Studieordning for Bacheloruddannelse i psykologi (2009)
Indhold

1. Studieordningens rammebestemmelser

2. Uddannelsens struktur

3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver

4. Studieordningens regelbestemmelser

5. ændringer til studieordningen


1. Studieordningens rammebestemmelser


Studieordningen for Bacheloruddannelse i psykologi (2009) er udarbejdet af Det psykologiske Studienævn og godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 20-08-2009

Studieordningen træder ikraft den 01-09-2009

Bacheloruddannelsen i psykologi (Bachelorīs Degree Programme in Psychology) giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i psykologi (Bachelor of Science (BSc) in Psychology)

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for psykologi

Se ændringer til studieordningen

Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder
Bacheloruddannelsens centrale områder er social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi, udviklingspsykologi, klinisk psykologi, arbejds- og organisationspsykologi samt pædagogisk psykologi. Herudover undervises i studieintroduktion, psykologiens filosofi og videnskabsteori, fysiologisk psykologi, biologisk psykologi, statistik, forskningsmetode samt psykologiformidling.
Akademiske kompetencer og kvalifikationer
Bacheloruddannelsen giver et bredt overblik over psykologiske teorier og metoder. Formålet med bacheloruddannelsen er
· at den studerende får et grundlæggende kendskab til centrale almene og anvendte psykologiske teorier
· at den studerende erhverver sig viden og færdigheder om psykologiens metodologiske grundlag
· at den studerende kvalificerer sig til at kunne tilegne sig og kritisk vurdere teoretisk og empirisk forskning
· at den studerende kvalificerer sig til kritisk at kunne forholde sig til den anvendte psykologi.

Uddannelsen giver en bred indføring i psykologien, og der eksamineres bredt med vægten lagt på den videnskabelige psykologi. Dette afspejler sig såvel i forelæsninger som i pensum.

En bachelor i psykologi er kvalificeret til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere og løse opgaver inden for det psykologiske fagområde. Det kan f.eks. være at håndtere forholdsvist elementære opgaver så som administration af testresultater; belysning af enkeltsager, og herved eventuelt identificere problemer, der skal løses af kandidater i psykologi; deltage i udviklingsprojekter inden for det offentlige eller private; deltage i udvikling af industriprodukter; deltage i udvikling af kundekontakt, personalepleje etc.. Det kan være at belyse og formidle psykologiske teorier om almenmenneskelige forhold, modsætninger og konflikter fra et psykologisk perspektiv. Det kan også være at assistere i forbindelse med psykologiske forskningsopgaver.
Hjemmel
Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160853).
Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen ved universitetsuddannelser (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163987) og Eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142560).
Bacheloradgangsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1487 af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=160752)."
Adgangskrav og forudsætninger
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser (adgangsbekendtgørelsen).
For vejledning se: http://www.au.dk/da/optag
Denne uddannelse giver adgang til:
Kandidatuddannelsen i psykologi samt visse andre kandidatuddannelser.
Overgangsregler
Studerende optaget på Bacheloruddannelsen 1/9/2007:

Studerende, der ikke har afsluttet deres Bacheloruddannelse pr. sommereksamen 2011, vil blive overført til studieordningen for Bacheloruddannelsen 2009 pr. 1/9/2011. Indplaceringen sker på følgende måde:

Biologisk psykologi (5 ECTS) +
Fysiologisk psykologi (5 ECTS) meritoverføres til Biologisk psykologi (10 ECTS) som bestået

Klinisk psykologi, børn (5 ECTS) +
Klinisk psykologi, voksne (5 ECTS) meritoverføres til Klinisk psykologi (10 ECTS) som bestået

Alle øvrige fag meritoverføres direkte.


Studerende optaget på Bacheloruddannelsen 1/9/2008:

Studerende, der ikke har afsluttet deres Bacheloruddannelse pr. sommereksamen 2012, vil blive overført til studieordningen for Bacheloruddannelsen 2009 pr. 1/9/2012. Indplaceringen sker på følgende måde:

Biologisk psykolog (5 ECTS) +
Fysiologisk psykologi (5 ECTS) meritoverføres til Biologisk psykologi (10 ECTS) som bestået

Klinisk psykologi, børn (5 ECTS) +
Klinisk psykologi, voksne (5 ECTS) meritoverføres til Klinisk psykologi (10 ECTS) som bestået

Alle øvrige fag meritoverføres direkte.


2. Uddannelsens struktur

Prøveoversigt -
Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagtype/bedømmelse Sem./ECTS
Social- og personlighedspsykologi Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Studieintroduktion Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
1. årsprøve - Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS
Psykologiens filosofi og videnskabsteori Konstituerende og obligatorisk 1. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS
Kognitions- og indlæringspsykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
1. årsprøve - Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Biologisk psykologi Konstituerende og obligatorisk 2. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Udviklingspsykologi Konstituerende og obligatorisk 3. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Klinisk psykologi Konstituerende og obligatorisk 3. sem.
- Intern prøve uden censur Gradueret 10 ECTS
Statistik Konstituerende og obligatorisk 4. sem.
- Intern prøve uden censur Gradueret 10 ECTS
Forskningsmetode A Konstituerende og obligatorisk 4. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Arbejds- og organisationspsykologi Konstituerende og obligatorisk 4. sem.
- Intern prøve uden censur Gradueret 10 ECTS
Pædagogisk psykologi Konstituerende og obligatorisk 5. sem.
- Intern prøve uden censur Gradueret 10 ECTS
Forskningsmetode B m/ statistik Konstituerende og obligatorisk 5. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Fordybelsesaktivitet Konstituerende og obligatorisk 5. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 10 ECTS
Bachelorprojekt Konstituerende og obligatorisk 6. sem.
- Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret 20 ECTS
Valgfag
(10 ECTS / 6. sem.)
Valgfag Valgfag 6. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS
Psykologiformidling Valgfag 6. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS
Opgaveseminar Valgfag 6. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS
Psykiatri Valgfag 6. sem.
- Intern prøve uden censur Bestået/ikke bestået 5 ECTS



Kassogram -
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester
Social- og personlighedspsykologi
20 ECTS




















Studieintroduktion
5 ECTS





Psykologiens filosofi og videnskabsteori
5 ECTS





Kognitions- og indlæringspsykologi
20 ECTS




















Biologisk psykologi
10 ECTS










Udviklingspsykologi
20 ECTS




















Klinisk psykologi
10 ECTS










Statistik
10 ECTS










Forskningsmetode A
10 ECTS










Arbejds- og organisationspsykologi
10 ECTS










Pædagogisk psykologi
10 ECTS










Forskningsmetode B m/ statistik
10 ECTS










Fordybelsesaktivitet
10 ECTS










Bachelorprojekt
20 ECTS




















Valgfag
10 ECTS











Regler og faglige progressionsbestemmelser -
Faglig progression og bindinger
Uddannelsen er opbygget efter princippet om faglig progression. Det betyder, at visse fag forudsættes bestået før andre kan følges og bestås.

