Du er her: PURE Vejledninger og support Publikationer

Publikationer

Publikationstyper

Det er obligatorisk at indberette sine publikationer i PURE

Inde i systemet er publikationer delt op i 4 kategorier:

  • Forskning
  • Rådgivning
  • Formidling
  • Undervisning

Overordnet er der forskellige typer af publikationsskabeloner, som benyttes til inddatering. Her kan du se definitioner på publikationstyper i PURE

Retningslinjer for registrering

Hvem skal registrere

Alle forskere, der er ansat ved - eller tilknyttet til - Aarhus Universitet, skal registrere deres publikationer i PURE

Ved tilknyttede personer forstås forskere, der ikke er ansat ved Aarhus Universitet, men som alligevel publicerer i regi af universitetet.

Eksempler på sådanne er: 

  • Forskere, der er tilknyttet en klinisk afdeling på universitetshospitalet eller regionshospitalerne.  

  • Professor/lektor emeritusser der fortsat forsker ved universitetet. 

  • Ph.d.-studerende, der har fast kontorplads på Aarhus Universitet, men som er finansieret via en bevilling, der ikke administreres af Aarhus Universitet 

  • Gæsteforskere, der udfører forskning ved Aarhus Universitet 

  • Studerende, der udgiver publikationer, der entydigt kan kategoriseres som forskning. Afsluttende opgaver (bachelor- og masterafhandlinger, specialer, hovedopgaver mv.) skal ikke registreres!

Angivelse af kategori

Den forskningsansvarlige leder er ansvarlig for afklaring af, hvorvidt en publikation skal placeres i kategorien forskning, formidling, rådgivning eller undervisning.

Som en tommelfingerregel gælder, at publikationer, der placeres i kategorien ’forskning’, præsenterer ny viden og har andre forskere som primær målgruppe.

Publikationer, der placeres i de øvrige kategorier, kan overordnet beskrives som publikationer, der tjener et vidensspredningsformål. Målgruppen for disse publikationer vil primært være ikke-forskere.

’Formidling’ vil som oftest have en populær, debatterende eller gengivende tone, men kan også bevæge sig på et både meget højt og specialiseret niveau.

’Rådgivning’ udføres, når fx myndigheder eller virksomheder beder om at få udført analyser og/eller vurderet problemstillinger på videnskabeligt grundlag. En rådgivningspublikation er således kendetegnet ved oftest at have en rekvirent. Rekvirenten kan fremgå mere eller mindre eksplicit af publikationen. Rådgivningsaktiviteter behøver ikke at være finansieret af rekvirenten.

Læs mere Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for videnskabelighed her.

Angivelse af peer-review

Den forskningsansvarlige leder er endeligt ansvarlig for afklaring af, hvorvidt en publikation er peer-reviewed.

Som udgangspunkt er det den enkelte forskers opgave at afgøre hvorvidt en publikation registreres som peer-reviewed eller ej. I tvivlstilfælde er det det dog den forskningsansvarlige leder der skal træffe den endelige beslutning.

I forhold til den bibliometriske forskningsindikator er der formuleret en definition, som baserer sig på tre krav: 

  • Fagfællebedømmelse sker altid før publicering. 

  • Mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til universitetet. 

  • Bedømmere skal være forskningskyndige

Læs mere Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for peer-review her.

Hvad er en publikation

Ved en publikation forstås en offentliggørelse af et arbejde, der gør det muligt for andre at genfinde arbejdet.

Offentliggørelse af arbejdet kan ske på mange måder. Det spiller således ingen rolle, om arbejdet publiceres som en trykt tekst i en bog, om det lægges på internettet eller på en dvd.

Publikationer, der kun henvender sig til en snæver kreds, som fx fortrolige rådgivningsrapporter, kan også registreres i PURE. Mundtlige foredrag, personlige noter mv. registreres ikke som publikationer.

For at lette muligheden for at finde en publikation, der kun offentliggøres på internettet, anbefales det, at en sådan uploades i PURE som fuldtekstfil. Ophavsret skal dog altid respekteres. 

Enhedstilknytninger

En publikation skal tilknyttes den eller de enheder, der er opgivet som forfatterens affiliering på publikationen.

I de tilfælde, hvor der ikke fremgår affiliering af publikationen, er det op til forfatteren at afgøre hvilke(n) enhed(er) publikationen skal tilknyttes.

For en konkret vejledning i tilknytning af gæsteforskeres og tidligere ansattes affiliering se Eksterne publikationer.

Udgivelsesår og indberetningsår

Registreringer i PURE har to tilknyttede årstal, 'Udgivelsesår' og Indberetningsår'. Ikke alle roller i PURE kan se feltet 'Indberetningsår'.

'Udgivelsesåret' er bibliografisk bestemt og vil oftest fremgå af enten selve publikationen eller publikationskanalen. 'Indberetningsår' er en administrativ værdi, der bl.a. er afgørende for hvilket år publikationen tæller med i AU's nøgletal og den bibliometriske forskningsindikator (BFI). Det er derfor vigtigt, at værdien i dette felt håndteres konsekvent og korrekt.

Ændringer i 'Indberetningsår' kan dog forekomme som følge af AU Library ifm. indberetningen af AUs nøgletal og høsten til den bibliometriske forskningsindikator (BFI).

Publikationer, der udgives på et tidsskrifts hjemmeside ”ahead of print”, må ikke registreres to gange i PURE. Sådanne publikationer skal registreres med status ”e-pub ahead of print”. Når publikationen udkommer med volume, issue og sidetal/artikelnummer ændres status for publikationen til ”udgivet”.

Oplag, udgaver og oversættelser

Publiceres det samme arbejde med næsten identisk ordlyd som flere publikationer, registreres det som følger: 

  • En publikation, der udgives i en ny udgave, skal registreres igen, selvom der kun er mindre ændringer. 

  • Publikationer, der kommer i et nyt oplag, registreres som udgangspunkt ikke som en selvstændig publikation. I feltet ”bibliografisk note” på den oprindelige registrering kan der i stedet registreres oplysninger om nye oplag. 

  • Hvis et arbejde offentliggøres i forbindelse med en konference, kan alle de publikationer, det typisk vil indgå i, registreres - fx kan man registrere både poster, abstract, offentliggjorte foredragsmanuskripter/powerpoint og artikler, der fx optrykkes i proceedings og i tidsskrifter (eller begge steder). 

  • Publikationer, der er oversat til andre sprog kan registreres igen, men af ”indberetningsår” skal altid fremgå det år, hvor publikationen udkom første gang.

1426367 / i40