Arbejdsmiljøudvalg (LAMU)

Arbejdsmiljøorganisationen i AU Forskning består af et lokalt arbejdsmiljøudvalg, der dækker arbejdsmiljøet for medarbejderne i Forskningsstøtteenheden, Technology Transfer Office samt VD sekretariatet.

Arbejdsmiljøorganisationen skal tage hånd om arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen og forebygge, at nye problemer opstår. Man kan fremhæve eksempler på forskellige temaer, som efter omstændighederne kan få mest opmærksomhed:

Psykiske arbejdsmiljøforhold, som f.eks.:

  • Forebyggelse og afhjælpning af stress
  • Fremme af trivsel
  • Mobning og chikane

Fysiske arbejdsmiljøforhold, som f.eks.:

  • Kontorindretning
  • Påvirkning fra stoffer og materialer

Ønskes et tema taget op, kan dette ske ved henvendelse til et af arbejdsmiljøudvalgets medlemmer.