Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

TAP’er: AU Library er også DIT bibliotek

Kender du det: Du sidder med det seneste nummer af DJØF- , HK- eller Magisterbladet og læser en anmeldelse af en spændende fagbog. Problemet er, at budgettet i din afdeling ikke giver mulighed for at købe bogen, og på dit lokale folkebibliotek må du vente 4 måneder, fordi faglitteratur ikke er højt prioriteret i deres samlinger. Hjælpen er nær: Brug AU Library!

23.05.2014 | AU Admins Template

Som TAP’er på AU har du også nem adgang til den nyeste litteratur indenfor alle fagområder, og du kan endda bestille den bog du lige har læst om online, og få den lagt klar til afhentning på ét af vores mere end 15 betjeningssteder. Uanset hvor du arbejder på AU, er der altid et betjeningssted i nærheden, så du kan hente din bog på vej til kantinen eller på hjem fra arbejde. 

AU Library er samarbejde mellem AU og Statsbiblioteket, og det giver os blandt andet mulighed for at sikre hurtigt levering, typisk indenfor et par dage; Og du behøver ikke tænke på at forlænge lånet, hvis du ikke lige får læst bogen de første par uger. Hvis der ikke er andre brugere som ønsker at låne materialet, fornys dit lån automatisk, så lånetiden bliver 2 måneder! Vi har alle danske udgivelser, og hvis du har brug for en bog, som vi ikke har på vores hylder, så skaffer vi den til dig – hurtigst muligt. 

Hvis du har lyst til faglig inspiration og er træt af tykke bøger, kan du også prøve at søge i vores enorme samling af tidsskrifter. Vi har mange flere end du forestiller dig, og rigtig meget er tilgængeligt online – med det samme – når du er ansat på AU. 

Prøv at tjekke vores hjemmeside library.au.dk, næste gang du har brug for en bog eller trænger til lidt faglig inspiration!

Forside
300871 / i40