hvor vi på Aarhus BSS har gode forudsætninger for at bidrage.  Derudover er der udfordringer omkring fødevarer, sundhed, klima osv., som har klare samfundsvidenskabelige elementer og som kræver samarbejde på tværs af discipliner. Jeg tror, at der er nogle uudnyttede muligheder i denne del af rammeprogrammet. Og jeg synes, at det er oplagt, at samfundsvidenskabelig forskning også skal bidrage til samfundsmæssig problemløsning.

Jeg synes, at det er oplagt, at samfundsvidenskabelig forskning også skal bidrage til samfundsmæssig problemløsning.  

Hvis man som gruppe eller afdeling gerne vil i gang med en EU-ansøgning inden for den udfordringsorienterede søjle, handler det i virkeligheden om at tage stilling til nogle ret simple spørgsmål: Hvilke calls er relevante for os? Hvem gør hvad, og hvem skal tage ansvar? Hvilket netværk har vi allerede, som vi kan kapitalisere på? Skal vi være koordinatorer eller bare partnere i et projekt? Der kræver noget benarbejde at komme med i et eksisterende konsortium eller at opbygge sit eget, men det er en investering der også giver afkast på den lange bane.

Hvad tror du er de største barrierer i forhold til at kaste sig ud i en EU-ansøgning?

Manglende tid er selvfølgelig en vigtig barriere, for det er en stor opgave at skrive en god ansøgning, og det skal man være indstillet på. Man kan ikke skrive en god ansøgning med venstre hånd, man skal starte i god tid, og det skal passe ind i ens øvrige opgaver. I det hele taget skal vi bort fra halvhjertede pligtansøgninger, så der er brug for anerkendelse og fair arbejdsbetingelser, når man kaster sig ud i større ansøgninger. Det er også en ledelsesmæssig opgave at sikre det.  

Vi skal bort fra halvhjertede pligtansøgninger, så der er brug for anerkendelse og fair arbejdsbetingelser, når man kaster sig ud i større ansøgninger. Det er også en ledelsesmæssig opgave at sikre det.    

En anden barriere er nok, at rammeprogrammerne ofte bliver opfattet som besværlige og administrativt tunge. Men det er faktisk blevet meget mindre komplekst at skrive EU-ansøgning, og der er god støtte her på AU – blandt andet i Forskningsstøtteenheden.

Endelig kan det opleves som en barriere i de udfordringsorienterede calls, at forskningen er en ”bunden opgave”, hvor man skal gå på kompromis i forhold til sine egne faglige interesser. I realiteten er der dog ret frie rammer, når først projektet er sat i gang, særligt hvis man formulerer sin ansøgning klogt. Og det er en vigtig pointe, at den akademiske gennemslagskraft også er stor for de projekter, der er finansieret under de udfordringsorienterede calls.

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil have hjælp til sin ansøgning eller bare gerne vil vide mere?

Man skal udnytte den ekspertise, der f.eks. er i universitetets Forskningsstøtteenhed. Og så er man meget velkommen til at kontakte mig. Jeg ser min rolle som meget behovsorienteret og vil gerne hjælpe både ledelse, forskningsudvalg, forskningsgrupper eller individuelle forskere, hvor jeg kan. Jeg har stor erfaring med opbygning af EU-konsortier og ansøgningsarbejdet og stiller mig gerne til rådighed.


Vil du vide mere:

Kontakt Niels Mejlgaard
E-mail: nm@ps.au.dk
Fastnet: +4587165895
Mobil: +4520290042

Aarhus BSS, Nyheder fra ledelsen
308561 / i40