|
3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver |
|
|
|
1. Psykologiens filosofi og videnskabsteori |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved den centrale videnskabsteoretiske positioner af vigtighed for psykologien samt grundlæggende etiske perspektiver af relevans for professionel psykologisk praksis. En primær problemstilling i faget er gyldigheden af den psykologiske videnskabs teorier og resultater, endvidere at identifikation af forskellige filosofiske grundholdninger i en konkret psykologisk forskningssammenhæng, samt de forskellige konsekvenser, som disse har i praksis.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk, empirisk og anvendelsesorienteret følgende områder med deres centrale teorier og kernebegreber
· Filosofiens historie med relevans for psykologien · Moralfilosofiens hovedpositioner · Videnskabsteoriens hovedpositioner · Argumentationslære
Kriterier for målopnåelse Aktiv og fagligt relevant deltagelse i kursets faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 500 sider Se gældende læseplan |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
4 time(-r) |
|
Udvalgte |
Indlevering |
Tilsyn: ja |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Ordinær eksamen: Efterårssemestret. 4 timers haleksamen
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighedfor at gå til sygeeksamen i februar.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke er bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamenforsøg i februar.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen. |
|
|
|
|
2. Social- og personlighedspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem personligheden og de sociale samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to områder, og de undersøges såvel i et naturhistorisk/evolutionært, som et kulturhistorisk og livshistorisk perspektiv.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
Set i personlighedspsykologiens perspektiv: · Personlighed, selv og identitet; individuelle særpræg og forskelle · Adfærd og handling, kognition, emotion, motivation · Personlighedens udvikling og dannelse; kontinuitet og forandring; situationsbundethed og stabilitet · Deltagelse og håndtering af tilværelsens udfordringer; integritet, værdier, moral
Set i socialpsykologiens perspektiv: · Mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen; pro- og antisocial adfærd, altruisme og aggression · Menneskers sociale relationer, social identitet og kommunikation · Social kognition: Forståelse af vores sociale situation, indtryk og opfattelse af andre, holdninger, attribuering, stereotypi, fordomme, intolerance. · Social indflydelse: magt og autoritet; socialisering, social og samfundsmæssig organisering samt institutionalisering; gruppeprocesser, konformitet og lydighed.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og instruktorundervisning |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1500 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
7 time(-r) |
|
Alle sædvanlige |
Indlevering |
Tilsyn: - |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Eksamen i S&P vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven. Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL afleveres via WiseFlow. |
|
|
2 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
7 time(-r) |
|
Alle sædvanlige |
Indlevering |
Tilsyn: - |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Eksamen i S&P vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven. Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL afleveres via WiseFlow. |
|
|
|
|
3. Studieintroduktion |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål: Fagets formål er at introducere til psykologistudiet, dvs. til uddannelsens forskellige fag, til at de akademiske færdigheder udvikles i takt med et godt gennemført studium og til forholdet mellem universitet og samfund.
Domæne Faget studieintroduktion omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem en funderingsviden i og en perspektiveringsforståelse af faget psykologi som både lokal og international forsknings- og professionsbeskæftigelse. Funderingsviden omhandler Psykologiuddannelsens faglige indhold som sådan, perspektiveringsviden er viden om forholdet mellem psykologiuddannelsen/psykologprofessionen på den ene side og omgivelserne (andre fag, samfund etc.) på den anden side.
Genstandsområder Faget omfatter følgende områder: Mht. funderingsviden i faget introduceres der til · Uddannelsens konstituerende almene og anvendte fag i lokal og international sammenhæng · Forskningsmetode · Studiehåndværk: Statistik og videnskabelig tekstlæsning, Studieteknik og opgaveskrivning
Mht. perspektiveringsforståelse af faget introduceres der til · Universitetsinstitutionen: uddannelse, dannelse og samfund · Psykologi som forskning og profession · Psykologi som grundvidenskab og i tværvidenskabelig sammenhæng
Kriterier for målopnåelse Deltagelse i fagets faglige aktivitet. Såfremt der skrives afløsningsopgave: At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 500 sider Se gældende læseplan |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
3 time(-r) |
|
|
Indlevering |
Tilsyn: - |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Ordinær eksamen: Efterårssemestret. Eksamensform: 3 skriftlige 3 timers eksamen (a 2 normalsider pr. spørgsmål) baseret på tre blokke i forløbet.
