Du er her: PURE BFI BFI - FAQ

BFI - FAQ

Den Bibliometriske Forskningsindikator - en FAQ for AU medarbejdere

Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) anvendes til performancebaseret fordeling af basismidler til og mellem de danske universiteter.

Tildelingen af point bygger på lokale inddateringer i PURE og er derfor tæt knyttet til de aktiviteter, AU Library har i forbindelse med forskningsregistrering, -validering og –afrapportering. Selve beregningen af point sker dog uden for PURE og der er derfor en række forhold, der komplicerer en entydig rådgivning af forskere og ledelseslag i forbindelse med BFI-modellen.

Følgende forsøger at besvare de typiske spørgsmål, medarbejdere ved AU har til BFI ved at opstille en historisk gennemgang af modellen, skitsere af systemlandskabet og beskrive AU Library’s rolle i forbindelse med BFI. Afslutningsvist er der indsat referencer til yderligere information.

Hvor meget er et BFI-point værd?

Det er af en række årsager ikke muligt, at sige hvor meget et point, og dermed en given publikation, præcis er værd i kroner og ører før BFI-høsten for det pågældende indberetningsår er tilendebragt. Pointværdien fastsættes på baggrund af størrelsen på basismidlerne (finansloven), en række fagområdespecifikke puljer, og bliver derudover beregnet på et treårigt gennemsnit.

BFI er en del af modellen til fordeling af basismidler mellem universiteterne. Den fulde model til fordeling af basismidler blev indfaset i perioden 2009-2012 – den såkaldte 45-20-25-10-model, hvor den BFI fordeler 25% af basismidlerne. I efteråret 2012 blev det besluttet at videreføre modellen i yderligere fem år. Læs mere om universiteternes økonomi her: ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/universiteter/okonomi

Værdien af et BFI-point er en funktion af basismidlernes samlede størrelse og det samlede antal point optjent på universiteterne i indberetningsåret. For ikke at forskyde midler mellem hovedområderne blev det ved projektets start besluttet, at opsætte vandtætte skodder mellem hovedområderne. Det betyder, at der er forskel på hvor mange penge et point er værd afhængigt af det hovedområde, der optræder i registreringen i PURE. En ekstra dimension er, at pengene derudover bliver beregnet som et gennemsnit af tre år.

Der høstes årligt oplysninger fra universiteternes lokale PURE-installationer til det centrale BFI-system for at beregne hvor mange publikationspoint inden for hvert BFI-hovedområde, som det enkelte universitet har optjent. Beregningen ligger således til grund for tildelingen af basismidler til universitetet.

Midlerne fordeles på universitetsniveau og Uddannelses- og forskningsministeriet anbefaler, at midlerne ikke fordeles længere ud i den enkelte organisation (f.eks. institutter og/eller enkeltpersoner) på baggrund af BFI-modellen.

Der er p.t. ikke offentliggjorte tal, der dokumenterer et BFI-point’s værdi i tidligere høstår.

Hvordan er BFI-systemet organiseret?

BFI-modellen blev evalueret i 2012 og organiseringen har herefter ændret sig til følgende:

Figur 1: fra "Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator"

”Styregruppen har ansvaret for den bibliometriske forskningsindikator og den løbende udvikling heraf.  Styregruppens beslutninger bliver fortrinsvis truffet på baggrund af indstillinger fra Fagligt Udvalg, hvis hovedopgaver er at formulere de faglige principper, som understøtter forskningsindikatoren og at godkende faggruppernes niveauinddeling af serielister. De 67 faggrupper har til opgave at udarbejde forslag til en niveauinddelt, autoritativ serieliste for tidsskrifter, bogserier og konferencer inden for deres fagområde. Danske Universiteter udpeger medlemmer til faggrupperne. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) sekretariatsbetjener Styregruppen, Fagligt Udvalg og faggrupperne og har ansvaret for driften af BFI. Referencegruppen for forskningsindregistrering, skal sikre koordinationen mellem forskningsindregistreringen på universiteterne og forskningsindikatoren.  Koordinationsforum for IT skal håndtere dialogen omkring den IT-tekniske løsning, og snitfladerne til andre systemer.”