Hvor der er valgmuligheder mellem flere fag, vil der også være tilfælde, hvor visse fag ikke kan følges uden bestemte andre fag også følges, dvs. at fagene er bundet til hinanden.

De nærmere bestemmelser om progression og binding kan ses under de enkelte fags beskrivelser i den gældende læseplan.

Valgfag
I øjeblikket er 3 valgfag navngivet, nemlig bachelorseminar, psykologiformidling og psykiatri. Mulige valgfag, som udbydes af Det psykologiske Studienævn ud over de allerede navngivne, vil fremgå af den aktuelle læseplan.

Valgfag på i alt 10 ECTS kan
1. vælges blandt de fag, som udbydes i den aktuelle læseplan

2. efter forhåndsgodkendelse af Studienævnet vælges indenfor eller udenfor psykologiens område ved danske eller udenlandske universiteter. Studienævnets forhåndsgodkendelse gives på grundlag af en faglig vurdering, hvor der lægges vægt på, at de ønskede fag lever op til helheden og niveauet i den psykologiske bacheloruddannelse.


Projektforløb
Det er muligt at følge et projektforløb på bacheloruddannelsen, såfremt et sådant forløb er udbudt i læseplanen. Et projektforløb på enten 15 ECTS eller 20 ECTS vil bestå af:

· Fordybelsesaktivitet (10 ECTS)

og derudover enten det ene eller begge af følgende valgfag:

· Opgaveseminar (5 ECTS)
· Projektenhed (5 ECTS). Projektenheden skal opslås i læseplanen som valgfag og tilknytningen til projektforløbet skal angives.

Forløbet skal være et sammenhængende forløb og skal beskrives i læseplanen som sådan (dvs. hvad det overordnede tema er samt hvilke fagelementer, der knyttes til hinanden).
Alle fagelementer skal bestås særskilt.

3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver
1. Psykologiens filosofi og videnskabsteori
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved den centrale videnskabsteoretiske positioner af vigtighed for psykologien samt grundlæggende etiske perspektiver af relevans for professionel psykologisk praksis. En primær problemstilling i faget er gyldigheden af den psykologiske videnskabs teorier og resultater, endvidere at identifikation af forskellige filosofiske grundholdninger i en konkret psykologisk forskningssammenhæng, samt de forskellige konsekvenser, som disse har i praksis.


Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk, empirisk og anvendelsesorienteret følgende områder med deres centrale teorier og kernebegreber

· Filosofiens historie med relevans for psykologien
· Moralfilosofiens hovedpositioner
· Videnskabsteoriens hovedpositioner
· Argumentationslære


Kriterier for målopnåelse
Aktiv og fagligt relevant deltagelse i kursets faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 500 sider
Se gældende læseplan
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 4 time(-r)
Udvalgte Indlevering
Tilsyn: ja PC: ja
Bemærkning
Ordinær eksamen:
Efterårssemestret.
4 timers haleksamen

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighedfor at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke er
bestået, har ret til at indstille sig til nyt eksamenforsøg i
februar.

Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.


2. Social- og personlighedspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem personligheden og de sociale samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to områder, og de undersøges såvel i et naturhistorisk/evolutionært, som et kulturhistorisk og livshistorisk perspektiv.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

Set i personlighedspsykologiens perspektiv:
· Personlighed, selv og identitet; individuelle særpræg og forskelle
· Adfærd og handling, kognition, emotion, motivation
· Personlighedens udvikling og dannelse; kontinuitet og forandring; situationsbundethed og stabilitet
· Deltagelse og håndtering af tilværelsens udfordringer; integritet, værdier, moral

Set i socialpsykologiens perspektiv:
· Mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen; pro- og antisocial adfærd, altruisme og aggression
· Menneskers sociale relationer, social identitet og kommunikation
· Social kognition: Forståelse af vores sociale situation, indtryk og opfattelse af andre, holdninger, attribuering, stereotypi, fordomme, intolerance.
· Social indflydelse: magt og autoritet; socialisering, social og samfundsmæssig organisering samt institutionalisering; gruppeprocesser, konformitet og lydighed.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 7 time(-r)
Alle sædvanlige Indlevering
Tilsyn: - PC: ja
Bemærkning
Eksamen i S&P vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers
eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven.
Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline
begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL
afleveres via WiseFlow.
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 7 time(-r)
Alle sædvanlige Indlevering
Tilsyn: - PC: ja
Bemærkning
Eksamen i S&P vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers
eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven.
Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline
begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL
afleveres via WiseFlow.


3. Studieintroduktion
Formål:
Fagets formål:
Fagets formål er at introducere til psykologistudiet, dvs. til uddannelsens forskellige fag, til at de akademiske færdigheder udvikles i takt med et godt gennemført studium og til forholdet mellem universitet og samfund.

Domæne
Faget studieintroduktion omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved forholdet mellem en funderingsviden i og en perspektiveringsforståelse af faget psykologi som både lokal og international forsknings- og professionsbeskæftigelse. Funderingsviden omhandler Psykologiuddannelsens faglige indhold som sådan, perspektiveringsviden er viden om forholdet mellem psykologiuddannelsen/psykologprofessionen på den ene side og omgivelserne (andre fag, samfund etc.) på den anden side.