Sygeeksamen: 6 timers samlet opgave i februar
Reeksamen: 6 timers samlet opgave i februar |
|
|
|
|
4. Biologisk psykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde
Domæne. Dette fag omhandler det biologiske grundlag for almen psykologiske processer såvel som for psykopatologiske tilstande. Det neurovidenskabelige domæne i dette fag omhandler samspillet mellem hjerne, krop og adfærd i normale såvel som patologiske tilstande – samt nervesytemets funktioner og sammenhængen mellem mentale og organiske systemer. Det evolutionspsykologiske domæne omhandler dels elementær genetik dels evolutionspsykologiske aspekter af den menneskelige psykes evolution og evolutionære grundlag.
Genstandsområder: Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri: Neurovidenskabelig psykologi: - Hjernens og nervesystemets opbygning - Informationsbearbejdning i de forskellige sansesystemer - Sensoriske og motoriske lidelser - Regulering af kropsligevægt (stress, søvn) - Emotioner og højere kognitive processer mht affektive lidelser, samt sprog-, indlærings- og hukommelsesproblemer Evolutionspsykologi - Elementær genetik, genetiske forskelle og diversitet - Naturlig og seksuel selektion, kinselektion - Evolutionært udviklet adfærd, reciprok altruisme, kamp og sex, moral og socialitet - Menneskets udviklingshistorie, det særligt menneskelige - Feltets teoretisek retninger fra sociobiologi til gene-culture co-evolution
Kriterier for målopnåelse Målkriterier for bedømmelsen af undervisningen er, at den studerende kan identificere kernefænomer, kernebegreber og centrale problemstillinger knyttet til fagets domæne og genstandsområde og derved kunne løse en række opgaver. Der ud over vil den opnåede karakter være afhængig af den faktisk opnåede andel af korrekte besvarelser
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1250 sider Se gældende læseplan |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
3 time(-r) |
|
Ingen |
Indlevering |
Tilsyn: ja |
PC: - |
|
|
Bemærkning Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares fremgår af opgavearket.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i august.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 3 timers skriftlig eksamen
Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer: 3 timers skriftlig eksamen
|
|
|
|
|
5. Kognitions- og indlæringspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne der kan beskrives ved processer og mekanismer, hvormed mennesker (og andre arter af levende organismer) opfatter deres omverden, hinanden, andre organismer og sig selv, og hvormed deres adfærd og erfaring opbygges og reguleres. Endvidere behandles den måde hvorpå disse processer og mekanismer kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· perception, · indlæring og hukommelse, · handling og bevidsthed, · motivation og emotioner, · begrebsdannelse og sprog · tænkning og problemløsning.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og instruktorundervisning |
|
|
Undervisningssprog: dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1500 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
7 time(-r) |
|
|
- |
Tilsyn: - |
PC: ja |
|
|
Bemærkning Eksamen i KI vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven. Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL afleveres via WiseFlow. |
|
|
|
|
6. Klinisk psykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Klinisk voksne: Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved psykiske og psykosomatiske lidelser, deres fremtrædelsesformer, udbredelse, forløb og årsager hos voksne og ældre. Faget omhandler endvidere diagnostik.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Klinisk børn: Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved psykopatologi i barndom og ungdom. Endvidere omhandler faget børn og unges psykiske lidelser i et udviklingsperspektiv, hvor forståelsen af de forskellige lidelsers fremtrædelsesform ses i lyset af prædisponerende faktorer samt risiko- og beskyttende faktorer under opvæksten. Børnene og de unges vanskeligheder belyses ud fra såvel biologiske, individuelle, familiemæssige, sociale og kulturelle faktorer.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder Klinisk voksne: Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· Psykiske lidelser som: Angsttilstande, Depressive lidelser, Posttraumatiske lidelser, Skizofreni, Demens og gerontopsykologiske lidelser · Psykosomatiske tilstande (inkl. funktionelle lidelser og stress relateret sygdom) · Personlighedsforstyrrelser · Kendskab til paradigmer for psykiske lidelser og problemer. · Forståelse for diagnostiske valg.
