Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

Mr. Nano blev forsker ved en tilfældighed

Ildsjælen, professoren og familiemennesket Flemming Besenbacher har taget en utraditionel vej ind i forskningen. Han har netop modtaget Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.

27.05.2011 | Lis Fisker

-Det var en tilfældighed, jeg blev forsker. Som barn syntes jeg bare, det var sjovt med tal. Regnebøgerne i folkeskolen var for korte, jeg var altid færdig med dem ved juletid. Men specielt nørdet var jeg nu ikke, jeg var også sportsdanser i 15 år og havde mange andre interesser.

Det lå med andre ord ikke i kortene i barndomshjemmet i Horsens, at studenten fra Horsens Statsskole skulle få en international akademisk karriere på topplan med start som lektor ved Institut for Fysik og Astronomi. Med naturvidenskabelig doktorgrad i 1994, professorat i 1996, international anerkendelse som grundlægger af og direktør for Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) fra 2002, og som leder af det kinesiske grundforskningscenter CMNS ( Center for Molecular Nanostructures on Surfaces) fra 2009. Et minimalt udpluk fra det lange CV.

Antallet af videnskabelige artikler overstiger 400, æresbevisninger og priser fylder væggene i hans beskedne kontor, hvor døren altid står åben. Flere er på vej. Nyeste tilføjelse til listen er stillingen som formand for Carlsbergs bestyrelse fra næste år, hvor han skal lægge halvdelen af arbejdstiden og som konsekvens heraf give ledelsesposten på hjertebarnet iNANO videre.

Tror ikke på karriereplaner

-Jeg havde ingen ”karriereplan” som ung, den slags tror jeg ikke på. Lå der noget i luften, da jeg begyndte at læse matematik, var det vel et job som gymnasielærer. Jeg ville bare være god til noget, og det skulle være sjovt. At lysten driver værket har været kendetegnende hele vejen for mig. Mit arbejde er min fritid – og omvendt, siger han.

Lysten til forskning kom først ind i billedet, da han skulle skrive speciale i fysik, og professor Hvelplund anbragte ham i en forskergruppe med meget frie tøjler. Flemming Besenbacher havde fri adgang til professorernes noter og råd, og den tillid og åbenhed han mødte fra de erfarne forskere blev afgørende for hans oplevelse.  Direkte adgang til viden, parathed til at træffe et kvalificeret valg på stedet, når muligheder opstår, ikke tøve uendeligt, er for ham nøglen til at få noget ud af forskningsverdenen.

Og hvis han fx var energiminister i dag? Svaret faldet prompte:

-Så ville jeg satse stort på et altomfattende forskningsprogram i solcelleenergi. Solen er den ultimative energikilde, der - brugt rigtigt - vil komme til at løse alle vore energiproblemer fremover.

Suset

Det helt store forskningsmæssige gennembrud oplevede han selv i 1980’erne, hvor brugen af højhastigheds Scanning Tunnel Mikroskopi, kaldet Aarhus STM, blev udviklet. Så var han solgt.

-Held spiller også ind, og man skal være villig til at opsøge heldet, siger han.

Flemming Besenbacher går efter mavefornemmelsen, når der skal træffes et afgørende valg. Er han i tvivl, bruger han en nær kreds af venner, kolleger og sin kone, grubler samtidig selv hele tiden lidt og tager så sin beslutning. Et eksempel på det, er beslutningen om at lægge en arbejdsindsats i Carlsberg. Han vil gerne synliggøre Carlsbergfondets indsats på forskningsområdet, gøre opmærksom på både erhvervslivets og forskernes samfundsmæssige ansvar og udvide begrebet Corporate Social Responsability med Scientific Social Responsability.

- For hvis forskerne ikke selv vælger den vej selv og løser nogle af de påtrængende samfundsmæssige problemer, gør politikerne det for os, så får vi en ren top-downeffekt uden den nødvendige forskningsmæssige frihed.

Excellance – som drivkraft

Hvad enten det er som formand for en skolebestyrelse, børnehavens forældreråd, grundejerforeningen eller hvad som helst, går Flemming Besenbacher ikke halvt ind i noget. Drivkraften er for ham ”excellence”, at være den bedste, ikke bare i Aarhus, Jylland, Danmark, men i verden. Hans to børn arbejder også i den akademiske verden; en er postdoc i bioinformatik, en er ansat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, men han har aldrig presset dem til noget. De har selv valgt vejen.

-Man skal være dygtig, have lysten, javel, men også være villig til at lægge indsatsen. Af og til i dag bliver talenter i Danmark ikke foldet helt ud, fordi de ikke arbejder nok, ganske enkelt. Forskning kan ikke placeres 9-16, det er ikke realistisk. Kinesiske studerende arbejder konstant, 7 dage om ugen, og er vilde med det. I Danmark har vi lidt for meget hyggekultur, lidt for meget traditionel lønmodtagermentalitet.

Også derfor vægter han det internationale miljø, som præger iNANO. iNANO blev udviklet i et opgør med den gammeldags fagimperialisme, der prægede naturfagene på det tidspunkt. Uddannelsen af en ny generation med en bredere tilgang til området er for ham nødvendig udvikling, men samtidig helt i fx H.C. Ørsteds ånd. Det samme er det internationale miljø. Han har personligt headhuntet de bedste NANO-folk verden over. Et mål er at have 25 procent internationale forskere, et andet at 25 procent skal være kvinder, det sidste fordi det er godt for arbejdsmiljøet. Han arbejder i samme ånd indædt for at unge forskeres initiativ ikke drukner enten i en meget stor forskergruppe eller som underordnet assistent på et projekt.

-Det er ikke det samme som at have ansvar for en forskerenhed. Unge forskere skal have egne midler, eget ansvar.

Nye ideer

Et blik på Flemming Besenbachers ugeplan kan give andre åndenød. Men han er ikke nogen supermand, bedyrer han.

Stress ved han, hvad er. En jul stod teksten på julehilsnerne ikke klar, og så vidste, han det var tid at trække stikket ud en stund. Han respekterer signalerne og handler straks på dem. Tager løbeskoene på, arbejder i haven, slapper af. Det skal tages alvorligt. Af samme grund har han en stresskonsulent til at undervise sine studerende.

Selv forsker han også stadig. Han får især nye ideer, når han er på en af sine mange rejser.

-Mange siger det må være hårdt at rejse så meget, sådan er det ikke for mig. Når jeg er i Harvard, Berkeley, Bejing, eller hvor det nu er, er der ikke noget bedre end at sidde på hotelværelset, når dagens møder osv. er slut, hvor ingen ringer, og ingen hiver i dig, hvor der er ro, og du har en smule jetlag. Så kommer de nye ideer.

Priser, Forside, Nyt fra ledelsen, Medarbejdere, Navne
300871 / i40