Artslisten

Peter Bugge

51 år, lektor på Institut for Kultur og Samfund, Arts

Jeg er cand.mag. i samfundsfag og tjekkisk fra AU, hvor jeg også fik min ph.d.-grad i 1994 på en afhandling om den tjekkiske nationalbevægelses udvikling i det lange 19. århundrede. Jeg har siden da været adjunkt og fra 1997 lektor i tjekkisk og europastudier inden for adskillige institutkonstruktioner på Humaniora og nu Arts.

Jeg har gennem årene engageret mig meget i universitetspolitik, blandt andet som prodekan for forskning og forskeruddannelse fra 2002 til 2006 (som del af det sidste valgte dekanat på Humaniora!), og nu som fungerende institutleder på Historie og Områdestudier fra februar 2011 til udløbet af dette år.

Dertil kommer flere perioder i studienævn, institutråd og andet. Jeg har altid været interesseret i fagudvikling og i tværfagligt samarbejde, og jeg engagerede mig stærkt i de processer, som for knap ti år siden førte til dannelsen af de institutter på Humaniora, vi nu er ved at sige farvel til.

Skønt behovet for en standardisering af økonomisystemer, IT-platforme, hjemmesider og meget andet på det nye, store AU er indlysende, har den ”faglige udviklingsproces”, vi har været kastet ud i det sidste halvandet år og stadig langt fra er færdige med, på mange måder været en frustrerende oplevelse for medarbejderne på de institutter og fakulteter, som nu er samlet i Arts.

Der er – som vi netop igen har kunnet konstatere i UNIvers – himmelvid forskel på, hvordan universitetsledelsen ser processen, og hvordan den bliver oplevet på fabriksgulvet. Det er ikke blot et spørgsmål om utilstrækkelig eller uklar kommunikation, men om at centrale elementer i den nye organisering af universitetet er blevet tromlet igennem, uden at vi har fået kvalificerede argumenter for deres nødvendighed og fordelagtighed, endsige mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.

På Arts gælder det f.eks. fusionen af tre fakulteter til ét eller kravet om, at antallet af institutter skulle reduceres voldsomt. Vi er som videnskabelige medarbejdere heller ikke blevet spurgt til vores syn på, hvordan sekretariatsfunktionerne bedst kan organiseres. De negative konsekvenser deraf mærker vi nu for alvor ude på institutter og fag.

Den voldsomme administrative og politiske centralisering, der indtil nu fremstår som hovedresultatet af omstruktureringen, har øget afstanden mellem VIP og ledelse, mellem VIP og TAP og mellem TAP og studerende. Det rummer en stor fare for, at der opstår lukkede systemer med ringe forståelse og interesse for hinandens virkeligheder. Vi risikerer, at ledelse og forvaltning kommer til at fremstå som fjerne og illegitime – som organer med mere beslutningsmagt end reel indsigt. Et sådant legitimitetstab vil føre til et tab af engagement og solidaritet til skade for alle på Aarhus Universitet.

Vi må derfor kæmpe for, at medarbejderinddragelsen og tovejskommunikationen igen styrkes på institut-, fakultets- og universitetsniveau. Denne inddragelse skal sikres i universitets vedtægter, men den skal først og fremmest implementeres som en fungerende praksis i institutfora, akademiske råd, samarbejdsudvalg, studienævn, forskningsudvalg og alle andre organer, hvor medarbejdere er repræsenteret.

I bestyrelsen vil jeg – som også de andre kandidater fra Arts-listen – sikre, at medarbejdersynspunkter bliver hørt, både af universitetsledelsen og af bestyrelsens eksterne flertal. Vi vil samarbejde tæt med de valgte repræsentanter for studenter og TAP. Vi vil også arbejde for, at ”fremtidens AU” – når det forhåbentlig snart er blevet nutid – bliver underkastet en grundig evaluering, der har som sit naturlige udgangspunkt, at universitets trivsel og udvikling står og falder med medarbejdernes trivsel, tilfredshed og engagement, og at disse igen afhænger af ens oplevelse af at have reel indflydelse på ens arbejdsvilkår.