Du er her: PURE BFI

Den Bibliometriske Forskningsindikator

25% af de nye basisforskningsmidler fordeles til de danske universiteter efter den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). BFI opgøres på baggrund af hvad der registreres i PURE og det er derfor vigtigt at alle forskningspublikationer indberettes til PURE.

Den årlige deadline

Deadline for inddatering af publikationer til PURE er hvert år 15. januar - på denne dato skal alle publikationer fra forrige år være registreret i PURE, således at publikationerne kan valideres inden d. 1. marts. Disse deadlines hænger sammen med, at der trækkes tal til AU i Tal og universitetets årsberetning d. 1 marts. Der høstes til BFI d. 15 juni og i den mellemliggende periode (fra 1. marts til 15. juni) kvalitetssikres de validerede publikationer yderligere fra AU Library.

Læs mere vigtige datoer ift. Pure på siden Årshjul og kommunikation.

Pointsystem

Pointgivende kategorier

Registreringer under disse kategorier kan være pointgivende i BFI.

Forskning og rådgivning:

  • Bidrag til tidsskrift
    • Tidsskriftsartikel
    • Konferenceartikel
    • Letter
    • Review (oversigtsartikel)
  • Bog/antologi/afhandling/rapport
    • Bog
    • Rapport
    • Doktordisputats
  • Bidrag til bog/antologi/afhandling/rapport/proceedings
    • Bidrag til bog/antologi
    • Konferencebidrag i proceedings
    • Bidrag til rapport
  • Patenter

For alle kategorierne undtagen 'Patenter', gælder der desuden det krav at den registrerede publikation skal være peer reviewed for at kunne udløse point.

Link til Retningslinjer for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindikator

Indførelse af Niveau 3 (2018)

Niveau 3 er et nyt niveau (gældende fra udgivlesesår 2018), som udløser flere point end niveau 2. Faggrupperne kan vælge at nominere enkelte excellente serier til det højeste niveau 3, som dermed udløser flest point at publicere i. I modsætning til niveau 2, som gælder for de følgende to år, vil niveau 3 gælde for de følgende fire år.
Faggrupperne har mulighed for at indstille niveauinddeling på niveau 1, 2 og 3 for første gang i efteråret 2017.

Læs mere om indførelsen af niveau 3 her:

Niveauinddeling

I BFI niveauinddeles serier i tre niveauer og forlag i to niveauer. Jo højere niveau en kanal har, desto flere BFI-point udløser en publikation publiceret i kanalen. Niveaudelingen belønner forskere for at publicere i de mest prestigefyldte kanaler inden for deres fagområde.

Forlag kan niveauinddeles på niveau 1 (normalt niveau) og niveau 2 (højt niveau).

Serier kan niveauinddeles på niveau 1 (normalt niveau), niveau 2 (højt niveau) og et valgfrit niveau 3 (excellent). Hver kanal har tilknyttet en opgørelse over det gennemsnitlige antal forskningspublikationer på et år, i BFI-sammenhæng kaldet Verdensproduktion. Antallet af serier, der kan være på niveau 1, 2 og eventuelt 3, er fastsat ud fra procentandelen af verdensproduktionen per faggruppe. Procentsatserne kan ses her:

Andel af verdensproduktionNiveau 1Niveau 2Niveau 3
2 niveauer77,5%22,5%-
3 niveauer80%17,5%2,5%

Niveauinddelingen af både serier og forlag foregår hvert andet år for så vidt angår niveau 1 og 2. Niveau 3 er mere stabilt end niveau 1 og niveau 2, og kan derfor kun ændres hvert fjerde år. Faggrupperne indstiller seriekanalernes niveau til Fagligt Udvalg, som godkender den endelige niveauinddeling.

Læs om kriterierne for niveau 2 og 3 her:

Point på type og niveau

Publikationer, der lever op til BFI’s krav til forskningspublikationer, udløser point. Her kan du se, hvilke point der gives til de forskellige publikationsformer, som indgår i den bibliometriske forskningsindikator.

Pointtildelingen til de publikationer, som måles i den bibliometriske forskningsindikator er således:

Publikationstype Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3
Monografier på forlag 58-
Monografier i bogserier 588
Antologibidrag på forlag 0,52-
Artikler i tidsskrifter, bogserier og konferencebidrag 135

Doktorafhandlinger og patenter er ikke niveauinddelte og tildeles således følgende point:

Doktorafhandlinger5
Patenter1

Link til BFI autoritetslister over tidsskrifter og forlag

Økonomisk betydning og fordeling af midler

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) blev igangsat i 2009, og er baseret på en politiske aftale om fordeling af nye basismidler til universiteterne. I 2012, hvor den bibliometriske forskningsindikator er fuldt indfaset i modellen, fordeler den 25 % af de nye basismidler.

Hvor meget er et point værd?

Det er af en række årsager ikke muligt, at sige hvor meget et point, og dermed en given publikation, præcis er værd før BFI-høsten for det pågældende optjeningsår er tilendebragt.

Først og fremmest er selve point-værdien en funktion af basismidlernes samlede størrelse og det samlede antal point optjent på universiteterne i optjeningsåret. Dertil kommer det, at tildelingen af point fraktioneres ved samarbejde mellem forskere fra forskellige universiteter.

BFI-høsten tilendebringes d. 15. juni året efter optjeningsåret. For publikationer udgivet i 2016, sker høsten altså 15. juni 2017.

Hvordan fordeles midlerne?

Midlerne fordeles på universitetsniveau og Uddannelses- og forskningsministeriet anbefaler, at midlerne ikke fordeles længere ud i den enkelte organisation (f.eks. institutter og/eller enkeltpersoner) på baggrund af BFI-modellen.

Læs mere

På Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om baggrunden og formålet med BFI.

Direkte links til:

1442982 / i40