Twitter – et uundværligt redskab for flere og flere forskere

Twitter er populært hos et stigende antal forskere. Det er hverken tidskrævende eller kompliceret, og det giver ny inspiration gennem interaktion med andre Twitter-brugere overalt på jordkloden.

06.11.2015 | Peter Roy Harmsen

Forskerne bruger det til at etablere kontakt med videnskabsfolk med lignende interesser rundt omkring i verden. De anvender Twitter, når de skal orientere sig om andres forskning eller vil gøre opmærksom på deres egne aktiviteter. Også til hurtig kildesøgning er Twitter et hurtigt og effektivt værktøj. Aarhus BSS har for nylig fået en ny Twitter profil, hvor vi gerne vil retweete forskernes tweets.

Alle starter på præcis samme niveau på Twitter – med lige nøjagtig 0 ”followers”. Det tal kan hurtigt stige til flere hundrede eller flere tusinde, afhængig af hvor stor opmærksomhed der samler sig om ens meddeleler eller ”tweets”. Nogle forskere oplever at ende som regulære Twitter-stjerner. Til den kategori hører Barry Eichengreen, professor i økonomi og politik ved University of California Berkeley

“Det var en overraskelse for mig, at jeg var i stand til at tiltrække 27.000 Twitter-følgere. Desuden overrasker det mig, hvor forskelligartede de mennesker er, som følger mig. De kommer fra bogstaveligt talt alle hjørner af jordkloden, og det er ikke bare etablerede akademikere, men også studerende, pensionister og andre interesserede lægfolk,” siger han.

Eichengreen siger endvidere, at han bruger Twitter til at henvise til sine egne publikationer, i form af research, aviskronikker og så videre, men også andre akademiske aktiviteter, som for eksempel seminarpræsentationer, konferencer og interviews. Han prøver på at holde det professionelt og lader være med at være alt for selvsmagende og bebyrde folk med, ”hvad jeg nu ser og hører, når jeg er ude at rejse.”

Ikke tidskrævende

“Jeg har ikke været ude for nogen ulemper endnu. Twitter er meget effektivt, og det er ikke noget, der tager alt for meget af min tid. Det er ikke den bedste kanal, hvis man skal kommunikere meget komplicerede ideer eller have en langvarig samtale, men det er en måde at henlede folks opmærksomhed på komplicerede diskussioner, der foregår andetsteds. Så det kan lægge grunden til en samtale, som kan foregår sidenhen i et andet forum,” siger professor Barry Eichengreen.

Katrina Gulliver, historiker ved University of New South Wales, har også skabt sig et solidt netværk med 11.700 følgere på Twitter. Hun har oplevet at bede om forslag til, hvor man kan hente mere information om et bestemt emne – hvor anbefalingerne så bare er væltet ind.

Men før man kommer så langt, er det nødvendigt at have et netværk af en vis størrelse. Det kræver vilje til kommunikation og dialog – og i den forbindelse er det helt essentielt at kende til begrebet ”hashtag”. Det er ord eller begrebet, der begynder med tegnet #, for eksempel #migration. Oftest henviser det til fænomener, der af en eller anden grund er oppe i tiden.

Et tweet med en hashtag har større chance for at blive opdaget, for tweeten vil dukke op, når andre søger på den pågældende hashtag. Omvendt kan hashtags også bruges til at finde interessante personer at følge i Twitter-universet, fortæller Gulliver. 

”Afhængigt af ens emne, kan man se efter om, der er bestemte hashtags, der bliver brugt meget. Man kan så begynde at følge andre Twitter-brugere, som benytter sig af de samme hashtags og indgå i en dialog med dem. Det er kun ved at interagere med andre og svare på, hvad de siger, at de bliver opmærksomme på, at du eksisterer og måske vil begynde at lægge mærke til dig,” siger hun.

Læs mere om, hvordan erfaringen er med at tweete på Aarhus BSS i det næste nummer af nyhedsbrevet.

De Ti Twitter-bud

Gulliver har formuleret ”De Ti Bud” for akademikere på Twitter. De lyder sådan her:

1. Du skal bruge en avatar (det vil sige det lille billede, der hører til en Twitter-konto).

2. Du skal vælge et Twitter-navn der ikke er for svært at stave eller huske.

3. Du skal tweete regelmæssigt.

4. Du må ikke ignorere andre, når de tweeter til dig.

5. Du skal involvere dig i dialog.

6. Du skal kende de forskellige hashtags inden for dit felt, og bruge dem.

7. Du skal ikke bare sende erklæringer ud. Du må også gerne stille spørgsmål.

8. Du skal ikke nøjes med at sende links til nyheder.

9. Du skal vise din personlighed. Du må gerne fortælle jokes.

10. Du skal have det sjovt.

 

 

Aarhus BSS
308561 / i40