Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

Forskerne skal lære at underholde i medierne – ikke undervise

Forskerne vil belære, opdrage og undervise. Sådan lød kritikken mod den danske forskerstand, da Experimentarium afholdt konferencen ”When science meets the headlines” for kommunikationsfolk og forskere.

12.10.2011 | Gunver Lystbæk Vestergård

Jørgen Ramskov, direktør for den kommende radiokanal Radio 24Syv. Foto: Experimentarium

Anne Knudsen, chefredaktør for Weekendavisen. Foto: Experimentarium

Myterne faldt på stribe til Experimentariums konference den 5. oktober, hvis man skal tro oplægsholderne: Folket tørster efter videnskabsstof, forskerne elsker at formidle, og journalisterne overdriver ikke.

Til gengæld mente flere, at når videnskabsformidlingen alligevel kortslutter, skyldes det en form for ”civilisationernes sammenstød”. Hvor journalister og forskere mødes, opstår friktion, fordi de to grupper baserer formidlingen på forskellige præmisser.

– Publikum interesserer sig for viden, fordi det er sjovt, horisontudviklende, underholdende eller sætter deres eget liv i perspektiv, men forskerne og kommunikationsafdelingerne på universiteterne har beklageligvis en anden holdning. De mener, folk bare skulle tage at høre efter. De skal opdrages og belæres og have at vide, hvordan det virkelig hænger sammen, og indrette deres tilværelse derefter, sagde chefredaktør for Weekendavisen Anne Knudsen foran de knap 200 fremmødte journalister, forskere, kommunikationsmedarbejdere og alt der midtimellem.

Ifølge hende udspringer forskernes belærende tilgang til formidlingen af en bagvendt videnskabelig selvforståelse.

– De unge mennesker [ph.d.-studerende, red.] vil frygtelig gerne skrive, men når man hører, hvad de vil, så lyder det hele tiden som om, de vil opdrage på folk. Men er det nu så sikkert, at videnskaben ved, hvad den ved? Alt hvad vi ved, er noget, vi ved indtil videre. Det burde stå under ethvert videnskabeligt resultat. Hvis videnskaben tror, den kan diktere folk, hvad der er ret, så er den blevet totalitær og fascistisk.

Forskerne sidder godt fast i elfenbenstårnet

Der var også anklager mod journaliststanden på konferencen. Arne Astrup, professor og institutleder for Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, og Steen Rasmussen, professor ved Center for Fundamental Living Technology, Syddansk Universitet, fremhævede begge, at forskeren ofte skal starte med Adam og Eva i et interview, fordi journalisten ikke har ulejliget sig til at lave en basal Google-søgning på emnet.

Journalisterne fik også hug for at være for dårligt uddannede til at håndtere videnskabsstoffet og for at prioritere ny forskning for lavt i nyhedshierarkiet.

Det forhindrede dog ikke andre fremtrædende forskere i at angribe deres egne kollegaer for ikke at anerkende populærvidenskabens form.

– Videnskaben skal indstille sig på at blive forenklet, og journalistikken skal indstille sig på, at forskning er en lille smule kompliceret og derfor bruge tid på at forstå det. Grundlæggende er det den samme verden, de bekymrer sig om. Nogle interesserer sig for, hvad videnskaben er, andre bedriver videnskab. Men hvis almindelige mennesker skal forstå bare en snert af forskningen, så er man nødt til at forenkle det lidt, sagde Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.

Astrofysiker Anja Andersen fra samme universitet var enig:

– Forskere vil enormt gerne undervise, men problemet med medierne er, at hverken tv, radio eller avis egner sig til undervisning. Når vi sætter os foran de medier, så slår vi halvdelen af hjernen fra og forventer ikke at blive undervist. I stedet skal man møde folk, hvor de er. Det er faktisk lidt arrogant at sige, at du simpelthen ikke er klog nok til at forstå, hvad jeg forsker i, sagde hun og påpegede, at forskere nogle gange glemmer, at aviser adskiller sig fra tidsskrifter.

– Der er en grund til, at man pakker fisk ind i avisen dagen efter. En avisartikel er ikke en videnskabelig artikel, og der er ikke nogen, der forventer, at alt i avisen er fuldstændig rigtigt, så det er o.k. med lidt unøjagtigheder.

At forskerne går fejl af massemediernes dagsorden, nikkede Jørgen Ramskov, direktør for den kommende radiokanal Radio 24syv, genkendende til.

– Jeg oplever, at mange forskere gerne vil formidle, men at mange ikke er særligt gode til det, eller også brænder de sig på det. Jeg hørte en forsker beklage sig over, at han havde talt i timevis med en journalist om nobelprisen, men endte med at blive citeret for en enkel sætning, som kunne være fundet i den nærmeste kiosk: at det var en god idé at give nobelprisen i fysik til den og den.

Til trods for kulturforskellene var både repræsentanter for videnskaben og medierne på konferencen stort set enige om, at videnskabsformidlingen i Danmark har brug for et løft, selv om det måske ikke står så skidt til endda.  Forskere, journalister og borgere skal blot integreres bedre med hinanden.

Arrangement, Forside
300871 / i40