Hvordan kan AU påvirke systemet?

AU har repræsentation i Danske Universiteter og rektor Brian Bech Nielsen er desuden medlem af Styregruppen. I Fagligt Udvalg er AU p.t. repræsenteret af Lektor Peter Bugge (Institut for Kultur og Samfund - Østeuropæiske Studier) ligesom der er AU-repræsentanter i en række af de 67 faggrupper.

Universitetet er således tæt på den faglige og politiske udvikling af BFI-systemet og er aktivt deltagende i de beslutninger, der træffes.

Læs mere på: ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/organisering

Hvordan kan den enkelte forsker påvirke systemet?

Som forskere på AU kan du gennem BFI systemet stille forslag til autoritetslisterne.

Adgangen til dette system kræver at du oprettes som bruger eller logger ind via WAYF. Brugeroprettelse er åben for hele offentligheden – du behøver således ikke at have tilknytning til et universitet for at benytte forslagssystemet.

Derudover kan den enkelte forsker repræsentere sit fagområde ved at deltage i en af de 67 faggrupper. Som deltager i en faggruppe har den enkelte forsker forpligtelse til at have en god kontakt til sit forskningsmiljø mhbp. vedligeholdelse og udvikling af autoritetslisterne.

Faggruppemedlemmer kan foreslå nye kandidater til autoritetslisterne og har desuden den endelige beslutningskompetence til at indlemme eller afvise, samt niveauinddele publiceringskanalerne (serier).

 

 

Hvordan kan AU Library påvirke systemet?

AU Library understøtter hovedsageligt dataflowet til det centrale BFI-system ved at kvalitetssikre inddateringerne i PURE. Derudover deltager AU Library også i Referencegruppen for forskningsindregistrering, hvor indregistreringspraksis i PURE kan drøftes på tværs af universiteterne.

Universitetsbibliotekerne samarbejder via PURE-styregruppen løbende om at forbedre udvekslingen af data mellem PURE og det centrale BFI-system. 

Den enkelte biblioteksmedarbejder kan desuden - ligesom en forsker ved AU - foreslå kandidater til autoritetslisterne gennem BFI systemet.

Hvem bestemmer indholdet og niveauinddelingen af BFI-autoritetslisterne?

Der er 67 faggrupper (ca 350 forskere), som dækker de forskellige videnskabelige fagområder i Danmark. Faggrupperne har ansvaret for at foretage en faglig vurdering af, hvilke tidsskrifter og forlag (publikationskanaler), der for hvert fagområde bør være på autoritetslisterne, samt hvilket niveau den enkelte kanal skal have. Alle kan dog foreslå nye kanaler til autoritetslisterne gennem BFI systemet.

Autoritetslisterne opdateres ved at gennemgå to processer: forslagsprocessen, hvor der kan ændres på indholdet og antallet af serier og forlag på lister og niveauinddelingsprocessen, hvor faggrupperne kan indstille forslag til om publiceringskanaler skal være på det normale niveau 1 eller det høje niveau 2.

Gennem BFI systemet kan alle foreslå ændringer og rettelser til de nuværende publikationskanaler og autoritetslister samt stille forslag til nye publikationskanaler til autoritetslisterne.

Adgangen til dette system kræver at du oprettes som bruger eller logger ind via WAYF. Brugeroprettelse er åben for hele offentligheden – du behøver således ikke at have tilknytning til et universitet for at benytte forslagssystemet.

Du kan tilgå BFI-systemer her: bfi.fi.dk

Det er derudover også muligt at gå i dialog med den relevante faggruppe om inddragelse, udeladelse eller niveauinddelingen af den enkelte kanal. Faggruppernes deltagere og disses kontaktoplysninger er listet på ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/organisering/faggrupperne

Faggrupperne udarbejder indstillinger til Fagligt Udvalg, som skal behandler disse før en endelig autoritetsliste kan godkendes.

Hvad er kriterierne for at tidsskrifter, forlag o.l. kan komme på BFI-autoritetslisterne?