Klinisk børn: Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· Psykopatologi i et udviklingsperspektiv. Diagnosticering og caseformulering. · Forskellige former for psykopatologi hos børn og unge: Stress, mistrivsel og overgreb, autismespektrum forstyrrelser, Adfærdsforstyrrelser, ADHD (forstyrrelser af opmærksomhed og aktivitetsniveau), Angstlidelser, Affektive lidelser, Spiseforstyrrelser, Personlighedsforstyrrelser, Psykologiske reaktioner på sygdom og smerte.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Multiple choice |
2 time(-r) |
|
Ingen |
Indlevering |
Bemærkning Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i efterårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i februar.
Opsamlingseksamen: Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i forårets eksamenstermin.
|
|
|
|
|
7. Udviklingspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler om et domæne, der som overordnet kan beskrives ved biologisk, perceptuel, emotionel, kognitiv, social-kognitiv og personlighedens udvikling. Der gives oversigt over nogle historiske forudsætninger for faget. Fagets tyngdepunkt vil være en bred indføring i forskellige teoridannelser, forskning og paradigmer inden for nyere udviklingspsykologi.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· Emotionel udvikling, tilknytning og temperament · Social-kognitiv udvikling, f.eks. theory of mind, moraludvikling, selv og identitet. · Intelligensudvikling, også i voksenlivet. · Sprogudvikling. · Kognitiv udvikling. · Perceptuel og motorisk udvikling. · Biologisk udvikling. · Centrale metoder og empiriske problemstillinger knyttet til udviklingspsykologiske temaer. · Spædbørn og småbørns udvikling. · Det sene voksenlivs personlighedsudvikling og psykologiske udfordringer. · Kerneproblematikker i udviklingspsykologien, f.eks. udviklingsbegrebet; arv/miljø, stabilitet og forandring over tid; det universelle vs. det kontekstuelle og tværkulturelle: kontinuert vs. diskontinuert udvikling; generel vs. domæne-specifik udvikling.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og instruktorundervisning |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1500 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
7 time(-r) |
|
|
- |
Bemærkning Eksamen i Udviklingspsykologi vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven. Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL afleveres via WiseFlow. |
|
|
|
|
8. Arbejds- og organisationspsykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri: · produktion, · demokratisk participation, · socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid, · teamorganisering, · jobfredshed, motivation og præstation, · menneske teknologi interaktion, · Human Ressource Management, · ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse, · kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling, · værdier, · arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier, · tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen, · identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
4 dag(-e) |
|
|
Indlevering |
Bemærkning Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.
Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%). Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt læringsportefølje er forudsætning for vurdering af hjemmeopgaven.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan accepteres. Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil blive afvist.
Hjemmeopgave: max. 9 sider, ekskl. bilag og litteraturliste. Kun hjemmeopgaven er karakterbelagt.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i august.
Opsamlingseksamen: Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i efterårets eksamenstermin.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 4-dages eksamen
Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer: 4-dages eksamen
|
|
|
|
|
9. Forskningsmetode A |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved basale problemstillinger, der knytter sig til empirisk psykologisk forskning, herunder centrale metodemæssige tilgange og problemstillinger, samt konvertering af konkrete undersøgelsesspørgsmål til en egentlig undersøgelse.
Genstandsområder Faget omfatter følgende områder:
* Samspillet teori, problemstilling og operationalisering
* Kvalitative forskningsstrategier
* Design og datatyper
* Analyse
* Rapportering
* "Hands-on"-færdigheder.
Kriterier for målopnåelse · Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget · Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til udvalgte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger til at udfærdige en rapport over et empirisk materiale samt de metodiske og kvantitativt og/eller kvalitative behandlingsmæssige redskaber der knytter sig her til. · Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde, samt gøre brug af standarddesigns for opstilling af empiriske materialer og rapporter
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Tilrettelæggelse af undervisning og øvelser med henblik på tilvejebringelse af materiale, der skal indgå i opgaven, vil fremgå af læseplanen |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Gruppe |
Skriftlig |
Valg indenfor udbudte emner |
|
|
Alle sædvanlige |
Indlevering |
Bemærkning Udarbejdes som gruppeopgave m/ individuel bedømmelse, i grupper på max. 3 studerende. Omfanget for gruppeopgaven er 15 sider ekskl. bilag og litteraturliste.
Ordinær eksamen: Forårssemestret.
Sygdom til eksamen: Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der kan gives op til en uges udsættelse.
