Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

Se 'Gintberg på kanten' sammen med dine kolleger

I maj snuste komiker Jan Gintberg rundt på AU, hvorefter han lod sin satiriske dom falde over universitetet. Nu er det hele klippet færdig til endnu en udgave af 'Gintberg på kanten'. Se programmet på storskærm sammen med dine kolleger.

30.10.2012 | AU Kommunikation

Komiker Jan Gintberg er klar med en ny række programmer i serien 'Gintberg på kanten'. Først besøgte han det såkaldte udkantsdanmark, men nu er turen kommet til store offentlige institutioner. Aarhus Universitet er som bekendt en af dem. Programmet om AU vises den 15. november kl. 20.00 på DR1.

Først snuste komiker Jan Gintberg rundt på AU i tre dage. Så fyldte han Stakladen og lod sin vittige dom falde over universitetet, som han kaldte for ”et bimlende psykotisk sted”.

Nu er tv-programmet ”Gintberg på Kanten” klippet færdig og sendes på DR1 torsdag den 15. november kl. 20.00

I den anledning vises programmet på storskærm i S-bygningen på Fuglesangs Allé.

Studerende og ansatte bydes på kaffe/te og kage. Øl og vand kan købes i baren.

Dørene åbnes kl. 19.15.

Arrangementet er gratis - men tilmelding skal ske senest den 8. november. Tilmelding kører efter først til mølle-princippet.

Læs mere om arrangementet - og se, hvordan du får fat i billetterne her

Medarbejdere, Koncert / optræden, Arrangement, Forside
300871 / i40