For at komme i betragtning til at figurere på autoritetslisterne skal publiceringskanalen leve op til krav om fagfællebedømmelse og de må ikke være lokale. Niveauplaceringen besluttes i faggrupperne, der skal vurdere hvilke kanaler, der er de førende af det internationale forskningsmiljø.

En lokal publiceringskanal defineres som et tidsskrift eller forlag, hvor mere end 2/3 af forfatterne kommer fra samme institution. Fagfællebedømmelse defineres i forbindelse med BFI-systemet som en skriftlig vurdering af publikationens videnskabelige kvalitet, der ligger forud for publicering. Vurderingen skal udføres af minimum én ekstern bedømmer (i forhold til forlaget eller universitet), som minimum har forskningskompetence på PhD-niveau.

For serier gælder der derudover to overordnede kriterier for, at serien kan placeres på det høje niveau 2:

  1. de skal opfattes som ubetinget førende af det internationale forskningsmiljø inden for faget,
  2. andelen af serier på det høje niveau 2 må ikke overstige 20 pct. af faggruppens serier (målt i verdensproduktion af artikler).

Hvad er principperne for tildeling af point?

Principperne bag BFI-modellen belønner publikationer, der er udgivet via udvalgte forlag, tidsskrifter, bogserier og konferenceserier (autoritetslisterne). Autoritetslisterne er opdelt i niveau 1 og 2, hvor 2 er det mest prestigefyldte niveau, der giver flere point.

Publikationens type afgør hvilken klassifikation, publikationen placeres i. Derudover gives der ”bonus-point” for samarbejde mellem universiteterne (basispoint ganges med 1,25) og slutteligt fraktioneres pointene mellem universiteterne baseret på antallet af forfattere med tilknytning til de danske universiteter (ved n forfattere tildeles 1/n-del af pointene til forfatterens institution (dog minimum 1/10-del af pointene).

En niveau 2 tidsskriftsartikel (3 point) med samarbejde bliver således 3,75 point værd (3*1,25). Hvis der f.eks. er to forfattere, tildeles hver forfatters universitet 1,875 point.

Der tildeles minimum 1/10 af basispointene til en publikation – en Videnskabelig artikel i tidsskrift – niveau 2 med samarbejde (3,75 point) fraktioneres således ikke under 0,375 point pr forfatter.

BFI-modellen har været underlagt en gradvis implementering siden 2009 og der er derfor løbende sket ændringer i forhold til hvilke typer af publikationer, der har givet point; antallet af point pr type; samt, hvilke typer, der har været underlagt en niveauinddeling. F.eks. har phd-afhandlinger været en pointgivende publikationstype i perioden 2009-2011, bogserier har være pointgivende siden 2012, ligesom forlag først blev niveauopdelt fra 2013. Se de gældende pointsatser her: ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-forskningsindikator/vaegtning. 

Hvad er sammenhængen mellem BFI og PURE?

PURE er AUs forskningsregistreringssystem og har mange funktioner på AU. Bl.a. bliver PURE anvendt til generering af oplysninger på ansattes hjemmesider. Registreringerne ligger også til grund for tildelingen af BFI-point til universitet.

Det er dog et forholdsvist komplekst systemlandskab, der bygger bro mellem PURE og det centrale BFI-system.

Publikationer indregistreres i lokale PURE-installationer. For at oplysningerne heri kan kobles til autoritetslisterne, vedligeholder styrelsen en række centrale registre (tidsskrifts-, forlags- og konferenceregistre), der løbende ajourføres i de lokale PURE-installationer.

PURE-registreringerne høstes årligt til det centrale BFI-system. BFI-høsten tilendebringes d. 15. juni året efter optjeningsåret. For publikationer udgivet i 2016, sker høsten altså 15. juni 2015.

Det er universiteternes ansvar at sikre, at registreringerne lever op til de systemtekniske krav, styrelsen har til høstning af data i forbindelse med pointberegninger.

Hvad er det centrale BFI-system?

Evalueringen af den tekniske løsning for BFI-modellen i 2012 førte til kritik af IT-systemet og den måde styrelsen håndterede databehandlingen på i forbindelse med pointtildeling. Derudover rejste rapporten kritik af det lukkede systemlandskab, der hidtil havde været en ”black box” uden dialog med universiteterne.