Genstandsområder
Faget omfatter følgende områder:
Mht. funderingsviden i faget introduceres der til
· Uddannelsens konstituerende almene og anvendte fag i lokal og international sammenhæng
· Forskningsmetode
· Studiehåndværk: Statistik og videnskabelig tekstlæsning, Studieteknik og opgaveskrivning

Mht. perspektiveringsforståelse af faget introduceres der til
· Universitetsinstitutionen: uddannelse, dannelse og samfund
· Psykologi som forskning og profession
· Psykologi som grundvidenskab og i tværvidenskabelig sammenhæng


Kriterier for målopnåelse
Deltagelse i fagets faglige aktivitet. Såfremt der skrives afløsningsopgave: At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 500 sider
Se gældende læseplan
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 3 time(-r)

Indlevering
Tilsyn: - PC: ja
Bemærkning
Ordinær eksamen:
Efterårssemestret.
Eksamensform: 3 skriftlige 3 timers eksamen (a 2 normalsider pr.
spørgsmål) baseret på tre blokke i forløbet.

Sygeeksamen:
6 timers samlet opgave i februar

Reeksamen:
6 timers samlet opgave i februar


4. Biologisk psykologi
Formål:
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde

Domæne. Dette fag omhandler det biologiske grundlag for almen psykologiske processer såvel som for psykopatologiske tilstande. Det neurovidenskabelige domæne i dette fag omhandler samspillet mellem hjerne, krop og adfærd i normale såvel som patologiske tilstande – samt nervesytemets funktioner og sammenhængen mellem mentale og organiske systemer. Det evolutionspsykologiske domæne omhandler dels elementær genetik dels evolutionspsykologiske aspekter af den menneskelige psykes evolution og evolutionære grundlag.

Genstandsområder:
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
Neurovidenskabelig psykologi:
- Hjernens og nervesystemets opbygning
- Informationsbearbejdning i de forskellige sansesystemer
- Sensoriske og motoriske lidelser
- Regulering af kropsligevægt (stress, søvn)
- Emotioner og højere kognitive processer mht affektive lidelser, samt sprog-, indlærings- og hukommelsesproblemer
Evolutionspsykologi
- Elementær genetik, genetiske forskelle og diversitet
- Naturlig og seksuel selektion, kinselektion
- Evolutionært udviklet adfærd, reciprok altruisme, kamp og sex, moral og socialitet
- Menneskets udviklingshistorie, det særligt menneskelige
- Feltets teoretisek retninger fra sociobiologi til gene-culture co-evolution


Kriterier for målopnåelse Målkriterier for bedømmelsen af undervisningen er, at den studerende kan identificere kernefænomer, kernebegreber og centrale problemstillinger knyttet til fagets domæne og genstandsområde og derved kunne løse en række opgaver. Der ud over vil den opnåede karakter være afhængig af den faktisk opnåede andel af korrekte besvarelser
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1250 sider
Se gældende læseplan
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 3 time(-r)
Ingen Indlevering
Tilsyn: ja PC: -
Bemærkning
Haleksamen, antal stillede spørgsmål samt antal der skal besvares
fremgår af opgavearket.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
i august.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
3 timers skriftlig eksamen

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
3 timers skriftlig eksamen


5. Kognitions- og indlæringspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne der kan beskrives ved processer og mekanismer, hvormed mennesker (og andre arter af levende organismer) opfatter deres omverden, hinanden, andre organismer og sig selv, og hvormed deres adfærd og erfaring opbygges og reguleres. Endvidere behandles den måde hvorpå disse processer og mekanismer kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· perception,
· indlæring og hukommelse,
· handling og bevidsthed,
· motivation og emotioner,
· begrebsdannelse og sprog
· tænkning og problemløsning.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 7 time(-r)

-
Tilsyn: - PC: ja
Bemærkning
Eksamen i KI vil blive afviklet som en elektronisk 7 timers
eksamen med alle hjælpemidler incl. down og oploade af opgaven.
Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline
begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL
afleveres via WiseFlow.


6. Klinisk psykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Klinisk voksne: Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved psykiske og psykosomatiske lidelser, deres fremtrædelsesformer, udbredelse, forløb og årsager hos voksne og ældre. Faget omhandler endvidere diagnostik.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Klinisk børn: Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved psykopatologi i barndom og ungdom. Endvidere omhandler faget børn og unges psykiske lidelser i et udviklingsperspektiv, hvor forståelsen af de forskellige lidelsers fremtrædelsesform ses i lyset af prædisponerende faktorer samt risiko- og beskyttende faktorer under opvæksten. Børnene og de unges vanskeligheder belyses ud fra såvel biologiske, individuelle, familiemæssige, sociale og kulturelle faktorer.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Genstandsområder
Klinisk voksne: Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· Psykiske lidelser som: Angsttilstande, Depressive lidelser, Posttraumatiske lidelser, Skizofreni, Demens og gerontopsykologiske lidelser
· Psykosomatiske tilstande (inkl. funktionelle lidelser og stress relateret sygdom)
· Personlighedsforstyrrelser
· Kendskab til paradigmer for psykiske lidelser og problemer.
· Forståelse for diagnostiske valg.

Klinisk børn: Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· Psykopatologi i et udviklingsperspektiv. Diagnosticering og caseformulering.
· Forskellige former for psykopatologi hos børn og unge: Stress, mistrivsel og overgreb, autismespektrum forstyrrelser, Adfærdsforstyrrelser, ADHD (forstyrrelser af opmærksomhed og aktivitetsniveau), Angstlidelser, Affektive lidelser, Spiseforstyrrelser, Personlighedsforstyrrelser, Psykologiske reaktioner på sygdom og smerte.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.

Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Multiple choice 2 time(-r)
Ingen Indlevering
Bemærkning
Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i efterårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
i februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
forårets eksamenstermin.


7. Udviklingspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler om et domæne, der som overordnet kan beskrives ved biologisk, perceptuel, emotionel, kognitiv, social-kognitiv og personlighedens udvikling. Der gives oversigt over nogle historiske forudsætninger for faget. Fagets tyngdepunkt vil være en bred indføring i forskellige teoridannelser, forskning og paradigmer inden for nyere udviklingspsykologi.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· Emotionel udvikling, tilknytning og temperament
· Social-kognitiv udvikling, f.eks. theory of mind, moraludvikling, selv og identitet.
· Intelligensudvikling, også i voksenlivet.
· Sprogudvikling.
· Kognitiv udvikling.
· Perceptuel og motorisk udvikling.
· Biologisk udvikling.
· Centrale metoder og empiriske problemstillinger knyttet til udviklingspsykologiske temaer.
· Spædbørn og småbørns udvikling.
· Det sene voksenlivs personlighedsudvikling og psykologiske udfordringer.
· Kerneproblematikker i udviklingspsykologien, f.eks. udviklingsbegrebet; arv/miljø, stabilitet og forandring over tid; det universelle vs. det kontekstuelle og tværkulturelle: kontinuert vs. diskontinuert udvikling; generel vs. domæne-specifik udvikling.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger og instruktorundervisning
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1500 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 7 time(-r)

-
Bemærkning
Eksamen i Udviklingspsykologi vil blive afviklet som en
elektronisk 7 timers eksamen med alle hjælpemidler incl. down og
oploade af opgaven.
Der henstilles til at man senest 30 minutter inden deadline
begynder at uploader sin opgave i PDF-format. Opgaven SKAL
afleveres via WiseFlow.


8. Arbejds- og organisationspsykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved menneskelige aktiviteter i arbejdsorganisatoriske kontekster. Faget omhandler mennesket i interaktion med arbejde, individer og grupper i organisationer, samt denne interaktions forløbere og konsekvenser. Faget omhandler endvidere individuelle og kollektive former for adfærd, aktiviteter og processer, der udspiller sig i tilknytning til sociale, tekniske og interessemæssige aspekter af arbejde, udvikling og intervention, organisation og arbejdsmarked.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
· produktion,
· demokratisk participation,
· socialt liv og samspil mellem individ og organisation, samspil mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, transformation af adfærdmønstre og erfaringer mellem livsdomæner, arbejdstid,
· teamorganisering,
· jobfredshed, motivation og præstation,
· menneske teknologi interaktion,
· Human Ressource Management,
· ledelse, beslutningsprocesser, magt og indflydelse,
· kommunikation, interesseforhold, samarbejde, konfliktløsning og forhandling,
· værdier,
· arbejdsmiljø, arbejdsmiljømodeller, belastningsformer, stress, udbrændthed, sygdom og fravær, sikkerhed på arbejdspladsen og forebyggelsesstrategier,
· tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsløshed, commitment / engagement, forventninger og holdninger til organisationen,
· identitet og organisationskultur, organisatorisk adfærd, psykologisk kontrakt, kontrol, organisationsteori og udvikling, relationer mellem ansatte og ledelse, rekruttering og karriereudvikling.

Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 4 dag(-e)

Indlevering
Bemærkning
Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.

Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%).
Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt
læringsportefølje er forudsætning for vurdering af
hjemmeopgaven.

En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan
accepteres.
Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil
blive afvist.


Hjemmeopgave: max. 9 sider, ekskl. bilag og litteraturliste. Kun
hjemmeopgaven er karakterbelagt.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
i august.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
efterårets eksamenstermin.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
4-dages eksamen

Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
4-dages eksamen


9. Forskningsmetode A
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved basale problemstillinger, der knytter sig til empirisk psykologisk forskning, herunder centrale metodemæssige tilgange og problemstillinger, samt konvertering af konkrete undersøgelsesspørgsmål til en egentlig undersøgelse.

Genstandsområder
Faget omfatter følgende områder:



   * Samspillet teori, problemstilling og operationalisering

   * Kvalitative forskningsstrategier

   * Design og datatyper

   * Analyse

   * Rapportering

   * "Hands-on"-færdigheder.


Kriterier for målopnåelse
· Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
· Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til udvalgte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger til at udfærdige en rapport over et empirisk materiale samt de metodiske og kvantitativt og/eller kvalitative behandlingsmæssige redskaber der knytter sig her til.
· Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde, samt gøre brug af standarddesigns for opstilling af empiriske materialer og rapporter
Undervisningsform:
Forelæsninger og øvelser.
Tilrettelæggelse af undervisning og øvelser med henblik på tilvejebringelse af materiale, der skal indgå i opgaven, vil fremgå af læseplanen
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Gruppe Skriftlig Valg indenfor udbudte emner

Alle sædvanlige Indlevering
Bemærkning
Udarbejdes som gruppeopgave m/ individuel bedømmelse, i grupper
på max. 3 studerende. Omfanget for gruppeopgaven er 15 sider
ekskl. bilag og litteraturliste.

Ordinær eksamen:
Forårssemestret.

Sygdom til eksamen:
Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til
afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale
afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være
Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der
kan gives op til en uges udsættelse.

Omeksamen:
Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå
den, har ret til at aflevere en ny opgave med udgangspunkt i
samme undersøgelse. Afleveringsfristen
vil blive meddelt i læseplanen, men vil dog senest ligge inden
udgangen af samme eksamenstermin som den ordinære eksamen.


Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Valg indenfor udbudte emner

Alle sædvanlige Indlevering
Bemærkning
Omfanget for den individuelle opgave er 10 sider
ekskl. bilag og litteraturliste.

Ordinær eksamen:
Forårssemestret.

Sygdom til eksamen:
Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til
afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale
afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være
Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der
kan gives op til en uges udsættelse.

Omeksamen:
Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå
den, har ret til at aflevere en ny opgave med udgangspunkt i
samme undersøgelse. Afleveringsfristen vil blive meddelt i
læseplanen, men vil dog senest ligge inden udgangen af samme
eksamenstermin som den ordinære eksamen.


Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.


10. Statistik
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omfatter teoretiske og anvendelsesorienterede aspekter af den del af statistikken der vedrører beskrivelse af observerede fænomener og afprøvning af hypoteser om disse fænomener.

Et centralt element i faget er begrebet fordelinger der beskriver systematikken i tilfældigheder. Således indtager Gauss-fordelingen med derfra afledte fordelinger hovedelementet i denne beskrivelse. Fordelingsbegrebet fører til elementer som parametre, estimation af disse og test af hypoteser om disse parametre samt hvilke muligheder der er for fejl og succes. Faget omfatter endvidere den alternative tilgang til hypoteseafprøvning i form af ikke-parametriske test.

