Ny HR-portal på Atrium

En ny HR-portal er gået i luften som led i en større omstrukturering på Atrium. En række fagportaler skal gøre det nemmere for AU-ansatte at finde informationer om deres fagområde på tværs af universitetet.

HR-medarbejdere på Aarhus Universitet har nu fået deres egen portal på medarbejdersiden Atrium. Her er én indgang med relevant og opdateret information inden for HR-området. HR-medarbejderne kan blandt andet få viden om en række personaleadministrative spørgsmål og få adgang til personaleadministrative standardskabeloner og blanketter. HR-portalen dækker også personaleudviklingsopgaver, ligesom strategier, politikker med videre løbende vil blive lagt på sitet. Portalen er målrettet HR-medarbejdere, men indholdet har relevans for alle ansatte, der for eksempel søger oplysninger om reglerne for barsel, ferie eller arbejdsmiljø. Se mere på atrium.au.dk/hr.

Flere fagportaler

Portalen er et led i en større omstrukturering på atrium, hvor en række fagportaler skal erstatte siderne ansat på au og værktøjer og servicer. Allerede nu kan du finde fagportaler for:

Senere kommer studieadministration og it til. Kommunikationsmedarbejder Sandra Trefzer fortæller, at fagportalerne er tænkt som et sted for videndeling, hvor alle informationer og værktøjer for de enkelte fagområder er samlet ét sted.

- I første række er målgruppen for fagportalerne de medarbejdere, som arbejder med de pågældende områder. Men man kan på portalerne også finde informationer, som alle ansatte kan bruge på tværs af universitetet. For eksempel ligger der på kommunikationsportalen en dansk-engelsk terminologiliste, som rigtig mange medarbejdere har glæde af. I det hele taget får vi nu en række overskuelige og ensartede indgange til væsentlige, administrative områder, som vil gøre det nemmere for medarbejderne at orientere sig på tværs af organisationen, siger hun.

Find alle portalerne i den vandrette menu her på atrium.au.dk.