På baggrund af denne evaluering blev udviklingen af en ny teknisk løsning sat i udbud. Udbuddet blev vundet af Schultz og den ny tekniske løsning blev idriftsat i juni 2014 og blev således benyttet til høst af indberetningsåret 2013 i september 2014.

Det centrale BFI-system findes på bfi.fi.dk

Hvordan kommer oplysningerne fra PURE over i det centrale BFI system?

Publikationer fra alle danske universiteters PURE-installationer høstes til det centrale BFI-system på en daglig basis. I forbindelse med høsten omformes PUREs dataformat til standardformattet MXD, som det centrale BFI-system kan læse.

Høsten foregår i en løbende cyklus der starter d. 15. juni hvert år.  Der høstes altid på det foregående år, således at den endelige høst d. 15. juni høster publikationer indberettet (men ikke nødvendigvis udgivet) i foregående kalenderår.

Da publikationer høstes på daglig basis kan point for en given publikation godt ændre sig inden den endelig høst, forudsat at registreringen ændres. Man skelner derfor mellem midlertidige point og endelig point. Endelige point tildeles først publikationer primo september i høståret.

Efter den endelige høst og før de endelig point tildeles gennemgår den samlede høst konflikthåndtering.

Hvad er konflikthåndtering?

En væsentlig del af den endelige pointudregning og -tildeling består i at identificere publikationer der er forfattet i et samarbejde mellem forfattere fra flere universiteter.

Dette sker dels ved at identificere dubletter, registreringer af de samme publikationer, på tværs af de danske universiteters PURE-installationer. Er dubletterne registreret ens er dette en uproblematisk proces. Er der derimod forskel på hvordan den samme publikation er registreret på tværs af flere PURE-installationer er der tale om en konflikt.

Konflikthåndtering er en overordnet betegnelse for processerne forbundet med at løse konflikter og blive enige om en korrekt og ens registrering af samarbejdspublikationer.

Konflikthåndteringen foregår i månederne efter den endelige høst og varetages i et samarbejde mellem styrelsen og universiteterne. Styrelsen identificerer dubletter og konflikter, hvorefter nøglepersoner ved universiteterne gennemgår konflikter mhp. at fastslå den korrekte registrering. Kan der ikke opnås enighed blandt universiteterne kan konflikter ankes til Fagligt Udvalg der herefter træffer en endelig beslutning.

Konflikthåndtering sker i det centrale BFI-system.

Hvordan skal registreringerne se ud i PURE for at leve op til kravene i forbindelse med høsten?

BFI belønner kun videnskabelig publicering. En publikation – og dermed registreringen af denne – skal derfor leve op til en række krav for at kunne klassificeres som videnskabelig i en BFI-kontekst og dermed udløse BFI-point.

Publikationstype

Kun nedenstående PURE-typer kan udløse BFI-point.

  • Bidrag til tidsskrift/konferenceart. i tidsskrift
    • Tidsskriftsartikel
    • Konferenceartikel
    • Letter
    • Review (oversigtsartikel)
  • Bog/antologi/afhandling/rapport
    • Bog
    • Rapport
    • Doktordisputats
  • Bidrag til bog/antologi/afhandling/rapport/proceedings
    • Bidrag til bog/antologi
    • Konferencebidrag i proceedings
    • Bidrag til rapport
  • Patenter

Publikationsart

En publikation skal være placeret i kategorien ’Forskning’ for at kunne udløse BFI-point.

Peer Review

En publikation skal være peer reviewed for at kunne udløse BFI-point. Doktordisputatser og patenter er undtaget denne regel.

Publikationsstatus

En publikation skal være udgivet og dermed have status ’udgivet’ for at kunne udløse BFI-point.

Publikationskanal

En publikation skal være udgivet via en publikationskanal der optræder på én af autoritetslisterne for at kunne udløse BFI-point.

I PURE vil en publikationskanal der optræder på en autoritetsliste altid være fra den centrale database uanset om der er tale om serie- eller forlagslisten. Dette forhold gør sig ikke gældende den anden vej - en publikationskanal kan således sagtens være fra den centrale database uden at optræde på en autoritetsliste.