Omeksamen: Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå den, har ret til at aflevere en ny opgave med udgangspunkt i samme undersøgelse. Afleveringsfristen vil blive meddelt i læseplanen, men vil dog senest ligge inden udgangen af samme eksamenstermin som den ordinære eksamen.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen.
|
|
|
2 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Valg indenfor udbudte emner |
|
|
Alle sædvanlige |
Indlevering |
Bemærkning Omfanget for den individuelle opgave er 10 sider ekskl. bilag og litteraturliste.
Ordinær eksamen: Forårssemestret.
Sygdom til eksamen: Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der kan gives op til en uges udsættelse.
Omeksamen: Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå den, har ret til at aflevere en ny opgave med udgangspunkt i samme undersøgelse. Afleveringsfristen vil blive meddelt i læseplanen, men vil dog senest ligge inden udgangen af samme eksamenstermin som den ordinære eksamen.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen. |
|
|
|
|
10. Statistik |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omfatter teoretiske og anvendelsesorienterede aspekter af den del af statistikken der vedrører beskrivelse af observerede fænomener og afprøvning af hypoteser om disse fænomener.
Et centralt element i faget er begrebet fordelinger der beskriver systematikken i tilfældigheder. Således indtager Gauss-fordelingen med derfra afledte fordelinger hovedelementet i denne beskrivelse. Fordelingsbegrebet fører til elementer som parametre, estimation af disse og test af hypoteser om disse parametre samt hvilke muligheder der er for fejl og succes. Faget omfatter endvidere den alternative tilgang til hypoteseafprøvning i form af ikke-parametriske test.
De teoretiske aspekter belyses ved anvendelse af metoderne til løsning af konkrete statistiske problemer.
Kriterier for målopnåelse Målkriterier for bedømmelsen af undervisningen er at den studerende – med udgangspunkt i de statistiske redskaber der er blevet undervist i – kan identificere problemstillinger og løse en række opgaver der knytter sig til konkrete datasæt. Beståelseskravet er at kunne løse 50%. Der ud over vil den opnåede karakter være afhængig af den faktisk opnåede procent for korrekte besvarelser.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser
|
|
|
Undervisningssprog: Dansk eller engelsk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 500 sider Se gældende læseplan |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
3 time(-r) |
|
Udvalgte |
Indlevering |
Bemærkning Eksamen er en kombination af multiple choice og korte svar/beregningsspørgsmål. Der må medbringes lommeregner til eksamen. Eksamen vil blive indplaceret på en 7-skala.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i august.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 3 timers skriftlig eksamen
Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer: 3 timers skriftlig eksamen
|
|
|
|
|
11. Fordybelsesaktivitet |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet En fordybelsesaktivitet beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillinger inden for det almenpsykologiske domæne.
Genstandsområdet. I læseplanen vil være præciseret hvor mange fordybelsesaktiviteter der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.
Kriterier for målopnåelse Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
|
|
|
Undervisningsform: Seminarundervisning |
|
|
Undervisningssprog: Dansk. Eventuelle undervisningsudbud på engelsk vil fremgå af den aktuelle læseplan. |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 500 sider Se gældende læseplan |
|
|
Faglige forudsætninger: Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi samt Udviklingspsykologi skal være bestået. |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
- |
- |
|
|
|
Undervisningsdeltagelse |
Bemærkning Bemærkning (dansk) Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder 1) 80% deltagelse 2) et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor 3) en kombination af 1) og 2).
Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i fagbeskrivelsen i læseplanen og godkendes således af Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80% reglen.
Ordinær eksamen: Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene meddeles i læseplanen Der udbydes undervisning hvert semester.
For udvekslingsstuderende gælder eksamensformen: Essay af 9 sider med intern censur, 7-trin skala karakter.
Syge-/omeksamen: Studerende, der ikke kan gennemføre undervisningsforløbet, skal tage nyt undervisningsforløb det følgende semester. Prøveform i DELFI: Undervisningsdeltagelse
|
|
|
2 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
- |
- |
|
|
|
Undervisningsdeltagelse |
|
|
|
|
12. Forskningsmetode B m/ statistik |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved basale problemstillinger, der knytter sig til empirisk psykologisk forskning, herunder centrale metodemæssige tilgange og problemstillinger, samt konvertering af konkrete undersøgelsespørgsmål til en egentlig undersøgelse.
Genstandsområder Faget omfatter følgende områder: · generel viden om samspillet mellem teori og empiri, · forskellige metoders og designs styrker og svagheder · etiske problemstillinger. · basale færdigheder i forhold til forskningsprocessen for udvalgte metoder, · statistiske metoder til behandling af kvantitative data, inklusive brugen af EDB til statistiske beregninger · afrapportering af empiri.
