Opgradering 9. november 2011
Inddatering af publikationer
Den tidligere model for inddatering af publikationer indeholdt information omkring publikationstype, publikationsart og peer review.

Nu vælges publikationstypen først

Art og peer review vises i inddateringsbilledet. Muligheden for peer review vises kun ved de kombinationer af publikationstype og -art, der tillader peer review.

Forbedret listning af indhold og links
Listning af indhold i PURE har fået et brush up og har nu et mere simpelt look.
De enkelte indholdselementer er nu forsynet med et værktøjshjul, hvor der er mulighed for at gøre noget med selve indholdet direkte fra listen. Det kan fx være at afvise en publikation, hvor du er sat på som forfatter uden at være det.

Interne forfattere optræder nu som et link. Når du klikker på linket bliver du præsenteret for personoplysninger og yderligere muligheder som fx at se personens øvrige publikationer.

Claim og disclaim publikationer
Personlige brugere har nu mulighed for at kræve og fraskrive sig publikationer. Hvis du opdager en publikation, hvor du skal være tilknyttet, kan du nu kræve at blive tilknyttet publikation ved at klikke på værktøjshjulet ud for publikationen og klikke Min - tilknyt mig. Hjulet bliver synligt, når du kører musen hen over området. Som superbruger kan du gøre det ved at skifte bruger til vedkommende forfatter og kræve eller fraskrive publikationen på samme måde.

Tilsvarende, hvis du er tilføjet en udgivelse som forfatter, hvor du ikke skal være tilknyttet, kan du klikke på Ikke min – fjern tilknytning.

Anmodningen bliver automatisk sendt til en Claim editor for AU, som godkender eller afviser den.
Import fra eksterne databaser
Det er nu muligt at importere publikationer fra
- Scopus
- Cab Abstracts
- PubMed
- SAO/NASA Astrophysics Data System
- ArXiv
- Bibliotek.dk
Se nedenstående under opdateringen fra 18. april, hvordan det gøres.
Rapportmodulet
Har man rolle som rapportør i PURE kan man trække rapporter. Rapportmodulet har frem til version 4.11 været i to versioner – en ny og en gammel. Den gamle version eksisterer ikke længere og der er sket forskellige forbedringer i den nye version.
Vær i øvrigt opmærksom på, at ændres der i fx inddateringen af publikationer, kan det påvirke resultatet ved brug af gemte rapportskabeloner. Ved denne opgradering er valget af publikationstype, publikationsart og peer review ændret og har du rapportskabeloner fra før opgraderingen, kan det påvirke det resultat, du får. Typisk vil ændringer bevirke at man kan foretage mere detaljerede visninger i udtræk, men filtreringen skal sættes op derefter.
Opgradering 18. april 2011
Fravalg af landkort og relationsgrafer på personlige hjemmesider
Du kan nu selv i højere grad styre udseendet af din personlige hjemmeside ved at:
- Vælge om du ønsker at have et link til et grafisk billede af relationer vist
- Vælge om du ønsker at have et landkort med aktiviteters grafiske placering vist
Fremgangsmåde
- Gå ind under ”Personlig”
- Vælg ”Rediger profil”
- Vælg ”Portalopsætning”
- Udvælg (klik af), hvad du ønsker at vise:
Import af publikationer fra bibliotek.dk og SCOPUS
I PURE kan du nu importere publikationer direkte fra databaserne: PubMed, arXiv.org, SCOPUS og bibliotek.dk, så du slipper for at indtaste manuelt.
Fremgangsmåde
- Vælg ”opret indberetning”
- Vælg ”Publikation”
- Vælg ”import fra online kilde”
- Vælg til sidst den kilde, som du ønsker at importere fra:
Ny dropdown-funktion
Der er nu samlet en oversigt over alle funktioner i en ”dropdown-menu”, som kommer frem, når du holder musen hen over de forskellige punkter i navigationen.
Se her eksempel, når musen holdes hen over ”Redaktør”
(NB! Ikke alle brugere har dette punkt i navigationen, da navigationen er afhængig af, hvilke roller, man har i PURE):
Nyt rapportmodul
Der er implementeret et nyt rapportmodul, som fungerer sideløbende med den tidligere version. Du kan selv vælge hvilket modul, du ønsker at bruge.
Fremgangsmåde
- Hold musen hen over ”redaktør”-punktet i navigationen
- Vælg ”Ny” under overskriften "Rapportdefinition"(se illustration)
- Du får nu muligheden for at prøve den nye version eller for at arbejde i den tidligere version
Forbedret visning af muligheder for upload af "fuldtekst"
Du har altid mulighed for at uploade filer (fuldtekst) til din publikationsindberetning - men det er forskelligt hvor megen offentliggørelse tidsskrifter og forlag tillader.
Anvisninger om upload af fuldtekst til publikationsinberetninger er nu forbedrede, så du nemmere kan se, hvilke muligheder du har.
Eksempel:
Ledelsen på Aarhus Universitet opfordrer til at uploade fuldtekstfiler i PURE i det omfang, hvor det er tilladt. Se mere her: http://medarbejdere.au.dk/openaccess/