Rolle

Bidragsyderens rolle ift. publikationen skal være ’Forfatter’ for at kunne udløse BFI-point. Eksempelvis vil en bidragsyder med rollen ’redaktør’ på en antologi ikke udløse BFI-point for den pågældende publikation.

Lever en publikation op til alle disse krav kan den udløse BFI-point.

Hvor kan man finde oplysninger om point?

De officielle pointberegninger foregår hos Styrelsen for Forskning og Innovation, der årligt trækker data fra PURE. Disse data filtreres og formateres før der udregnes point. Beregningerne sker således uden for PURE i separat system og kan ikke direkte efterprøves. Oplysningerne offentliggøres på hjemmesiden for det centrale BFI-system bfi.fi.fk

Point synkroniseres også fra BFI-systemet til PURE og stemples på den enkelte publikation. Der er dog en række fejlkilde der gør, at point i PURE ikke nødvendigvis stemmer overens med point i BFI-systemet. BFI-systemet er derfor den autoritative kilde til BFI-point.

Hvilke deadlines skal overholdes?

På Aarhus Universitet er AUs nøgletal og BFI tænkt sammen ift. deadlines for inddatering af publikationer idet begge dele trækkes på baggrund af PURE data.

På AU er der derfor fastsat en deadline for inddatering af publikationer i PURE hvert år d. 15. januar. På denne dato skal alle publikationer fra forrige år registreret i PURE.

Der har i en årrække været tradition for forskellige deadlines for registrering men for indberetningsåret 2017 samles deadline for alle fakulteter og enheder til d. 15 januar 2018.

D. 1 marts skal alle publikationer fra forrige år være valideret så tallene kan trækkes til AU's nøgletal m.m.

Forsknings- og innovationsstyrelsen høster løbende publikationer til BFI, men den endelige høst foregår d. 15. juni.

I perioden 1. marts til 15. juni er der således mulighed for at berige inddateringerne i PURE med nødvendige oplysninger i forhold til de krav, der ligger i Styrelsens BFI-system. Publikationer, der bliver registreret i PURE i denne periode, kan således stadig nå at tælle i BFI, men de vil ikke kunne nå at indgå i AU’s nøgletal. 

Hvad er AU Librarys rolle i forbindelse med indsendelse af oplysninger til styrelsen?

Universitetsbibliotekerne samarbejder via PURE-styregruppen løbende om at forbedre udvekslingen af data mellem PURE og det centrale BFI-system.

PURE har mange funktioner på AU – og fungerer således ikke kun på BFI-systemets præmisser. Forskningsmiljøerne på AU har generelt set stor indflydelse på hvordan data udstilles på hjemmesider (personsider, institut, forskningsgruppe o.l.). Dette betyder f.eks., at placeringen af publikationer i kategorierne forskning, formidling og rådgivning i stor udstrækning bestemmes af forskeren/institutlederen. Der kan således opstå tilfælde, hvor PUREs data ikke fuldt lever op til kriterierne i BFI-modellen eller hvor der opstår variation mellem hvordan to eller flere universiteter registrerer samme publikation. 

Hvad betyder validering af inddateringer i PURE?

Validering henviser til det sidste trin i PUREs workflow for publikationer og varetages af brugere med rollen ’Validator af publikationen’.  Selve valideringen er en kvalitetssikring af de bibliografiske oplysninger registreret for en given publikation. Her sikrer validatoren sig, at de registrerede bibliografiske data er i overensstemmelse med publikationens. Validering skal altså ske med udgangspunkt i den faktiske (fysiske eller digitale) publikation eller en autoritativ post hvis ikke selve publikationen kan fremskaffes.

AU udstiller kun validerede publikationer til BFI. Det betyder, at publikationer der ikke bliver valideret - men ellers lever op til BFI-systemets krav - ikke bliver høstet og får point.

Der er derfor vigtigt, at registreringsdeadline d. 15. januar overholdes.

Hvad gør AU Library for at sikre datakvalitet i PURE i forbindelse med høst til BFI?