Kriterier for målopnåelse · Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget · Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til udvalgte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger til at udfærdige en rapport over et empirisk materiale samt de metodiske og kvantitativt og/eller kvalitative behandlingsmæssige redskaber der knytter sig her til. · Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde, samt gøre brug af standarddesigns for opstilling af empiriske materialer og rapporter
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger og øvelser. Tilrettelæggelse af undervisning og øvelser med henblik på tilvejebringelse af materiale, der skal indgå i opgaven, vil fremgå af læseplanen. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
Faglige forudsætninger: Statistik anbefales bestået. Undervisningens eventuelle sammenhæng med Forskningsmetode A vil fremgå af læseplanen. |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Valg indenfor udbudte emner |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave m/ individuel bedømmelse. Ved gruppeopgave kan max. 3 studerende deltage.
Rapport udarbejdet på basis af projektarbejde omkring øvelser. 15 sider uanset antal forfattere (max. 15 eller +/- 20%), ekskl. bilag og litteraturliste.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan accepteres. Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil blive afvist.
Ordinær eksamen: Efterårssemestret.
Sygdom til eksamen: Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der kan gives op til en uges udsættelse.
Omeksamen: Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå denne, har ret til at aflevere en ny rapport med udgangspunkt i samme undersøgelse. Afleveringsfristen vil blive meddelt i læseplanen, men vil dog senest ligge inden udgangen af samme eksamenstermin som den ordinære eksamen.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen.
|
|
|
|
|
13. Pædagogisk psykologi |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved forholdet mellem pædagogisk praksis og almen- og udviklingspsykologiske tilgangsvinkler. Endvidere omhandler faget dette forhold mht. gældende samfunds- og institutionspraksis, kulturhistoriske rødder og individualhistoriske tilgange.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· Vidensformernes historiske grundlag og betydning for den pædagogiske praksis · Dannelsens-og socialiseringens dimensioner · Klassiske og moderne læringsteorier · Forholdet mellem udvikling og læring · Læringens motivation, emotion og kognition · Undervisning og læringstransfer · Pædagogik · Evaluering og eksaminer · Pædagogisk psykologisk rådgivning · Specialpædagogik
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: Pensumomfang: 1000 sider Pensum godkendes af Studienævnet |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Udleveret/stillet spørgsmål |
14 dag(-e) |
|
|
Indlevering |
Bemærkning Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.
Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%). Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt læringsportefølje er forudsætning for vurdering af hjemmeopgaven.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan accepteres. Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil blive afvist.
Hjemmeopgave: 12 sider +/- 10%, ekskl. bilag og litteraturliste. Kun hjemmeopgaven er karakterbelagt.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 10 % kan accepteres. Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil blive afvist.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i efterårets eksamenstermin.
Sygeeksamen: Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg i februar.
Opsamlingseksamen: Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i forårets eksamenstermin.
Eksamensformer: Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer: 14-dages eksamen
Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer: 14-dages eksamen
|
|
|
|
|
14. Bachelorprojekt |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Formålet med bachelorafhandlingen er, at den studerende – gennem et selvstændigt studium af en afgrænset psykologisk problemstilling – dokumenterer evnen til at behandle denne problemstilling almenpsykologisk. Den studerende skal kunne redegøre for den almenpsykologiske viden der inddrages, bruge denne viden over for den valgte problemstilling, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Den studerende skal kunne udvise færdigheder i en almenpsykologisk tilgang til en problemstilling, hvilket indbefatter en eller flere af følgende tilgange (altså ikke nødvendigvis alle):
· En diskussion og kritisk stillingtagen til teoretiske overvejelser inden for en eller flere af psykologiens seks kerneområder, hvori det pågældende fænomen består, dvs. ud fra spørgsmålet: ˝hvad er X˝. Der ønskes altså en almen tilgang til forskel fra en anvendelsesorienteret overvejelse (dvs. anvendelsesorienterede overvejelser over behandling, intervention, facilitering etc. af fænomenet ud fra spørgsmålet ˝hvad kan der gøres ved/for X˝). For så vidt relevant empiri foreligger, skal denne inddrages i passende omfang. · En diskussion af og en kritisk stillingtagen til hvordan forskellige teorier (eller paradigmer) inden for psykologien har bestræbt sig på at identificere, beskrive og forklare det pågældende fænomen, samt hvordan de forskellige teorier har eller ikke har inddraget empiri. · En videnskabsteoretisk redegørelse for hvordan psykologien som videnskab kan beskæftige sig med problemstillingen og det pågældende fænomen. Herunder f.eks. overvejelser over (a) hvad der gør det pågældende fænomen til et psykologisk fænomen, (b) hvilke teoretiske discipliner og metoder inden for psykologien, der er relevante at inddrage, (c) hvilke nabo-discipliner psykologien tværvidenskabeligt kan trække ind i en mere omfattende belysning og til en præcisering af psykologiens særlige tilgang til fænomenet, eller (d) på hvilken måde det teoretiske og empiriske arbejde med problemstillingen og det pågældende fænomen kan berige og ud-vikle/udvide psykologien som videnskab.