De teoretiske aspekter belyses ved anvendelse af metoderne til løsning af konkrete statistiske problemer.


Kriterier for målopnåelse
Målkriterier for bedømmelsen af undervisningen er at den studerende – med udgangspunkt i de statistiske redskaber der er blevet undervist i – kan identificere problemstillinger og løse en række opgaver der knytter sig til konkrete datasæt. Beståelseskravet er at kunne løse 50%. Der ud over vil den opnåede karakter være afhængig af den faktisk opnåede procent for korrekte besvarelser.
Undervisningsform:
Forelæsninger og øvelser
Undervisningssprog:
Dansk eller engelsk
Pensum:
Pensumomfang: 500 sider
Se gældende læseplan
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 3 time(-r)
Udvalgte Indlevering
Bemærkning
Eksamen er en kombination af multiple choice og korte
svar/beregningsspørgsmål. Der må medbringes lommeregner til
eksamen. Eksamen vil blive indplaceret på en 7-skala.


Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i forårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i august.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
i august.

Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
3 timers skriftlig eksamen

Til syge-/omeksamen udbydes følgende eksamensformer:
3 timers skriftlig eksamen


11. Fordybelsesaktivitet
Formål:
Fagets formål
Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet
En fordybelsesaktivitet beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillinger inden for det almenpsykologiske domæne.

Genstandsområdet.
I læseplanen vil være præciseret hvor mange fordybelsesaktiviteter der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.


Kriterier for målopnåelse
Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
Undervisningsform:
Seminarundervisning
Undervisningssprog:
Dansk. Eventuelle undervisningsudbud på engelsk vil fremgå af den aktuelle læseplan.
Pensum:
Pensumomfang: 500 sider
Se gældende læseplan
Faglige forudsætninger:
Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi samt Udviklingspsykologi skal være bestået.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - -


Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Bemærkning (dansk)
Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder
1) 80% deltagelse
2) et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller
projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor
3) en kombination af 1) og 2).

Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i
fagbeskrivelsen i læseplanen og godkendes således af
Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80% reglen.

Ordinær eksamen:
Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene
meddeles i læseplanen
Der udbydes undervisning hvert semester.

For udvekslingsstuderende gælder eksamensformen: Essay af 9
sider med intern censur, 7-trin skala karakter.

Syge-/omeksamen:
Studerende, der ikke kan gennemføre undervisningsforløbet, skal
tage nyt undervisningsforløb det følgende semester.

Prøveform i DELFI: Undervisningsdeltagelse
2
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - -


Undervisningsdeltagelse


12. Forskningsmetode B m/ statistik
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved basale problemstillinger, der knytter sig til empirisk psykologisk forskning, herunder centrale metodemæssige tilgange og problemstillinger, samt konvertering af konkrete undersøgelsespørgsmål til en egentlig undersøgelse.

Genstandsområder
Faget omfatter følgende områder:
· generel viden om samspillet mellem teori og empiri,
· forskellige metoders og designs styrker og svagheder
· etiske problemstillinger.
· basale færdigheder i forhold til forskningsprocessen for udvalgte metoder,
· statistiske metoder til behandling af kvantitative data, inklusive brugen af EDB til statistiske beregninger
· afrapportering af empiri.


Kriterier for målopnåelse
· Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
· Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at vise tilstrækkeligt kendskab til udvalgte litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger til at udfærdige en rapport over et empirisk materiale samt de metodiske og kvantitativt og/eller kvalitative behandlingsmæssige redskaber der knytter sig her til.
· Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde, samt gøre brug af standarddesigns for opstilling af empiriske materialer og rapporter
Undervisningsform:
Forelæsninger og øvelser.
Tilrettelæggelse af undervisning og øvelser med henblik på tilvejebringelse af materiale, der skal indgå i opgaven, vil fremgå af læseplanen.
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
Faglige forudsætninger:
Statistik anbefales bestået.
Undervisningens eventuelle sammenhæng med Forskningsmetode A vil fremgå af læseplanen.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Valg indenfor udbudte emner


Indlevering
Bemærkning
Udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave m/ individuel
bedømmelse. Ved gruppeopgave kan max. 3 studerende deltage.

Rapport udarbejdet på basis af projektarbejde omkring øvelser. 15
sider uanset antal forfattere (max. 15 eller +/- 20%), ekskl.
bilag og litteraturliste.

En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan
accepteres.
Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil
blive afvist.


Ordinær eksamen:
Efterårssemestret.

Sygdom til eksamen:
Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til
afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale
afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være
Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der
kan gives op til en uges udsættelse.

Omeksamen:
Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen uden at bestå
denne, har ret til at aflevere en ny rapport med udgangspunkt i
samme undersøgelse. Afleveringsfristen
vil blive meddelt i læseplanen, men vil dog senest ligge inden
udgangen af samme eksamenstermin som den ordinære eksamen.


Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.


13. Pædagogisk psykologi
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved forholdet mellem pædagogisk praksis og almen- og udviklingspsykologiske tilgangsvinkler. Endvidere omhandler faget dette forhold mht. gældende samfunds- og institutionspraksis, kulturhistoriske rødder og individualhistoriske tilgange.

(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

· Vidensformernes historiske grundlag og betydning for den pædagogiske praksis
· Dannelsens-og socialiseringens dimensioner
· Klassiske og moderne læringsteorier
· Forholdet mellem udvikling og læring
· Læringens motivation, emotion og kognition
· Undervisning og læringstransfer
· Pædagogik
· Evaluering og eksaminer
· Pædagogisk psykologisk rådgivning
· Specialpædagogik


Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for fagets domæne og genstandsområde ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
Pensumomfang: 1000 sider
Pensum godkendes af Studienævnet
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Udleveret/stillet spørgsmål 14 dag(-e)

Indlevering
Bemærkning
Bunden hjemmeopgave kombineret med læringsportefølje.

Læringsportefølje: 7 sider, inkl. bilag (+/- 20%).
Læringsporteføljen skal vedlægges essay-opgaven og godkendt
læringsportefølje er forudsætning for vurdering af
hjemmeopgaven.

En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20 % kan
accepteres.
Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil
blive afvist.


Hjemmeopgave: 12 sider +/- 10%, ekskl. bilag og litteraturliste.
Kun hjemmeopgaven er karakterbelagt.