AU Library sikrer primært datakvaliteten i PURE ved at kontrollere at tilknytning til publikationskanaler er korrekt og ved at kontrollere om alle publikationer udarbejdet af AU forskere for det pågældende indberetningsår er indberettet.

Korrekt tilknytning af publikationskanal

En publikation skal være udgivet via en publikationskanal der optræder på én af autoritetslisterne for at kunne udløse BFI-point.

I PURE er publikationskanaler fordelt på to typer databaser, forlags- og tidsskriftsdatabaser, og hver af disse er underopdelt i en lokal og en central databaser. Publikationskanaler der optræder på en BFI autoritetsliste er altid fra de centrale databaser.

Som almindelig bruger I PURE kan man dog oprette publikationskanaler i de lokale databaser, hvorfor én publikationskanal fejlagtigt kan optræde i både den lokale og centrale database. Det betyder at publikationer der er udgivet via en publikationskanal der optræder på en autoritetsliste kan være tilknyttet en lokal database i PURE og derfor ikke vil udløse BFI-point.

Op til hver BFI-høst kontrollerer AU Library hvorvidt der findes publikationer der fejlagtigt er tilknyttet lokale forlag eller tidsskrifter. Sådanne publikationer tilknyttes i stedet relevante centrale forlag eller tidsskrifter og fejlagtigt oprettede lokale forlag og tidsskrifter slettes herefter.

Indberetning af alle AU publikationer

Op til hver BFI-høst afsøger AU Library eksterne databaser for publikationer der burde være registreret i PURE men endnu ikke er blevet det.  Disse søgninger sker primært i databaser der indeholder affiliationsoplysninger, særligt databaserne Web of Science, Scopus og PubMed. Grundet disse databasers emnemæssige dækning, er det primært manglende publikationer indenfor sundheds- og teknik/naturvidenskab der idenficeres på denne måde.

For et udvalg af enheder udsender AU Library desuden lister til institut- og centerledere over enhedens forskningsproduktion i det pågældende indberetningsår. Hvis den pågældende leder skønner at der på den baggrund mangler publikationer registreres disse, enten af den pågældende forsker eller af AU Library.

Hvilken rolle har AU Library i forbindelse med konflikthåndtering i styrelsens BFI-system?

Der høstes årligt oplysninger fra universiteternes lokale PURE-installationer til det centrale BFI-system for at beregne hvor mange publikationspoint inden for hvert hovedområde, som det enkelte universitet har optjent.

Hvert universitet har sin egen PURE-installation, som indeholder registreringer af publikationer med relation til det pågældende universitet. Hvis en publikation er et samarbejde på tværs af to eller flere universiteter, vil publikationen således være registreret i flere PURE-installationer.

Når disse oplysninger bliver høstet til en samlet database, vil alle samarbejdspublikationer optræde som dubletter. Hvis der er enighed omkring registreringerne på tværs af universiteternes PURE-installationer håndteres dubletterne af styrelsen. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor der er variationer på tværs af universiteternes registreringer – f.eks. uenighed om forfatterens arbejdssted (jobskifte, dobbeltaffilieringer) eller om publikationens type (f.eks. konferenceartikel i proceeding, tidsskriftartikel eller bogkapitel).

Forskelle i registreringerne er ikke ualmindelige og behøver ikke nødvendigvis at repræsentere fejl og forglemmelser. Konflikterne kan selvfølgelig bunde i variationer i de bibliografiske oplysninger (forfattere, titler o.l.), men kan også bunde i forskellige faglige traditioner og definitioner af videnskabelighed – eksempelvis er skelnen mellem forskning og formidling mere entydig inden for medicin, hvor sprogbrug, publikationskanaler og formen er markant forskellig, end inden for humaniora, hvor forskningspublikationer i høj grad også har en forskningsformidlende funktion.

I disse tilfælde markerer styrelsens kvalitetsmanager registreringerne som konflikter, der skal løses af universiteternes ”validatorer” – i praksis af en medarbejder med ansvar for PURE.