Domænet Domænet er almenpsykologiens domæne
Genstandsområder Ethvert genstandsområde der falder inden for almenpsykologiens domæne
Kriterier for målopnåelse 1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere) o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste) o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende) o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)
3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt
o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde. o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages) o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
|
|
|
Undervisningsform: Vejledning på opgaveseminar kombineret med 5 timers individuel vejledning (inkl. lærerens forberedelse) i forbindelse med seminaret. Instituttets faste lærere samt Ph.d. studerende (dog kun i begrænset omfang) fungerer som vejledere.
Som vejleder vælges normalt den lærer, der står for det valgte opgaveseminar. Såfremt dette undtagelsesvist ikke er tilfældet, eller såfremt opgaveseminaret fravælges, kan den studerende selv henvende sig til en anden lærer ved instituttet. Der gives 5 timers individuel vejledning inkl. lærerens forberedelse. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk. Mulighed for vejledning på engelsk aftales med den enkelte underviser. |
|
|
Pensum: Pensum aftales med vejleder og fastlæggges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1500-2000 sider. |
|
|
Faglige forudsætninger: Bachelorafhandlingen afslutter bacheloruddannelsen. |
|
|
Deltagerbegrænsning: Se reglerne for opgaveseminarer/individuel vejledning i gældende læseplan. |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Selvvalgt emne |
|
|
|
Indlevering |
Bemærkning Opgaveomfang: 25 sider, ekskl. bilag og litteraturliste. Individuel opgave eller gruppeopgave med individuel bedømmelse, højst 2 deltagere. Med 2 deltagere forøges opgavens omfang med 50%. En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20% kan accepteres.
Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil blive afvist.
Resumé: Til bachelorprojektet udarbejdes et mindre resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Bachelorprojektets danske titel suppleres med en engelsk oversættelse.
Ordinær eksamen: Der afholdes ordinær eksamen i forårets og efterårets eksamentermin.
Sygdom til eksamen: Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der kan gives op til en uges udsættelse.
Omeksamen: Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg med afleveringsfrist ca. 1. september hhv. 1. marts.
|
|
|
|
|
Valgfag |
|
|
Modulet består af følgende prøve(r): |
|
|
1. Opgaveseminar |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne. Denne fordybelse tjener som faglig inspiration og vejledning til bachelorafhandlingen.
Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domænet Et opgaveseminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillnger inden for det almenpsykologiske domæne.
Genstandsområdet. I læseplanen vil være præciseret hvor mange opgaveseminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.
Kriterier for målopnåelse Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
|
|
|
Undervisningsform: Opgaveseminaret tilrettelægges af den enkelte underviser. Formen vil ofte være diskussion med udgangspunkt i de studerendes emner for bachelorafhandlingen. |
|
|
Undervisningssprog: Dansk. Eventuelle undervisningstilbud på engelsk vil fremgå af kursuskataloget (læseplan). |
|
|
Pensum: 500 sider Se gældende kursuskatalog (læseplan) |
|
|
Faglige forudsætninger: Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen. |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
- |
- |
|
|
|
Undervisningsdeltagelse |
Bemærkning Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder 1) 80% deltagelse 2) et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor 3) en kombination af 1) og 2).
Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i fagbeskrivelsen i kursuskatalogen(læseplanen) og godkendes således af Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80% reglen.
Udvekslingsstuderende skal afleverer et essay på 9 sider.
Ordinær eksamen: Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene meddeles i læseplanen Der udbydes undervisning hvert semester.
