Nyt om Pure

BSS og DPU indberetningsformularer nedlægges

Stadig nemt og direkte gennem Pure.

Formularer er på vej ud

De særlige indberetningsformularer for DPU og BSS, som i dag findes på AU Pure hjemmesiden nedlægges per 16. september 2019.

Da Pure blev opgraderet i juni måned, blev “Hurtig inddatering” introduceret. Hurtig inddatering opfylder det behov, som AU Library hidtil har løst ved at have de særlige Quick Submit indberetnings-formularer.

Indberetninger via Hurtig inddatering bliver fremover håndteret centralt af AU Pure teamet med undtagelse af indberetninger fra forskere, der hører til Arts og Aarhus BSS.

Disse håndteres således:

  • Indberetninger fra fakultetet Arts håndteres af de redaktører, der før havde ansvaret for Quick Submit på DPU.
  • Indberetninger fra Aarhus BSS håndteres af de redaktører, der før havde ansvaret for Quick Submit for BSS.

For forskere og andre, der indberetter publikationer for BSS eller DPU, betyder det, at de altid skal logge ind i Pure for at lave indberetninger, og bruge Hurtig Inddatering (Quick Submit) eller en af de andre indberetningsfunktioner.

Få hjælp til login her. Læs mere om Hurtig inddatering her.