I tilfælde, hvor der er uenighed om forfatterens tilknytning på publikationstidspunktet, konsulteres publikationen først og fremmest og den organisation, der er nævnt her krediteres med pointene. Hvis der mangler oplysninger om afilliering på publikationen konsulteres lokale it-systemer og/eller forfatterens CV. vedr. ansættelsesperioder.

Kan man fraktionere BFI-point internt på AU?

BFI-modellen er udviklet til at allokere midler mellem universiteterne og Styrelsen anbefaler, at modellen ikke anvendes til fordeling af midler længere ud i institutionen. Der findes pt flere kilder til beregning af BFI-point (det centrale BFI-system og PURE) og der er ingen entydig metode til at opgøre point under universitetsniveau (f.eks. på hovedområde- og institutniveau).

I det centrale BFI-system offentliggøres de officielle BFI-point. Datasættet gør det muligt at se hvilke publikationer, der har givet point, samt hvordan pointberegningen er foregået. Styrelsen stiller desuden statistik til rådighed, der viser antallet point fordelt på BFI-klassifikationer, niveauer og BFI-hovedområder. Systemet indeholder dog ikke oplysninger om hvilke af AUs interne organisationer, der har relation til publikationen, og kan derfor ikke anvendes til at dele point internt på universitetet.

På trods af at PURE har oplysninger om interne organisationer med relation til den enkelte publikation er der fortsat en række metodiske beslutninger, der bør tages på ledelsesniveau på AU, før det kan anbefales at fordele point internt.

Som strategisk styringsredskab udgør en summering af BFI-point desuden en forsimplet indikator for udviklingen fra år til år, da målet ikke giver viden om eventuelle forskydninger mellem BFI-niveauer og/eller BFI-publikationstyper. Ofte vil en afrapportering på antallet af publikationer pr BFI-klassifikation være et bedre styringsredskab til at se en udvikling over år – især også fordi den gradvise implementering af modellen betyder løbende ændringer i pointtildelingen fra år til.

AU Library har endnu ingen faste aftaler med AU omkring en standardiseret afrapporteringsform for universitets BFI-publikationer og det er derfor problematisk at afrapportere på universitets BFI-point under universitetsniveau (f.eks. på institutter og forskergrupper). AU Library vil derfor gerne i dialog om hvilke yderligere behov hovedområderne og institutterne har til afrapportering omkring BFI, da en øget viden herom er en forudsætning for fortsat at kunne levere anvendelig og pålidelig ledelsesinformation.

Vedrørende rapporter og ledelsesinformation, kontakt: Henrik Skadhauge Clausen (hsc@au.dk)

Hvordan er BFI-modellen i forhold til opgørelse af points på institut-niveau?

BFI-modellen er udviklet til at allokere midler mellem universiteterne og Styrelsen anbefaler, at modellen ikke anvendes til fordeling af midler længere ud i institutionen. Der er ingen entydig metode til at opgøre point under universitetsniveau (f.eks. på hovedområde- og institutniveau).

I det centrale BFI-system offentliggøres de officielle BFI-point. Datasættet gør det muligt at se hvilke publikationer, der har givet point, samt hvordan pointberegningen er foregået. Styrelsen stiller desuden statistik til rådighed, der viser antallet point fordelt på BFI-klassifikationer, niveauer og BFI-hovedområder.

Det centrale BFI-system indeholder dog ikke oplysninger om hvilke af AUs interne organisationer, der har relation til publikationen, og kan derfor ikke anvendes til at dele point internt på universitetet.

På trods af at PURE har oplysninger om interne organisationer med relation til den enkelte publikation er der fortsat en række metodiske beslutninger, der bør tages på ledelsesniveau på AU, før det kan anbefales at fordele point internt. F.eks. bør det besluttes om pointene skal følge forfatteren og dennes ansættelsesforhold eller om pointene skal deles på de organisationsenheder, der er direkte nævnt på publikationen. Skal der også fraktioneres internt på AU eller skal alle enheder med relation til publikationen kunne tælle pointene fuldt ud? En fraktioneringsmodel sætter store krav til organisationstilknytningen på publikationen og bør derfor følges af en principiel beslutning omkring registreringspraksis, hvorimod en fuldtælling vil være svært at benytte i praksis, hvis det skal knyttes til allokering af midler, da summen af alle institutternes point vil give mere end det antal point, universitet har optjent i alt i modellen.

