Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

AU opgør eksternt konsulentforbrug

Hvor mange eksterne konsulentkroner bliver der brugt, når universitetet skal udvikle nye it-systemer eller have rådgivning i den faglige udviklingsproces? Det sætter en ny opgørelse tal på. Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen mener, at beløbet er, som man kunne forvente.

30.04.2012

Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen

Hvor mange eksterne konsulentkroner bliver der brugt, når universitetet skal udvikle nye it-systemer eller have rådgivning i den faglige udviklingsproces? Det sætter en ny opgørelse tal på. Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen mener, at beløbet er, som man kunne forvente. Foto: Jesper Rais/AU Kommunikation

Aarhus Universitet brugte 63 millioner kroner på eksterne konsulenter i 2011. Det viser en ny opgørelse, som universitetsledelsen har offentliggjort, fordi der ”både internt og eksternt har været interesse”, som det bliver formuleret i følgebrevet.   
Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen mener ikke, at tallet er opsigtsvækkende.

– Når man ser det i forhold til organisationens størrelse og den kendsgerning, at vi står midt i en stor forandringsproces, så synes jeg ikke, der er grund til alarm. Set i forhold til vores omsætning svarer det til omkring 1 procent, men man skal selvfølgelig hele tiden holde fokus på, om forbruget er fornuftigt, siger han.

Uden faste udgifter

I Aarhus Universitets opgørelse er ikke medtaget ekstern konsulentbistand i forbindelse med for eksempel byggerier, regninger til advokater, trykudgifter og den obligatoriske eksterne revision. De beløb er ifølge universitetsdirektøren taget ud, fordi det er udgifter, man ikke kan slippe for.

– Enhver stor virksomhed vil have de faste udgifter, og derfor har vi holdt disse udgifter ude af opgørelsen. Vi forventede, at det var de ekstraordinære poster, som det særligt havde interesse at få indsigt i, siger Jørgen Jørgensen.

Bliver aldrig nul

Over den femårige periode, som opgørelsen strækker sig over, er forbruget af eksterne ydelser steget fra 13,5 millioner kroner til lige over 63 millioner kroner. Heraf er godt 10 millioner gået til den faglige udviklingsproces, mens 30,5 millioner er anvendt i forbindelse med fusionerne, og 22,5 millioner er brugt på andre drifts- og udviklingsopgaver som f.eks. nye it-systemer.

Til sammenligning bruger hele statsadministrationen årligt cirka fire milliarder kroner på eksterne konsulentydelser.

At beløbet på AU er stigende, er en naturlig udløber af fusionerne og især af sammenlægningerne og ensartningerne af de administrative forretningsgange, fortæller Jørgen Jørgensen. Han forventer derfor også, at beløbet vil falde igen.

– At bringe niveauet helt ned på nul er nok ikke realistisk, for der vil være specialkompetencer, som vi nogle gange må betale for at kunne trække på. Samtidig kan det nogle gange være fornuftigt at bruge ekstern hjælp til akutte problemer. Inden man får ansat og oplært den rigtige nye faste medarbejder, kan opgavens deadline både være overskredet, og den samlede regning også være vokset. Men når det er sagt, er det også vigtigt at huske, at en ekstern konsulent kan koste flere tusind kroner i timen, så derfor vil vi som udgangspunkt helst løse opgaven selv. Jeg har da også en klar forventning om, at vores brug af eksterne konsulenter vil falde markant, når vi er igennem den store forandringsproces, som universitetet lige nu gennemgår, siger han.

Fakta

I opgørelsen over udgifter til eksterne konsulenter skelnes mellem udgifter til den faglige udviklingsproces, udgifter til fusionerne, herunder også de seneste sammenlægninger af administrationerne, og udgifter til andre drifts- og udviklingsopgaver.

De fordelte sig på følgende måde:


I alt 2007-2011

2011 alene

Faglig udvikling

13.801.087

10.259.017

Fusion

93.210.448

30.528.584

Anden drift

90.488.576

22.545.104

Total I ALT

197.500.111

63.332.704

 

Se hele opgørelsen her

Nyt fra ledelsen, Medarbejdere, Forside
300871 / i40