Syge-/omeksamen: Studerende, der ikke kan gennemføre undervisningsforløbet, skal tage nyt undervisningsforløb det følgende semester.
|
|
|
|
|
|
2. Psykiatri |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder – på en sådan måde at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger og forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler psykiske lidelser med deres beskrivelse, diagnostik, udbredelse, forløb, årsager og behandling ud fra et psykiatrisk videnskabeligt grundlag.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og praktisk følgende overordnede genstandsområder og deres kernebegreber:
Hovedemner indenfor voksenpsykiatri er: · organiske sindslidelser · misbrug og afhængighed af alkohol og andre rusmidler · skizofreni og andre psykoser · affektive tilstande · angsttilstande, obsessiv-kompulsiv tilstand og posttraumatisk belastningstilstand · personlighedsforstyrrelser · psykofarmakologisk behandling
Hovedemner indenfor børne- og ungdomspsykiatri er · udviklingsforstyrrelser · adfærdsforstyrrelser · emotionelle forstyrrelser i barnealderen
Kriterier for målopnåelse At vise tilstrækkelig kendskab til fagets kerneområde, og på et litteraturgivet grundlag at kunne diskutere styrker og svagheder ved de enkelte kerneområder, deres praksis og problemstillinger samt deres egne antagelser og begrundelser.
|
|
|
Undervisningsform: Forelæsninger |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: 500 sider. |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
Skriftlig |
Multiple choice |
3 time(-r) |
|
|
- |
Bemærkning Multiple choice eksamen med 50 spørgsmål hvoraf 80% skal besvares korrekt (bestået/ikke bestået)
Omeksamen: Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg.
Sygeeksamen: Studerende der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen, har mulighed for at indstille sig til sygeeksamen. |
|
|
|
|
|
3. Psykologiformidling |
|
|
|
|
|
Formål: Fagets formål Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder – på en sådan måde at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger og forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved forholdet mellem didaktik og almenpsykologi. Dette forhold analyseres ud fra aftagerperspektiv, gældende samfunds- og institutionspraksis, kommunikationsmæssige forhold samt planlægningsmæssige rammer.
Genstandsområder Faget omfatter teoretisk og praktisk følgende overordnede genstandsområder og deres kerne begreber:
· Didaktik og almenpsykologi · Klassiske og moderne læringsteorier · Brugerperspektiv · Planlægning og didaktisk tematik · Kommunikation · Evaluering og eksaminer
Kriterier for målopnåelse Aktiv og fagligt relevant deltagelse i formidlingskursets faglige aktiviteter. At vise lige netop tilstrækkelig kendskab til fagets praksisområde, og på et litteraturgivet grundlag at kunne diskutere styrker og svagheder ved de enkelte formidlingsmetoder, deres praksis og problemstillinger samt deres egne antagelser og begrundelser.
|
|
|
Undervisningsform: øvelser |
|
|
Undervisningssprog: Dansk |
|
|
Pensum: 500 sider Se gældende kursuskatalog (læseplan) |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
Individuel |
- |
- |
|
|
|
Undervisningsdeltagelse |
Bemærkning Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder 1. 80% deltagelse 2. et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor 3. en kombination af 1) og 2).
Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i fagbeskrivelsen i læseplanen og godkendes således af Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80% reglen.
Ordinær eksamen: Forårssemestret. Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene meddeles i læseplanen.
Afløsningsopgave i den ordinære eksamenstermin: Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke har kunnet fuldføre undervisningsforløbet, kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. I bedømmelsen lægges der vægt på, at opgaven er løst indenfor det sideantal, der er til rådighed. Sidetal: 10 sider, eks. bilag og litteraturliste.
Opsamlingseksamen: Der afholdes ikke opsamlingseksamen.
|
|
|
|
|
|
4. Valgfag |
|
|
|
|
|
Formål: Formål Formålsbeskrivelsen vil blive meddelt sammen med undervisningsudbuddet i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
Undervisningsform: Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
Undervisningssprog: Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
Pensum: Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
Faglige forudsætninger: Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen. |
|
|
Deltagerbegrænsning: Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
PRøVEFORMER |
|
1 |
Eksaminander |
Produkt |
Produktramme |
Varighed |
Forberedelse |
Hjælpemidler |
Grundlag |
- |
- |
- |
|
|
|
- |
Bemærkning Eksamensformen vil blive meddelt sammen med undervisningsudbuddet i det aktuelle kursuskatalog (læseplan). |
|
|
|
|