Nyt forskningscenter skal undersøge velfærdsordningers effekt på den tidlige barndom

Hvad betyder barsels- og sundhedsplejerskeordning egentlig for spædbørns helbred og udvikling? Det spørgsmål skal to nye ph.d.-projekter ved det nyoprettede center, AU RECEIV, ved Institut for Økonomi nu svare på.

01.03.2012 | Jesper Toft Madsen

Når et barn fødes i Danmark, går der ikke mere end en uge, før en sundhedsplejerske kigger forbi hjemmet og vejleder de nybagte og barselsbetalte forældre. Både barsels- og sundhedsplejerskeordningen er eksempler på unikke danske velfærdspolitikker, der giver spædbørnsforældre tid og forudsætninger for at sikre børns sundhed og trivsel. Nu skal to tværfaglige ph.d.’er undersøge ordningernes betydning for både børn og forældre.

- Vi kombinerer kræfter fra økonomi, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab for at finde ud af, hvordan man giver barnet den bedste start på livet. Det handler ikke bare om kost, søvn og amning, men også om daginstitutioner og forældrenes tid og engagement, siger professor Nabanita Datta Gupta fra Institut for Økonomi.

De to ph.d.-projekter bliver finansieret med tre millioner kroner fra AU Ideas og bliver samtidig en del af det nyopstartede pilotcenter, AU RECEIV – Research Center for Early Interventions, under Institut for Økonomi, hvor Nabanita Datta Gupta bliver centerleder. Centerets overordnede mål er at studere den tidlige indsats til gavn for spædbørns sundhed, velvære og mentale udvikling.

Et hold af seks faste forskere kommer til at samarbejde med eksperter fra Institut for Folkesundhed, Bispebjerg Hospital, KU og SFI samt forskere fra universiteter i Canada, USA, Holland og Tyskland.

Skal komme forældretvivl til livs
- Spædbørnsforældre er ofte usikre på, om det, de gør, er rigtigt. Derfor skal den første ph.d. finde den bedste måde at gøre sårbare førstegangsforældre i den tidlige periode lige efter fødslen mere trygge i forældrerollen, forklarer Nabanita Datta Gupta.

Sundhedsplejerskeordningen har eksisteret siden 1937, og et af de nyere tiltag er brugen af video-baseret feedback. Gennem interventionsstudier vil afhandlingen blandt andet svare på, om feedbacken virker, og hvordan ordningen påvirker forhold mellem forælder og barn.

Den anden ph.d. vil kigge på, hvordan forældres arbejdstid påvirker barnet på lidt længere sigt.

- Få har studeret de langsigtede afkast til tidlige investeringer i børn, og vi vil f.eks. kigge på, hvordan forældres profession og arbejdstid påvirker antallet af hospitalsindlæggelser. Derudover er det interessant at vide, hvilken betydning barselsperiode og ammetid har for barnets fremtidige uddannelse og karriere, siger Nabanita Datta Gupta.

Vigtig viden for ulande
Forskningen kan ikke alene hjælpe danske børn og forældre. Den nye viden om sundhedsplejerskeordningen kan få stor betydning for spædbørnsdødeligheden i udviklingslande, spår centerlederen:

- I landsbyerne i ulandene har de færreste adgang til sygehuse, og dødeligheden er højest i den periode lige efter fødslen. Vigtig viden om hjemmefeedbackens effekt på sygdom og amning kan måske udmunde i anbefalinger til, hvordan man med lave omkostninger kan sænke dødeligheden, forklarer Nabanita Datta Gupta.

Især barsel og daginstitutioner ligger højt på EU’s dagsorden, og det er ambitionen, at det nye center på længere sigt vil søge om større bevillinger fra det europæiske forskningsråd.

Om AU Ideas:
AU Ideas er et nyt initiativ, der er skabt i samarbejde mellem Aarhus Universitets Forskningsfond og Aarhus Universitet. Fonden har uddelt 65,5 mio. kr. til 15 pilotcentre, som i løbet af de næste tre til fem år skal arbejde med visionære og originale forskningsprojekter.

Yderligere oplysninger:


Nabanita Datta Gupta
Professor og centerleder, AU RECEIV
Institut for Økonomi – Nationaløkonomi
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Telefon: 87165207
Email: ndg@asb.dk
Web: pure.au.dk/portal/da/ndg@asb.dk

Aarhus BSS
308561 / i40