Du er her: AU  Medarbejdere  Institutter m.v. Nyhed

Vi får alle muligheder

Det nye, store Institut for Biomedicin får gode muligheder for at opruste til konkurrence, mener institutlederen, professor Thomas G. Jensen. Han har selv stærk forståelse for det elitære og kompetitive, men lægger samtidig vægt på at bevare den generøse Aarhus-ånd…

30.06.2011 | Kirsten Olesen

Om få år vil de nye fysiske rammer om Institut for Biomedicin tage form. Men allerede nu bliver gamle skel opløst mellem fagområder og de p.t. 450 medarbejdere, der indtil 1. juni var organiseret i seks institutter. Og den organisatoriske samling under ét vil i sig selv have markant betydning for det nye instituts slagkraft, mener manden i spidsen for processen, institutleder Thomas G. Jensen.

”Vi bryder grænser ned, og det giver nye muligheder. Vi bygger op, og det giver også nye muligheder. Vi ved knap nok selv endnu, hvordan processen kommer til at forme sig, men selvfølgelig har jeg gjort mig tanker og vil lægge vægt på, at medarbejderne får stor indflydelse på deres hverdag”, siger han.
”Lige nu er den vigtige understruktur lidt uafklaret, men der er ingen tvivl om, at forskningsgrupper er det bærende element og en helt central del af vores nye institut. Selv om jeg vægter forskningsfrihed meget højt, vil jeg også opmuntre til tværfaglighed. Vi skal have slagkraftige forskningsgrupper, der er konkurrencedygtige og kan fremtidssikre universitetet”.

Biomedicin kan bygge bro

Indtil for nylig var Thomas G. Jensen professor ved det daværende Institut for Human Genetik, hvor han dels varetog en del af undervisningen i genetik på medicinstudiets bachelor-del, dels var gen-forsker bl.a. med sæde i Etisk Råd og fokus på genterapi.
”Jeg har jo haft min gang her på stedet med få afbrydelser i hen ved 30 år, siden jeg begyndte som studenterforsker tilbage i 80’erne, og jeg havde allerede et drømmejob, inden jeg søgte denne stilling. Men jeg fik øjnene op for, at man som leder af det nye institut får chancen for at sætte præg på så mange menneskers arbejdsområder, og det er næsten for godt til at være sandt…”, siger han.

Dertil kommer ikke mindst perspektiverne i, at så mange stærke kræfter nu bliver organiseret under én hat: Både forskning og uddannelse, patienter, samfund og industri vil få gavn af sammenlægningen, mener han.

På uddannelsesområdet kunne han f.eks. sagtens se fordele i, at undervisere fra flere af de tidligere institutter laver fælles forelæsninger, så man undgår overlapninger – også selv om uddannelsesområdet i hans øjne allerede nu er stærkt og velfungerende.
”Jeg har faktisk en søn, der lige er gået gennem bachelordelen på medicin, og han er rigtig godt tilfreds”, fortæller han.

Hvis det står til Thomas G. Jensen, vil det desuden være en gevinst for medicinstudiet, om flere klinikere giver input allerede på bachelordelen:
”Biomedicin spænder jo fra molekyle til større organsystemer, og vores institut arbejder meget med translationel medicin - med andre ord i et spænd fra laboratoriets opdagelser til patientbehandling og tilbage igen”.
”Så vi er i vid udstrækning i stand til at bygge bro mellem grundforskning og klinikken og dermed også mellem universitet og patienter”, siger han.

200 forskere kan gøre en forskel

Og de ca. 200 forskere, som nu bliver samlet organisatorisk, kan virkelig gøre en forskel i det spil, mener Thomas G. Jensen, selv om han også understreger, at grænserne mellem de tidligere institutter ikke hidtil har været en stor bremse for forskningen. Men det vil efter hans mening nu blive lettere for forskerne at identificere evt. samarbejdspartnere.

”Jeg vil kæmpe for, at vi både får store forskningsgrupper og også mindre, og jeg vil arbejde for forskernes selvbestemmelse. Forskningsgrupperne skal heller ikke være tværfaglige for enhver pris – fagligheden er stadig det bærende element”.

”Men jeg vil behandle folk forskelligt: De store fyrtårne skal nurses omhyggeligt, men også hele vækstlaget, underskoven af gode forskere, skal have min store opmærksomhed og stimuleres til at få øjnene op for nye muligheder”.
”Skæve ideer har en tendens til at komme nedefra, og det vil jeg være meget opmærksom på”, siger han og tilføjer, at det i den forbindelse er ’rigtig flot’ af universitetsledelsen, at den f.eks. i forbindelse med initiativet AU IDEAS siger: Kom med de skæve ideer, så finder vi ud af at støtte dem.

Vi har muligheder for at rykke

Så hvis man spørger Thomas G. Jensen, hvordan Institut for Biomedicin tegner sig et par år ud i fremtiden, er han optimistisk:
”Vi vil forhåbentligt fungere som ét institut, og nybyggeriet vil være kommet et skridt nærmere. Vi er ganske vist allerede godt kørende med forskningsfaciliteter, men renoverings- og byggeprojektet vil højne niveauet yderligere og dermed styrke forskningen. Vi har med andre ord rigtig gode muligheder for at rykke”, mener han.
”Og det er vigtigt, at vi gør det, for vi skal ruste os til konkurrencen. Så vi skal publicere og skaffe en større bid af de konkurrence-udsatte forskningsmidler - styrke kerneforskningen, styrke samarbejdsprojekter og tænke internationalt, så vi undgår at havne i provinsialitet. Alt sammen for at fremtidssikre universitetet”.

Han tilføjer, at det nye institut om to år vil være blevet bedre til at samarbejde på tværs af de gamle skel, bedre til at rekruttere de bedste hoveder – og ”endnu bedre til at give hinanden de bedste forhold”, som han siger det.
”Desuden håber jeg, at den generøse ånd, som vi er kendt for her i Aarhus, vil fortsætte, så man stadig kan gå ind hos en hvilken som helst top-forsker i den anden ende af parken og få gode råd og anden form for bistand”.

Vi skal ud over rampen

Hvor han selv skal have kontor er et åbent spørgsmål – helst vil Thomas G. Jensen være i kontakt med forskningsmiljøerne, og også med det sekretariat, der nu skal bygges op. Kun én ting ligger fast: institutlederkontoret skal ikke indrettes i Bartholin Bygningen, hvor han har arbejdet hidtil.

”Jeg går ind for en åben og synlig ledelsesstil, men i øvrigt også vægte, at jeg fortsætter med at være synlig udadtil”, siger han og sigter bl.a. til, at han ofte er i rampelyset i forbindelse med konferencer, sit nordiske samarbejde om bioetik m.m., lige som han om kort tid skal deltage i fem radioudsendelser på P1 om biomedicinske emner.

”Det er vigtigt at være synlig og komme ud over rampen. Det er faktisk noget, jeg ofte snakker om med min søn, der er koncertpianist, for kunstens verden og forskningsmiljøer har mange paralleller: Begge drives af det eliteprægede, passionen og disciplinen, og begge er meget kompetitive”.

Læs mere om Thomas G. Jensen

Læs mere om Institut for Biomedicin  

 

Health, Medarbejdere, Fremtidens Aarhus Universitet
300871 / i40