En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 10 % kan
accepteres.
Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil
blive afvist.


Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i efterårets eksamenstermin.

Sygeeksamen:
Studerende, der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at gå til sygeeksamen i februar.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt
eksamensforsøg i februar.

Opsamlingseksamen:
Studerende, der ikke består faget i den ordinære eksamenstermin
har mulighed for at indstille sig til et eksamensforsøg i
forårets eksamenstermin.

Eksamensformer:
Til den ordinære eksamen udbydes følgende eksamensformer:
14-dages eksamen

Til syge-/om-/opsamlingseksamen udbydes følgende eksamensformer:
14-dages eksamen


14. Bachelorprojekt
Formål:
Fagets formål
Formålet med bachelorafhandlingen er, at den studerende – gennem et selvstændigt studium af en afgrænset psykologisk problemstilling – dokumenterer evnen til at behandle denne problemstilling almenpsykologisk.
Den studerende skal kunne redegøre for den almenpsykologiske viden der inddrages, bruge denne viden over for den valgte problemstilling, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Den studerende skal kunne udvise færdigheder i en almenpsykologisk tilgang til en problemstilling, hvilket indbefatter en eller flere af følgende tilgange (altså ikke nødvendigvis alle):

· En diskussion og kritisk stillingtagen til teoretiske overvejelser inden for en eller flere af psykologiens seks kerneområder, hvori det pågældende fænomen består, dvs. ud fra spørgsmålet: ˝hvad er X˝. Der ønskes altså en almen tilgang til forskel fra en anvendelsesorienteret overvejelse (dvs. anvendelsesorienterede overvejelser over behandling, intervention, facilitering etc. af fænomenet ud fra spørgsmålet ˝hvad kan der gøres ved/for X˝). For så vidt relevant empiri foreligger, skal denne inddrages i passende omfang.
· En diskussion af og en kritisk stillingtagen til hvordan forskellige teorier (eller paradigmer) inden for psykologien har bestræbt sig på at identificere, beskrive og forklare det pågældende fænomen, samt hvordan de forskellige teorier har eller ikke har inddraget empiri.
· En videnskabsteoretisk redegørelse for hvordan psykologien som videnskab kan beskæftige sig med problemstillingen og det pågældende fænomen. Herunder f.eks. overvejelser over (a) hvad der gør det pågældende fænomen til et psykologisk fænomen, (b) hvilke teoretiske discipliner og metoder inden for psykologien, der er relevante at inddrage, (c) hvilke nabo-discipliner psykologien tværvidenskabeligt kan trække ind i en mere omfattende belysning og til en præcisering af psykologiens særlige tilgang til fænomenet, eller (d) på hvilken måde det teoretiske og empiriske arbejde med problemstillingen og det pågældende fænomen kan berige og ud-vikle/udvide psykologien som videnskab.

Domænet
Domænet er almenpsykologiens domæne

Genstandsområder
Ethvert genstandsområde der falder inden for almenpsykologiens domæne


Kriterier for målopnåelse
1. Den studerende skal kunne gøre rede for tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til faget
o på et litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag
o på et ikke umiddelbart litteraturgivet systematisk grundlag at diskutere styrker og svagheder ved de enkelte tilgange og deres egne begrundelser og grundlag

2. Den studerende skal endvidere kunne bruge tilegnet viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at vise lige netop tilstrækkeligt kendskab til enkeltstående litteraturgivne tilgange til faglige problemstillinger (lige netop tilstrækkeligt at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise bredere og mere uddybet kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (lidt bredere og mere uddybet at kunne identificere, benævne, parafrasere)
o at vise systematiserende og sammenlignende kendskab til litteraturgivne tilgange til problemstillinger inden for faget (at kunne beskrive, opliste)
o på en litteraturgivet måde at diskutere styrker og svagheder i forskellige litteraturgivne tilgange til løsning af problemstillinger og deres løsningsbidrag (at kunne forstå, forklare, analysere, anvende)
o på en ikke umiddelbart litteraturgivet måde selvstændigt at udtænke, diskutere og argumentere for tilgange til problemstillinger og/eller udvise selvstændig hypotese-, begrebs- og modeldannelse (at kunne generere, teoretisere, hypotesedanne, reflektere, perspektivere)

3. Endeligt skal den studerende kunne formgive sin viden inden for det valgte emne hhv. den valgte problemstilling ved kumulativt

o at formulere redegørelse for og brug af viden på en sprogligt letforståelig måde.
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden velstruktureret og med god effektivitet (kun det af et stofområde, der er relevant for emnet medtages)
o at formulere sin redegørelse for og brug af viden i en klar didaktik, forklarings- og/eller forståelsesorienteret og med metakommunikation, hvor dette er nødvendigt og velanbragt. Kan anvende videnskabelige standard fremstillingsformer afstemt med – eller udviklet i forhold til – emnet og opgaven.
Undervisningsform:
Vejledning på opgaveseminar kombineret med 5 timers individuel vejledning (inkl. lærerens forberedelse) i forbindelse med seminaret. Instituttets faste lærere samt Ph.d. studerende (dog kun i begrænset omfang) fungerer som vejledere.

Som vejleder vælges normalt den lærer, der står for det valgte opgaveseminar. Såfremt dette undtagelsesvist ikke er tilfældet, eller såfremt opgaveseminaret fravælges, kan den studerende selv henvende sig til en anden lærer ved instituttet. Der gives 5 timers individuel vejledning inkl. lærerens forberedelse.
Undervisningssprog:
Dansk. Mulighed for vejledning på engelsk aftales med den enkelte underviser.
Pensum:
Pensum aftales med vejleder og fastlæggges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1500-2000 sider.
Faglige forudsætninger:
Bachelorafhandlingen afslutter bacheloruddannelsen.
Deltagerbegrænsning:
Se reglerne for opgaveseminarer/individuel vejledning i gældende læseplan.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Selvvalgt emne


Indlevering
Bemærkning
Opgaveomfang: 25 sider, ekskl. bilag og litteraturliste.
Individuel opgave eller gruppeopgave med individuel bedømmelse,
højst 2 deltagere. Med 2 deltagere forøges opgavens omfang med
50%.
En over- eller underskridelse af omfanget på +/- 20% kan
accepteres.