Hvordan er BFI-modellen i forhold til individ-niveau?

BFI-modellen er udviklet til at allokere midler mellem universiteterne og Styrelsen anbefaler, at modellen ikke anvendes til fordeling af midler længere ud i institutionen. Der er imidlertid løbende forespørgsler på denne type rapport.

Offentliggørelsen af BFI-pointtildelingen på bfi.fi.dk skaber en højere grad af gennemsigtighed for den enkelte forsker, end tidligere, da han/hun selv kan tilgå oplysningerne og vurdere disses kvalitet. Offentliggørelsen gør det dog også muligt for alle andre at begynde at beregne og fordele point på alle tænkelige og utænkelige måder, hvilket sætter store krav til den etiske tilgang til oplysningerne.

Alle typer af bibliometriske opgørelser på individniveau skal håndteres med forsigtighed – dette gælder også BFI-opgørelser. BFI-systemet er ikke udviklet til at evaluere enkelte forskere. Derudover er det et forholdsvist konservativt system, hvor processen for at optage nye tidsskrifter og forlag er lang. Listerne vedligeholdes løbende, men der vil altid være tidsskrifter og forlag af høj kvalitet, der endnu ikke er kommet med på listerne – uagtet af de har høj videnskabelig kvalitet. Disse forbehold er gældende for hele BFI-systemet, men bliver af større betydning, jo lavere aggregeringsniveau.

BFI-systemet er derudover et dansk system – selvfølgelig med udsyn til internationale publiceringer – men andre kriterier vil kunne bringes i anvendelse og give andre resultater.

Hvis BFI-rapporteringer på individniveau ikke kan undgås bør disse som minimum suppleres med andre relevante publikationstyper og information om andre aktiviteter.

Kan jeg selv lave BFI-opgørelser?

I forbindelse med etableringen af det centrale BFI-system i 2014 offentliggøres detaljerede BFI-point for alle universiteternes publikationer. Alle kan således frit tilgå oplysningerne og bearbejde dem i f.eks. excel.

BFI-point danner dog grundlag for en del af universitetets basismidler og sidestilles derfor ofte med kroner og ører. Af samme årsag er der stor interesse for afrapportering omkring BFI som ledelsesinformation. Der findes pt flere kilder til beregning af BFI-point (det centrale BFI-system og PURE) og der er ingen entydig metode til at opgøre point under universitetsniveau (f.eks. på hovedområde- og institutniveau).

Usikkerheden om opgørelsesmetoder, samt forskellige tilgange til opgørelser kan skabe unødig forvirring omkring BFI-modellen – især, hvis der pludselig er forskellige point-beregninger i omløb.

Anbefalinger omkring BFI-rapporter udarbejdet i AU Library-regi

-          Brug ikke antal point leveret via PURE, men kun antal publikationer (grupperet på klassifikation) og understreg, at det er en forventning til klassifikationen baseret på den aktuelle registrering i PURE, samt at det er et øjebliksbillede. Den endelige angivelse af klassifikation sker pt udenfor PURE.

-          Ansé statistikken fra styrelsen som eneste kilde til point-oplysninger. Point er først tilgængelige efter den endelige høst primo september.

Hvad er forrang?

Hvis en publikation har mere end én pointudløsende publikationskanal tilknyttet (f.eks. ved tilknytning af bog- eller konferenceserier) træder BFIs forrangsregel i kraft. Kun én publikationskanal kan udløse BFI point til en publikation og forrang afgør hvilken.

 

Er der tale om et konferencebidrag bestemmes forrang i følgende rækkefølge:

1. Konferenceserie

2. Tidsskrift/bogserie

3. Forlag

 

Er der tale om et bogseriebidrag bestemmes forrang i følgende rækkefølge:

1. Tidsskrift/bogserie

2. Forlag

 

Forrangsreglen tager ikke hensyn til BFI niveau for tilknyttede publikationskanaler. En niveau 1 konferenceserie vil for eksempel trumfe et niveau 2 forlag.    

1412749 / i40