Opgavebesvarelser, der ikke overholder ovennævnte vil
blive afvist.


Resumé:
Til bachelorprojektet udarbejdes et mindre resumé på engelsk.
Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Bachelorprojektets danske
titel suppleres med en engelsk oversættelse.

Ordinær eksamen:
Der afholdes ordinær eksamen i forårets og efterårets
eksamentermin.

Sygdom til eksamen:
Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til
afleveringen kan der ansøges om dispensation fra den normale
afleveringsfrist. Ansøgning og dokumentation skal være
Studienævnet i hænde senest ved afleveringsfristens udløb. Der
kan gives op til en uges udsættelse.

Omeksamen:
Studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg
med afleveringsfrist ca. 1. september hhv. 1. marts.


Valgfag
Modulet består af følgende prøve(r):
1. Opgaveseminar
Formål:
Fagets formål
Formålet med faget er, at den studerende via almenpsykologien fordyber sig i et særligt genstandsområde og/eller problemstilling inden for det psykologiske domæne. Denne fordybelse tjener som faglig inspiration og vejledning til bachelorafhandlingen.

Fagets formål er endvidere, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets genstandsområde og/eller problemstilling. Formålet er endvidere at den studerende gennem aktiv deltagelse i undervisningen kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domænet
Et opgaveseminar beskæftiger sig med et eller flere genstandsområder og/eller problemstillnger inden for det almenpsykologiske domæne.

Genstandsområdet.
I læseplanen vil være præciseret hvor mange opgaveseminarer der slås op samt hvilket genstandsområde og/eller hvilke problemstillinger der vil udgøre det enkelte seminars indhold.


Kriterier for målopnåelse
Aktiv og fagligt relevant deltagelse i fordybelsesaktivitetens faglige aktiviteter. At vise tilstrækkelig kendskab til fagets emne, og til på et litteraturgivet grundlag at kunne deltage i faglige diskussioner om emnet.
Undervisningsform:
Opgaveseminaret tilrettelægges af den enkelte underviser. Formen vil ofte være diskussion med udgangspunkt i de studerendes emner for bachelorafhandlingen.
Undervisningssprog:
Dansk. Eventuelle undervisningstilbud på engelsk vil fremgå af kursuskataloget (læseplan).
Pensum:
500 sider
Se gældende kursuskatalog (læseplan)
Faglige forudsætninger:
Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - -


Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder
1) 80% deltagelse
2) et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser
eller
projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor
3) en kombination af 1) og 2).

Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i
fagbeskrivelsen i kursuskatalogen(læseplanen) og godkendes
således af Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80%
reglen.

Udvekslingsstuderende skal afleverer et essay på 9 sider.

Ordinær eksamen:
Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene
meddeles i læseplanen
Der udbydes undervisning hvert semester.

Syge-/omeksamen:
Studerende, der ikke kan gennemføre undervisningsforløbet, skal
tage nyt undervisningsforløb det følgende semester.


2. Psykiatri
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er, at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder –
på en sådan måde at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger og forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler psykiske lidelser med deres beskrivelse, diagnostik, udbredelse, forløb, årsager og behandling ud fra et psykiatrisk videnskabeligt grundlag.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og praktisk følgende overordnede genstandsområder og deres kernebegreber:

Hovedemner indenfor voksenpsykiatri er:
· organiske sindslidelser
· misbrug og afhængighed af alkohol og andre rusmidler
· skizofreni og andre psykoser
· affektive tilstande
· angsttilstande, obsessiv-kompulsiv tilstand og posttraumatisk belastningstilstand
· personlighedsforstyrrelser
· psykofarmakologisk behandling

Hovedemner indenfor børne- og ungdomspsykiatri er
· udviklingsforstyrrelser
· adfærdsforstyrrelser
· emotionelle forstyrrelser i barnealderen

Kriterier for målopnåelse
At vise tilstrækkelig kendskab til fagets kerneområde, og på et litteraturgivet grundlag at kunne diskutere styrker og svagheder ved de enkelte kerneområder, deres praksis og problemstillinger samt deres egne antagelser og begrundelser.
Undervisningsform:
Forelæsninger
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
500 sider.
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel Skriftlig Multiple choice 3 time(-r)

-
Bemærkning
Multiple choice eksamen med 50 spørgsmål hvoraf 80% skal
besvares korrekt (bestået/ikke bestået)

Omeksamen:
Studerende der har deltaget i den ordinære eksamen og ikke
består den, har ret til at indstille sig til nyt eksamensforsøg.

Sygeeksamen:
Studerende der kan dokumentere sygdom ved den ordinære eksamen,
har mulighed for at indstille sig til sygeeksamen.


3. Psykologiformidling
Formål:
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder – på en sådan måde at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger og forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Domæne
Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved forholdet mellem didaktik og almenpsykologi. Dette forhold analyseres ud fra aftagerperspektiv, gældende samfunds- og institutionspraksis, kommunikationsmæssige forhold samt planlægningsmæssige rammer.

Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og praktisk følgende overordnede genstandsområder og deres kerne begreber:

· Didaktik og almenpsykologi
· Klassiske og moderne læringsteorier
· Brugerperspektiv
· Planlægning og didaktisk tematik
· Kommunikation
· Evaluering og eksaminer

Kriterier for målopnåelse
Aktiv og fagligt relevant deltagelse i formidlingskursets faglige aktiviteter. At vise lige netop tilstrækkelig kendskab til fagets praksisområde, og på et litteraturgivet grundlag at kunne diskutere styrker og svagheder ved de enkelte formidlingsmetoder, deres praksis og problemstillinger samt deres egne antagelser og begrundelser.
Undervisningsform:
øvelser
Undervisningssprog:
Dansk
Pensum:
500 sider
Se gældende kursuskatalog (læseplan)
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
Individuel - -


Undervisningsdeltagelse
Bemærkning
Deltagelse kan bestå i én af følgende muligheder
1. 80% deltagelse
2. et eller flere oplæg og/eller skriftlige redegørelser eller
projektopgaver, som vurderes internt uden medvirken af en censor
3. en kombination af 1) og 2).

Den konkrete kombinationsform for det enkelte fag specificeres i
fagbeskrivelsen i læseplanen og godkendes således af
Studienævnet. Angives ingen kriterier gælder 80% reglen.

Ordinær eksamen:
Forårssemestret.
Aktiv deltagelse i undervisningsforløbet, beståelseskravene
meddeles i læseplanen.

Afløsningsopgave i den ordinære eksamenstermin:
Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige
omstændigheder ikke har kunnet fuldføre undervisningsforløbet,
kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. I
bedømmelsen lægges der vægt på, at opgaven er løst indenfor det
sideantal, der er til rådighed.
Sidetal: 10 sider, eks. bilag og litteraturliste.

Opsamlingseksamen:
Der afholdes ikke opsamlingseksamen.


4. Valgfag
Formål:
Formål
Formålsbeskrivelsen vil blive meddelt sammen med undervisningsudbuddet i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).
Undervisningsform:
Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).
Undervisningssprog:
Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).
Pensum:
Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).
Faglige forudsætninger:
Forudsætningen for at kunne tilmelde sig et opgaveseminar i et semester er, at den studerende har bestået eller har mulighed for at bestå alle øvrige fag på bacheloruddannelsen og dermed afslutte bacheloruddannelsen.
Deltagerbegrænsning:
Meddeles i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).
PRøVEFORMER
1
Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag
- - -


-
Bemærkning
Eksamensformen vil blive meddelt sammen med undervisningsudbuddet
i det aktuelle kursuskatalog (læseplan).




4. Studieordningens regelbestemmelser
Regler om 1. årsprøve
Der skal deltages i 1. årsprøverne inden udgangen af første år og prøverne skal bestås inden udgangen af andet år jf. eksamensbekendtgørelsen.
Merit og fleksibilitet
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Ved ansøgning om forhåndsmerit forpligter ansøger sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået. Ansøger skal også samtykke til, at studienævnet kan indhente den nødvendige dokumentation. Beståede uddannelseselementer meriteres efterfølgende ind i uddannelsen. Studienævnet har videre mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.
Til- og afmelding af prøver
Tilmelding til prøve sker via studerendes selvbetjening. For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se universitetets regler om eksamen (http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/). Hvis der er tilmelding til et undervisningsforløb som har tilknyttet en eller flere prøver, vil tilmeldingen til undervisningen medføre tilmelding til prøve jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via studerendes selvbetjening senest umiddelbart før afmeldingsfristens udløb. OBS! Studerende, der har påbegyndt bacheloruddannelsen september 2014 eller senere skal være tilmeldt 30 ECTS-point hvert semester. Det er ikke muligt at melde fra hverken fag eller prøve. Hvis prøven ikke bestås, tilmeldes den studerende til omprøve. Det er ikke muligt at afmelde en omprøve.
Stave- og formuleringsevne
Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, indgår den studerendes mundtlige fremstillingsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse.
Regler for større skriftlige afleveringer:
Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse.
Mulighed for brug af PC ved prøver
Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se http://www.au.dk/om/organisation/index/5/56/2010-au11/
Projektorienterede forløb:
Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.
Dispensationer
En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation.
Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium).
En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning.
Anke og klage
Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen. Afvises din klage har du mulighed for at indbringe universitetets afgørelse for et ankenævn. Ankenævnet kan alene behandle faglige klager. Anken, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til studienævnet senest to uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt.
Om prøver
De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement.

Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv).

Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog

Alle prøvers resultater fremgår af eksamensresultatet (beviset) med deres ECTS-vægt.
Der beregnes et gennemsnit med en decimal af alle graduerede bedømmelser. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt.

Der kan aflægges prøver på dansk, norsk og engelsk. Andre sprog kan godkendes efter ansøgning til Studienævnet.

Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler

5. ændringer til Studieordningen
Dato: Bemærkning: Ikrafttrædelse
20-11-2014 Opdateret til gældende bekendtgørelser 01-09-2014
16-09-2014 Prøveformen for faget Klinisk psykologi ændret fra 4 dages skriftlig hjemmeopgave til multiple choice. 16-09-2014
02-06-2014 Præcisering af tilladte hjælpemidler ved eksamen i Statistik. 02-06-2014
11-02-2014 ændret prøveform i Social- og personlighedspsykologi
ændret prøveform i Kognitions- og indlæringspsykologi
ændret prøveform i Udviklingspsykologi
31-12-2013
12-03-2013 Oversat til engelsk 12-03-2013
10-01-2013 Faglige forudsætninger tilføjet under faget Opgaveseminar. 31-12-2012
16-09-2011 Prøveformer ændret for fagene 'Studieintroduktion' og 'Psykologiens filosofi og videnskabsteori'. 01-09-2011
05-05-2011 Undervisningssproget i faget Statistik ændret fra "dansk" til "dansk eller engelsk". 05-05-2011
21-01-2011 ændring af prøveformen for faget Psykiatri fra 80% undervisningsdeltagelse til multiple choice.
Opdatering af bekendtgørelseshenvisninger.
01-02-2011
18-11-2010 Eksamensformen for faget Forskningsmetode A ændres fra 80% undervisningsdeltagelse, aflevering af rapport samt deltagelse i fremlæggelse og gensidig feedback til gruppeopgave med individuel bedømmelse eller individuel opgave. 01-02-2011
25-08-2010 ændringer i eksamensformen for pædagogisk psykologi.
Der er tilføjet krav om, at visse grunddiscipliner skal være bestået, før den studerende kan tage "fordybelsesaktivitet˝.
25-08-2010
12-07-2010 Censorkorps tilføjet. 01-07-2010
28-06-2010 Ordinær eksamen for faget Biologisk Psykologi placeres i forårssemestret. 28-06-2010
28-06-2010 ændring af genstandsområde for faget Forskningsmetode A.
ændring af tekst om afløsningsopgave for faget Forskningsmetode A.
28-06-2010
05-02-2010 Sproglige rettelser. 01-02-2010
03-02-2010 ændring af varighed for eksamen i Biologisk Psykologi. 01-02-2010
18-12-2009 ændring af eksamensformen for faget Forskningsmetode A. 01-02-2010
14-12-2009 ændring af eksamensformen for fagene psykiatri og statistik. 01-02-2010